Selvbetjening og tidsbestilling

Frivilligprisen 2017

Ilse Toft fik prisen for det store, frivillige arbejde hun gør for Korshærs Korshær og i menighedsrådet i Alderslyst

To dage om ugen er dag er Ilse Toft at finde i Varmestuen på Lille Søgade, hvor hjemløse kan få et varmt måltid mad, en god snak og deltage i forskellige aktiviteter. Om lørdagen er hun at finde i Kirkens Korshærs genbrugsforretning i Virklund. Andre dage er hun ude for at tømme dødsboer rundt om i området.

Og som om det ikke er nok; hun er også medlem af menighedsrådet i Alderslyst. Hun har startet en strikkeklub, der hver andet torsdag strikker til Kirkens Korshærs stand i Tivoli i København. Hun sælger også produkterne på Torvet i Silkeborg hver lørdag i december.  Nå ja, så er hun og menighedsrådets repræsentant i Korshærsrådet.

Ilse Toft blev indstillet til prisen af korshærsleder Birger Storgaard Rask. I indstillingen stod der:

Hun er en ildsjæl ud over det sædvanlige, som bruger mange timer hver uge som frivillig. Hun er en kvinde der altid er fyldt med gejst og gåpåmod, og det ville virkeligt kunne mærkes, hvis vi ikke havde hende som frivillig.

Med frivilligprisen følger der 5.000 kroner.