Selvbetjening og tidsbestilling

Coronavirus: Anden fase for genåbning af samfundet (opdateret)

Statsministeren har 7. maj offentliggjort anden fase af genåbningen af samfundet. Læs mere om, hvad det betyder i nyheden her.

Den næste fase i genåbningen indeholder blandt andet, at de ældste folkeskoleever og efterskoleelver skal tilbage i skole, bibliotekerne åbner for ind- og udlån og restauranter, cafeer og detailhandel åbner op igen.

 

Skolerne åbner for de ældste elever fra 18. maj

Eleverne i 6. - 10. klasse kan vende tilbage i skole fra 18. maj.

Det kræver forskellige lokale løsninger på, hvordan sundhedsmyndighedernes retningslinjer overholdes bedst muligt. Når vi ved, hvordan den næste del af genåbningen konkret bliver udmøntet i Silkeborg Kommune, informerer vi forældre via Aula. 

Bibliotekerne åbner

Bibliotekerne åbner for ind- og udlån 18. maj 

Genåbning af udendørs aktiviteter
Foreningslivet kan også se frem til en kontrolleret genåbning af de udendørs aktiviteter.
Læs mere om, hvordan det udmønter sig her. 

Statsministeren understreger i forbindelse med anden fase af genåbningen, at enhver genåbning kun sker på en sundhedsmæssig forsvarlig måde. Hvordan det helt konkret kommer til at foregå i Silkeborg Kommune, og hvordan retningslinjerne lyder, orienterer vi om, så snart vi ved mere.

Fase 3 og 4 af genåbning af Danmark
Se mere om regeringens plan for de efterfølgende faser i en kontrolleret genåbning af samfundet på coronasmitte.dk. 

Fase 3 indeholder følgende initiativer: 

  • Forbuddet mod forsamlinger hæves til 30-50. Herunder udmelding om anbefalinger til bryllupsfester, konfirmationsfester mv.
    Kultur og aktiviteter
    o Fx museer, teatre, kunsthaller, biografer, akvarier
    o Udendørs forlystelsesparker
    o Øvrige zoologiske haver, botaniske anlæg mv.
    o Sommeraktiviteter for børn og unge
  • Offentlig sektor der er særligt udsat for ”sagspukler”
  • Fuld åbning af offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse
  • Voksenuddannelse målrettet ledige (fx AMU) og sprogcentre
  • Højskoler mv.
  • Indendørs idræts- og foreningsliv (fx aftenskoler)
    På baggrund af sektorpartnerskab vurderes, hvilke aktiviteter der kan foregå sundhedsmæssigt forsvarligt.

Såfremt udviklingen er mere gunstig end ventet, og de matematiske modeller viser plads til en større genåbning i fase 3, vil følgende kunne overvejes:

  • Øget fysisk tilstedeværelse på offentlige arbejdspladser
  • Fuld åbning af DR og TV2 

Følgende restriktioner vil blive opretholdt indtil fase 4, som starter primo august:

  • Alle øvrige uddannelser
  • Diskoteker, spillesteder og natteliv
  • Yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter mv. (fx fitnesscentre, badelande, legelande, svømmehaller)
  • Forbuddet mod arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende hvor der er flere end 500 personer tilstede, fastholdes til minimum 31. august
Sidst opdateret