Selvbetjening

Dagplejer Stine Jacobsen

Stine er dagplejer i Virklund. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Bolig:

Hus

Husdyr: 

Ja, jeg har en hund.

Max antal børn: 5


Hvem er jeg:

Jeg er født i 1979. Jeg er en frisk og glad person og jeg ser altid det positive. For mig har jobbet som dagplejer været det mest givende jeg har prøvet og jeg nyder min hverdag som er fuld af sjov og gode oplevelser.
Min familie består af min mand Brian, mine 2 piger Filippa og Lucca samt vores hund Bella.

Jeg har et dejligt lyst værelse, hvor vi både spiser og leger. Vi har en stor stue, hvor vi løber og danser. Der skal være plads til alle. Mit hjem er røgfri.

Det er vigtigt for mig, at jeg kan give de børn jeg har i dagpleje en tryg hverdag. Jeg går op i at have nogle gode rutiner, da jeg mener at stabilitet er vigtigt for børn. Jeg lærer dem at vi skal lytte til hinanden og det er ok at sige nej. Det er vigtigt at gruppen fungerer, så alle føler sig trygge og er frie til at lære og udvikle sig. Barnet skal være i centrum og det arbejder jeg efter.

Jeg nyder, at vi har så dejlig en natur i Virklund og vi benytter alle chancer for at være ude. Vi går på legepladsen, i skoven eller leger i haven. Vi går ud i alt slags vejr og nyder både sol, regn og sne. Jeg har en dejlig lukket have.

Der er plads til både leg, hygge, sjov og læring når vi er inde. Vi synger, danser, spiller bold og laver en masse sjov. En gang om ugen går vi i hallen, hvor der er rig mulighed for at lege, løbe, klatre og spille bold med andre børn. Jeg mødes ofte med kollegaer, så både børn og voksne kan lære hinanden at kende. Dette er med til at give tryghed, når der er behov for gæstepleje.

Jeg følger Silkeborg Kommunes kostpolitik. Jeg bager selv brød og boller, så vi altid har noget lækkert brød. Vi får brød, frugt og grønt formiddag og eftermiddag. Rugbrød og grønt til frokost. Jeg går op i at vi hygger os til måltiderne og samtidigt lærer vi at spise pænt. Det skal være en hyggestund for alle.

Jeg går ind for et åbent og ærligt forældresamarbejde, da jeg syntes at det er meget vigtigt at der er en god kommunikation med gensidig respekt og forståelse.

På gensyn i min dagpleje, hvor jeg glæder mig til at byde jer velkommen.

Sådan ser der ud hjemme hos mig

Virklund

Pædagogisk leder Jeannette Sloth Pedersen mobil nr. 30 66 43 18

Pædagogisk leder Bente Stewart mobil nr. 30 66 43 13