Selvbetjening og tidsbestilling

Beslutninger om besparelser

Silkeborg Byråd har fredag 18. september 2020 indgået en foreløbig budgetaftale for 2021 og overslagsårene 2022-2024. Budgettet bliver endeligt vedtaget 7. oktober 2020. Se de oprindelige forslag til besparelser, tidsplan og få svar på spørgsmål om besparelser nedenfor.

19 ud af 31 af byrådets medlemmer står foreløbigt bag aftalen. Budgetparterne er enige om at gennemføre besparelser for ca. 50 mio. kr.

Læs nyhed om budgetaftale 2021

Efterår 2019

Seks af byrådets partier indgår en aftale om budgettet for 2020, som 28 ud af 31 medlemmer af byrådet står bag.
Parterne aftaler samtidig, at der skal udarbejdes et reduktionskatalog til budget 2021, så byrådet i god tid kan prioritere og forholde sig til opgaver, og hvordan kommunen bruger pengene – så der kan opnås balance mellem kommunens indtægter og udgifter fra 2021.

11. august 2020

Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter, hvilke forslag fra kataloget, der skal med i den videre budgetproces og derfor offentliggøres.

11.-12. august 2020

Berørte brugere, institutioner, medarbejdere og ledere informeres om, at de er berørt af forslag til besparelser.

13. august 2020, kl. 10.00

Forslag til besparelser offentliggøres.

Offentlig debat samt høringsperiode, hvor seniorråd, handicapråd og kommunens MED-organisationer drøfter forslagene.

18. og 19. august 2020

Byrådets årlige budgetseminar. Herefter begynder forhandlingerne om budgettet mellem byrådets partier sideløbende med den offentlige debat og høringsperioden.

19. august 2020, 10.00

Sidste frist for høringssvar fra seniorråd, handicapråd og kommunens MED-organisationer vedrørende forslag til besparelser i budgettet for indeværende år 2020 (korrigerende handlinger).

24. august 2020

Byrådsmøde, hvor byrådet skal drøfte og beslutte eventuelle korrigerende handlinger i indeværende budgetår 2020.  

31. august 2020, kl. 8.00

Sidste frist for høringssvar fra seniorråd, handicapråd og kommunens MED-organisationer vedrørende forslag til besparelser i Budget 2021.

7.-14. september 2020

Byrådets fagudvalg behandler høringssvar.

15. september 2020

Byrådet 1. behandler det foreløbige udkast til budget 2021-24.

22. september 2020

Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter forslagene fra reduktionskataloget og fagudvalgenes indstillinger.

24. september 2020, 12.00

Sidste frist for partierne til aflevering af ændringsforslag til budget 2021-24.

7. oktober 2020

Byrådet 2. behandler budget 2021-24 og godkender budgettet med ændringsforslag.

8. oktober 2020

Medfører budget 2021-24 besparelser, som indebærer afskedigelse af personale, arbejdes der på, at varsler vil kunne afgives inden 1. november 2020.

Mandag 24. august 2020 :

Byrådet besluttede 9 korrigerende handlinger som giver en besparelse på 4,85 mio. kr. i 2020 og 13,9 mio. kr. i 2021.
Besparelserne falder inden for Socialudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalgets områder.
Såfremt Børne- og Ungeudvalget kan finde alternative korrektioner indenfor udvalgets bevillinger, er det en mulighed.

Se beslutningen i byrådets protokol fra byrådsmødet mandag 24. august 2020 sag 20 og byrådets debat på Kommune-TV 24. august 2020 klik på sag 20.

Fredag 18. september 2020:

Partierne Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og løsgænger Gitte Willumsens 19 ud af Silkeborg Byråds 31 medlemmer står foreløbig bag budgetaftalen for 2021 og overslagsårene 2022-24. Løsgænger Lars Hansen, Enhedslisten og Socialdemokratiet har mulighed for at tilslutte sig aftalen frem til og med torsdag 24. september 2020 kl. 12.00.

Læs nyhed om budgetaftale 2021

Hvorfor skal vi spare?

Silkeborg Kommune har to økonomiske udfordringer, som byrådet skal løse:

  • Byrådet skal sikre balance mellem indtægter og udgifter i næste års budget.
  • Byrådet skal håndtere overskridelser af budgettet, især på sundheds- og omsorgsområdet og til børn, familier og voksne med særlige behov.

I efteråret 2019 besluttede partierne bag dette års budget, at byrådet skulle have et bruttokatalog over mulige besparelser på godt 100 mio. kr. Det svarer til ca. 2 % af vores samlede serviceudgifter på knap 4 mia. kr.  

Kataloget over mulige besparelser giver byrådet mulighed for at prioritere, altså at vælge mellem forskellige mulige forslag til besparelser.

