Selvbetjening og tidsbestilling

Dagplejer Peter Jensen

Peter er dagplejer i Them. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Hvem er jeg:

 

Jeg hedder Peter og er født i 1985.

Jeg bor sammen med min kone Siri som også er dagplejer, så tilsammen har vi 8 dagplejebørn som vi nyder gennem dagen.

Vi har selv 3 børn Sara fra 2008, Theis fra 2010 og Fie fra 2013.

Dem vil I komme til at møde en del, da de nyder at være sammen med alle dagplejebørnene.

Jeg blev ansat som dagplejer i 2018.

Inden jeg blev ansat som dagplejer har jeg i de sidste 10 år arbejdet i børnehaver og vuggestuer, samt taget den pædagogiske assistent uddannelsen.

Jeg har arbejdet som landmand og er uddannet landmand og driftsleder.

Hvad er et godt børneliv ved mig:

For os er det vigtigt at der er god tid til børnene, til at se og høre det de gerne vil vise og fortælle.

Børnene skal have den omsorg og den nærvær de har brug for, for at føle sig trygge.

Vi har plads til alle og vi skal lære at være opmærksom på hinanden.

Vi skaber mulighed for at alle kan udvikle sig ud fra hvor den enkelt er.

Vi giver ro og tid til at øve sig i at kunne selv.

Sådan er min hverdagsrytme:

Dagen starter stille og roligt med morgenmad for dem der har brug for det.

Bagefter leg og hyggen, måske med lidt musik.

Formiddagslur for dem der trænger til det.

Ved 9.00 tiden formiddagsmad inde eller ude i haven.

Resten af formiddagen går med leg udenfor, sang, gåtur til en legeplads, kollega eller hvad Them ellers byder på og hvad børnene har lyst til.

Omkring 11.30 er der middagsmad og bagefter tid til en middagslur.

Når børnene vågner er der ro på og alle får lov til lige at vågne stille op.

Eftermiddagen går gerne med at vi alle tuller rundt og hygger os enten inden for eller i haven.

Når alle er vågen er der eftermiddagsmad omkring kl. 15.00.

Sådan skaber jeg miljøer for leg og læring:

Da vi er en dobbeltdagpleje, er det vigtigt for os, at der er godt plads til alle børnene og at de har mulighed for at kunne trække sig, hvis der er behov for det.

Derfor har vi flere rum, som børnene kan lege i, samt masser af plads i haven, hvor der også er mulighed for at finde et stille hjørne, hvor barnet kan fordybe sig i det som interessen falder på.

Hos os får børnene lov til at eksperimentere med hvad barnet kan med sin egen krop, barnet får lov at mærke sig selv, naturen og hvad der ellers er omkring.

Vi skaber ro og giver børnene tid til at blive i deres lege.

Vi læser bøger, synger sange og børnene bliver inddraget i de daglige gøremål, f.eks. ved at dække bord og lave maden.

Forældresamarbejdet:

Det er vigtigt for mig at have en godt kontakt til jer forældre, så vi sammen kan give jeres barn den bedste start på livet.

Det er vigtigt at I fortæller mig om hvad der rører sig hos jeres barn og hvis der er sket noget, som kan påvirke barnets dag hos mig, så jeg har bedst mulighed for at give jeres barn en god dag.

Omvendt er det også vigtig at jeg får fortalt jer omkring barnets dag hos mig.

Vi skal være åbne og ærlige overfor hinanden, hvis der er noget I eller jeg undre sig over, så sig det højt, så vi kan snakke om det.

Husdyr:

Nej, jeg har ingen dyr.
 

 

Them