Selvbetjening og tidsbestilling

Strømafbrydelse medførte IT-problemer

Silkeborg Kommunes IT-teknikere har arbejdet hårdt på at genskabe normal drift af kommunens systemer efter en strømafbrydelse om eftermiddagen mandag den 29. januar 2018. De fleste systemer er nu oppe at køre igen.

IT-problemer

Mandag 29. januar 2018 skabte en strømafbrydelse i Silkeborg Kommune IT-problemer. Strømafbrydelsen fik først en komponent i Silkeborg Kommunes strømforsynings back-up til at brænde sammen, og derefter blev to hardwaremoduler i serverrummet brændt af.

Nedbruddet påvirkede bl.a. Silkeborg Kommunes hjemmeside, omsorgssystem og telefonsystem. Nye komponenter skulle fremskaffes, før IT-teknikerne kunne gå i gang med at genskabe normal drift. 

De fleste systemer er nu oppe at køre igen, herunder Silkeborg Kommunes telefonsystem og hjemmeside. IT-teknikerne arbejder på at få de sidste systemer genstartet hurtigst muligt.

Sidst opdateret