Selvbetjening og tidsbestilling

Dagplejer Susanne Fuglsig Kjeldsen

Susanne er dagplejer i Gjern. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Hvem er jeg:

 

Jeg hedder Susanne Fuglsig Kjeldsen og bor Hjarddalsvej 17, Gjern.

Jeg er født i 1961.

Jeg har været dagplejer siden 1990.

Jeg er gift med Ejner og vi har tre voksne piger ( født 1987, 1993 og 1995) og er mormor til to piger ( født 2014 og 2017)

Jeg bor i hus og har en stor dejlig have.



Hvad er et godt børneliv ved mig:

Et godt børneliv hos mig, er tryghed, ro, anerkendelse og ikke mindst gensidig respekt.

At møde og forstå børnene og holde af dem, som dem de er.

Se børnene, hvor de er, gribe deres eventuelle initiativer og hjælpe dem videre til næste udviklingstrin.

 

 

Sådan er min hverdagsrytme:

Vores morgen er stille og rolig.

Inden formiddagsmaden synger vi sange, b.la. månedens sang og rim.

Efter formiddagsmaden går vi f.eks. i haven, hvor der er god mulighed for ar udfolde sig motorisk eller ud i Gjerns alsidige natur.

Efter det, er det tid til mad og middagssøvn.

Efter søvnen nydes eftermiddagsmaden og så er der “tøffetid” til afhentning.

En gang om ugen er vi i legestue og hver torsdag formiddag går vi i hallen og slutter af i scenebygningen med sang.

Sådan skaber jeg miljøer for leg og læring:

Tryghed er vigtig for mig.

Jeg har et dejligt stort rum, hvor de hele tiden kan se mig og føle sig trygge.

Børnene kan dog let finde et sted, som de kan føle er deres lille “plads” i fred og ro.

Tingene er i børnehøjde og børnene kan hurtig finde det, der interesserer dem.

Min have er dejlig stor og varieret i terræn, derved skabes gode læringsmiljøer til leg, læring og motoriske udfoldelser.

Jeg understøtter og anderkender dem i deres leg.

Yderligere har jeg forskellige tiltag i emner vi praktiserer og snakker om: kroppen, bondegård, dyr, højtider, gymnastik m.m. og vi bruger det lokale nærmiljø.

 

 

Forældresamarbejdet:

Det er vigtigt for mig at forældrene har tillid og er trygge ved mig og uden videre afleverer deres dyrebare børn til mig.

At de trygt kan fortælle om hverdagen, sjove ting- eller en bekymring om deres barn.

At vi har gensidigt respekt for hinanden.


Husdyr:

Ja, jeg har en kat, den hedder Jasmin.

Sådan ser der ud hjemme hos mig

Gjern

Pædagogisk leder Gudrun Thure Jensen Mobil nr. 30 66 43 12