Selvbetjening og tidsbestilling

Dagplejer Trine Juncher

Trine er dagplejer i Kragelund. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Bolig:

Hus

Husdyr: 

Nej

Max antal børn: 5


Hvem er jeg:

Jeg er født i 1953 og har været dagplejer siden 1985. Har 2 voksne børn.
Jeg har altid været, og er stadigvæk, utrolig glad for mit job. Siden 2005 har min mand og jeg haft dagpleje sammen, hvilket fungerer rigtig godt. Vi har dagligt mellem 8 og 10 børn.

Vi vægter at børn og forældre føler sig trygge og velkomne i vores hjem.

Dagen begynder med leg, sang, dans, højlæsning mm., indtil vi alle er samlet. Nogle af de mindste børn får en morgenlur. Kl ca. 8.30 spiser vi formiddagsmad - altid hjemmebagte boller mm.
Ved ca. 9-tiden går vi ud. Vi bruger vores lukkede have hver dag.
I haven har vi sansegynge, gynger, stor sandkasse, legehus, rutsjebane, køretøjer mm. Ofte tager en af os de store med i skoven, på kælkebakken, i børnehaven, på tur ud ad markvejen – vi udfordrer motorikken. De små bevæger sig rundt i deres tempo inde eller ude.
Vi spiser kl ca. 11-11.30 og derefter er der tid til en lille lur. Ca. kl 14.30 er der eftermiddagsmad.

Tirsdag har vi gymnastiksalen på skolen. Der mødes vi med byens andre dagplejere samt deres børn. Vi laver f.eks. rutsjebane, går balancegang, leger med bolde, hulahopringe, kravler i ribber og meget mere.

En gang om måneden i vinterhalvåret, mødes alle dagplejere i forsamlingshuset. Vi laver forskellige arrangementer, som kan være: tur med de store til Gi Den Gas Palads, bedsteforældredag, sang/musik, bevægelse.

Forår og efterår (i alt 14 gange) er vi i kirken til kirkemusikalsk legestue. Både børn og voksne nyder, at komme i kirken og synge og lege.

Vi forsøger at lære børnene at være kærlige og gode ved hinanden og lærer dem også, at de skal respektere hinanden og at sige til og fra. Børnene lærer selv at tage tøj på, finde deres ting, hjælpe med borddækning og meget mere.

Kosten er sund kost i overensstemmelse med Silkeborg kommunes kostpolitik. Vi køber dog altid økologisk mælk samt dansk frugt, hvis det er muligt.

Vi har ingen dyr og ingen af os ryger.

Hjertelig velkommen til min/vores dagpleje.

Sådan ser der ud hjemme hos mig

Kragelund

Pædagogisk leder Kirsten Hansen Mobil nr. 30 66 43 19

Pædagogisk leder Bodil Lauge Jakobsen mobil nr. 30 66 43 16