Se tidsplanen i boksen ovenfor for den offentlige debat, høring og de politiske fagudvalgs- og byrådsbehandlinger af budgettet og forslagene til besparelser.

Teoretisk ja. Hvis der kommer endnu flere nye borgere end de mange, som allerede flytter til kommunen i dag. Det vil give flere skatteindtægter, også selvom nye borgere betyder flere udgifter til fx flere børn i daginstitutioner og skoler. Men selv om vi får flere penge ind i skatter, fordi borgerne tjener flere penge, eller fordi flere borgere flytter til kommunen, så må vi ikke uden videre øge vores udgifter. Folketinget har vedtaget en budgetlov, som lægger et loft over kommunernes udgifter under et – både serviceudgifter og anlægsudgifter. Overholder kommunerne ikke loftet, bliver kommunerne straffet økonomisk.

Ja, og derfor er der også forslag om at spare på administration i reduktionskataloget. Silkeborg har allerede Danmarks 9. billigste administration, og de seneste 10 år har Silkeborg ligget blandt de billigste kommuner i Danmark i den årlige statistik, hvor Social- og Indenrigsministeriet opgør og sammenligner administrationsudgifter i Danmarks 98 kommuner målt pr. indbygger. Social- og Indenrigsministeriet har også beregnet, at Silkeborgs udgifter til administrative støttefunktioner og chefer ligger 9 % billigere end man burde forvente på baggrund af kommunens særlige rammevilkår.

Teoretisk ja, men i praksis er det svært. Folketinget har vedtaget et skattestop for kommunerne under ét, og vi kan kun sætte skatten op, hvis vi får tilladelse til det, ellers bliver vi straffet økonomisk. Budgetloven betyder, at Folketinget - for at styre udviklingen i de offentlige udgifter – har lagt et loft over, hvor meget kommunernes service- og anlægsudgifter må stige. Så selv om vi havde pengene, må vi ikke bruge dem for Folketinget. Overholder kommunerne ikke loftet, bliver kommunerne straffet økonomisk. Byrådet ønsker naturligvis ikke at hæve skatten for blot at aflevere pengene til staten som straf for ikke at overholde udgiftsloftet.

Det kan vi principielt godt, men anlægspenge er éngangspenge, mens pengene til driften skal findes hvert år. Desuden har Folketinget vedtaget en budgetlov, som rummer meget stramme regler for, hvor mange penge kommunerne må bruge til både service og anlæg. Der er derfor et loft over, hvor mange penge, vi kan bruge på driften – også selvom vi havde penge nok. Da byrådet ønsker, at vi skal være en attraktiv kommune at bo, leve og drive virksomhed i, skal vi afsætte anlægspenge til renovering af skoler, nye veje, nye plejecentre, haller i lokalområderne og de mange andre faciliteter, som borgerne ønsker og efterspørger.

Ja, det kan vi godt, så længe, vi har penge til at betale vores regninger. Pengen i kommunekassen kan dog kun bruges én gang, mens vores udgifter i budgettet skal betales hvert år. Desuden er en meget stor del af kassebeholdningen øremærket til bestemte aktiviteter og anlægsprojekter, som byrådet allerede har budgetteret med. Hvis vi bruger af kassebeholdningen, kommer vi til at mangle pengene senere, når regningen for de øremærkede projekter skal betales.

Teoretisk ja, men lånet er et engangsbeløb, og udgifterne i budgettet skal betales hvert år. Desuden kan vi kun optage lån, hvis vi har ledig låneramme. Låner vi penge, skal vi betale renter af lånet, og lånet skal også betales tilbage. Kommuner må ikke optage afdragsfrie lån.

Ja, men da Silkeborg Kommune har en relativ lille gæld, vil den årlige besparelse ved at omlægge lån og afdrage dem over en længere periode ikke være ret stor i forhold til de udgifter, vi har i budgettet, som skal betales hvert år. Den årlige besparelse i betalingen af renter og afdrag vil heller ikke være ret stor, selv om byrådet besluttede at betale al vores gæld ud.

Det er svært at svare konkret på, da coronakrisen endnu ikke er overstået, og vi kender heller ikke de mere langsigtede effekter. Coronakrisen betyder sandsynligvis, at flere bliver ledige, og det betyder større udgifter for kommunen. Nogle borgere kommer sandsynligvis til at tjene mindre på grund af ledighed, og det betyder færre skatteindtægter. Også andre forhold kan påvirke Silkeborg Kommunes økonomi. Silkeborg Kommune desuden har en række engangsudgifter til håndteringen af krisen, fx til håndsprit, ekstra værnemidler, ekstra rengøring m.v. Staten har foreløbig givet os en kompensation for merudgifterne på ca. 22 mio. kr.
Sidst opdateret