Selvbetjening

Kulturprisen i 2017

Den bemærkelsesværdige dukketeaterfestival, Festival of Wonder modtog Kulturprisen i 2017

Foto: Ulla Dengsøe modtager Kulturprisen på vegne af Festival of Wonder

Festival of Wonder – Silkeborgs internationale dukketeaterfestival – vinder Kulturprisen 2017. Den bemærkelsesværdige festival startede tilbage i 1986 og har siden vokset sig til en stor international festival, der er et tilløbsstykke for gæster fra hele verden.  

I 2017 blev Festival of Wonder nomineret som bedste festival i Europa, og samme år fik festivalen tildelt det præstigefyldte prædikat Remarkable Festival under EFFE (Europe for Festivals, Festivals for Europe) - en organisation under EU.

Mens festivalen tryllebandt publikum i november 2017, kom endnu en pris til. Det var da lederen af Festival of Wonder fik overrakt Merete Hegner prisen for sit exeptionelle og unikke arbejde med at skabe den meget specielle begivenhed i Silkeborg.

- Kulturprisen går til en festival, der er drevet af en fantastisk energi, stor professionalisme og en vanvittig passion, som har opnået stor anerkendelse både nationalt og internationalt, fortæller Kultur- og Borgerservicechef John Bøgelund Frederiksen.