Selvbetjening og tidsbestilling

Orla Madsen fik kulturprisen for det lange seje træk for kulturen i Silkeborg Kommune. Orla modtager prisen for sin utrættelige indsats for kulturen både på og bag scenen.

Orla Madsen har gennem hele sit liv både støttet og været en del af sports- og kulturlivet i Silkeborg Kommune. Han slår gerne selv tonen an på guitar og med sang.

Når orkestret ”Kedli” spiller op til hygge og dans, til Havnefest, Ildfestregatta, River Boat og mange andre, både offentlige og private arrangementer.Musical Silkeborg præsterer år efter år flotte forestillinger og har Orla Madsen som formand.  Han var en af de 3 personer, som tog initiativ til at få opført Jysk Musikteater og han sidder stadig i bestyrelsen.

Genrejsningskomiteen, der bragte frihedskæmperen tilbage på soklen, Modstandsgruppen, der gjorde modstand mod at lukke Silkeborg sygehus/nedlæggelse af lægeambulancen, og meget andet har Orla Madsen også har været en vigtig del af.