”Fremad sammen” er titlen på Silkeborg Kommunes nye erhvervsstrategi. Den nye strategi beskriver kort og klart de mål, som skal nås, og de vækstdrivere, som vi arbejder med.
Målene – med 2030 som sigtepunkt er; 105.000 borgere, 4.000 flere arbejdspladser, at være i top 10 i erhvervsklimamålingerne, samt sidst men ikke mindst at assistere og markere den grønne vækst.
Vækstdriverne kan opdeles i de rammebetingelser, som vi tilbyder alle virksomheder og som er vigtige, når nye virksomheder skal lokkes til – fx adgang til kompetent arbejdskraft og infrastruktur. Og tilbud om vejledning, netværk med videre, målrettet den enkelte virksomhed og grupper af virksomheder – fx vores tilbud til kommunens iværksættere.
For straks at gå i gang med realiseringen af erhvervsstrategien vedtog Økonomi- og erhvervsudvalget samtidig en ekstraordinær erhvervshandleplan. Erhvervshandleplanen disponerede 3,6 mio. kr. til en stribe initiativer indenfor vækstdriverne. Mest markant 2,0 mio. kr. ekstra til en skærpet iværksætterindsats, som bl.a. betød en 50 procent forøgelse af antal pladser i iværksættermiljøet G-Kraft.
Læs erhvervsstrategien Fremad Sammen.
Se Erhvervshandleplan 2018/2.