Selvbetjening

Silkeborg Kommunes idrætspris 2014

Finn Pape fra Silkeborg Kajakklub modtog prisen.

Finn Pape fra Silkeborg Kajakklub fik prisen, fordi han i løbet af sine 30 år som træner og frivillig har gjort en kæmpe forskel for klubben. Hans livslange dedikation til kajaksporten og ikke mindst kærlighed til de mange unge talenter har været med til at sikre, at Silkeborg Kajakklub er med helt fremme og nu kan konkurrere mod resten af verdenseliten. De sidste to år har klubben endda kunnet bryste sig af at have verdens-, europa-, nordiske-, og danmarksmestre.

Kajakklubben skrev blandt andet i indstillingen: Finn formår at tiltrække, motivere og fastholde sine mange unge talenters lyst til at træne på så højt et niveau at Silkeborg Kajakklub hvert år har mange, der bliver udtaget til de danske landshold.

Silkeborg Kommune uddeler hvert år prisen til en idrætsleder, der er aktiv i en af kommunens idrætsforeninger. Når vi vælger prismodtageren, lægger vi vægt på, at vedkommende er aktiv i en lokal forening, og er med til at præge udviklingen af idrætten i Silkeborg Kommune.

Idrætsprisen består af 5.000 kroner.

Læs om tidligere vindere