Selvbetjening og tidsbestilling

Dagplejer Susanne Munk

Susanne er dagplejer i Sejs/Svejbæk. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Bolig:

Hus

Husdyr: 

Nej

Max antal børn: 5


Hvem er jeg:

Jeg hedder Susanne Munk født 1958 og har været dagplejer siden 1986. Bor i eget hus og er gift med Jørgen. Huset er røgfrit og uden dyr.

Jeg ser mig selv som rolig, positiv, udadvendt og med godt humør.

Jeg har deltaget i en netværksgruppe tidlig fødte børn. Og er med i grønne spirer.

I hverdagen tager jeg udgangspunkt i det enkelte barns behov og alder.

Mit mål er at jeres barn gennem hverdagen oplever nærvær, tryghed, ro, anerkendelse og tid til at blive set og hørt, med andre ord være i centrum.

Vi læser, bager, synger og leger. Vi er meget ude i naturen, skoven, i haven og på legepladsen. Vi mødes med de andre dagplejere i legestue og i området.

Jeg guider børnene så de kan blive så selvhjulpne som muligt. De deltager i dagens gøremål.
Jeg prioriterer tid til fordybelse da det er med til at udvikle kreativitet og fantasi.

Jeg arbejder med de 6 læreplanstemaer som jeg tilpasser efter børnenes alder. Jeg har fokus på et af gangen.

Jeg vægter det gode forældresamarbejde og de gode relationer mellem barn og voksen, det gode samspil mellem forældre og dagplejer. De gode relationer er afgørende for barnets læring og trivsel.

Jeg serverer en sund og varieret kost med lidt økologi. Velkommen i min dagpleje.

Sådan ser der ud hjemme hos mig

Sejs Svejbæk

Pædagogisk leder Eva Rand Mobil nr. 20 35 41 27

Pædagogisk leder Gudrun Thure Jensen Mobil nr. 30 66 43 12