Selvbetjening og tidsbestilling

Vi får det til at ske

Fremad sammen 

”Fremad sammen” er titlen på Silkeborg Kommunes nye erhvervsstrategi. Den nye strategi beskriver kort og klart de mål, som skal nås, og de vækstdrivere, som vi arbejder med.

Målene – med 2030 som sigtepunkt er; 105.000 borgere, 4.000 flere arbejdspladser, at være i top 10 i erhvervsklimamålingerne, samt sidst men ikke mindst at assistere og markere den grønne vækst.

Vækstdriverne kan opdeles i de rammebetingelser, som vi tilbyder alle virksomheder og som er vigtige, når nye virksomheder skal lokkes til – fx adgang til kompetent arbejdskraft og infrastruktur. Og tilbud om vejledning, netværk med videre, målrettet den enkelte virksomhed og grupper af virksomheder – fx vores tilbud til kommunens iværksættere.

For straks at gå i gang med realiseringen af erhvervsstrategien vedtog Økonomi- og erhvervsudvalget samtidig en ekstraordinær erhvervshandleplan. Erhvervshandleplanen disponerede 3,6 mio. kr. til en stribe initiativer indenfor vækstdriverne. Mest markant 2,0 mio. kr. ekstra til en skærpet iværksætterindsats, som bl.a. betød en 50 procent forøgelse af antal pladser i iværksættermiljøet G-Kraft.

Læs erhvervsstrategien Fremad Sammen.

Se Erhvervshandleplan 2018/2.




Silkeborg Kommune fik i 2018 den bedste placering i Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse nogensinde.Vi gik 17 pladser frem – fra 51 til 34.

Læs mere om placeringen.

I efteråret 2018 rundede Silkeborg Kommune en milepæl og blev Danmarks 10. største kommune.

Vi arbejder løbende med at tiltrække nye borgere med kampagnen ”Silkeborg Kalder”.
Læs mere på Silkeborg Kalders hjemmeside og facebookside (du behøver ikke at have en facebookprofil for at se siden).

Samtidig bliver nye borgere budt hjerteligt velkommen, når de er har valgt at slå sig ned i Silkeborg Kommune.
Se film, hvor vi viser, hvordan vi byder nye tilflyttere velkommen.

H.M. Dronningen besøgte Silkeborg Kommune 3.-4. september i forbindelse med årets sommertogt med Kongeskibet Dannebrog. Der var planlagt et besøg, hvor mange borgere havde mulighed for at se dronningen, - og det benyttede flere tusinde sig af. Der var specielt mange, som havde taget opstilling for at se dronningen køre i karet gennem byen ledsaget af Gardehusarregimentets hesteskadron.

I forbindelse med besøget hørte vores dronning om Silkeborg som Danmarks Outdoor Hovedstad, så kunst på både Museum Jorn og hos Lysbro KUNST, hørte om socialøkonomiske virksomheder hos Designa i Kjellerup og om bæredygtige løsninger hos Kingo Karlsen. Hun var også på besøg hos Neder Kjærsholm Hovedgaard i Thorning, hvor hun så, hvordan den danske kulturarv blev bevaret og hørte om vinproduktion.

Kommunebesøget sluttede med en festligt afslutning på Torvet. Besøget blev en stor succes og var ledsaget af godt sensommervejr.

Læs mere om Dronning Margrethes besøg i Silkeborg Kommune.

Hør 7-årige Alfred fortælle, hvordan det var at byde dronningen velkommen og give hende en buket blomster.

Se video fra dronningens karettur gennem Silkeborg by.

Borgmester Steen Vindum byder hendes majestæt velkommen i Byrådssalen:  

 

I 2018 besluttede byrådet af tilføre et historisk løft til skoler og børn. Det skyldes bl.a., at vi er en vækstkommune, hvor vi oplever en markant vækst i børnetallet.

Læs mere på Silkeborg Kommunes hjemmeside.

I 2018 landede Silkeborg som nr. 15 over de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark på Dansk Byggeris rangliste. Det cementerer Silkeborg Kommunes plads i toppen af ranglisten, da vi i 2016 lå nummer 16, i 2017 nummer 6 og i 2018 nummer 15.

Læs mere om den høje erhvervsvenlighed i Silkeborg Kommune.

 

Silkeborg skal summe af liv og oplevelser. Derfor har vi fået et helt nyt torv inspireret af Jorn. Østergade har også fået den helt store tur og er blevet integreret med torvet og resten af gågaderne.

Nu kommer turen til Vestergade og Søndergade. I den tidlige sommer i 2018 holdt vi et pop-up-event i gågaden, hvor vi spurgte borgerne om deres ønsker og ideer til en make-over af gågaderne. Hvordan skaber vi hygge og stemning? Hvordan får vi børnefamilierne til at blive lidt længere? De samlede input blev samlet i en rapport, som har fungeret som baggrund for et udbud af opgaven. Politikerne har nikket endeligt til projektet – og nu glæder vi os til 2019, hvor projektet bliver til virkelighed.

Se filmen ”Vi fornyer Vestergade og Søndergade”.

I 2018 besluttede Silkeborg Byråd, at billedkunstens vækstlag får et nyt udstillingssted, hvor der også skabes rammer for arbejdende værksteder for amatørkunstnere.

Udstillingsstedet skal være med til at udfolde den kulturelle mangfoldighed, der gemmer sig i hele kommunen.