Selvbetjening

Årsberetning 2011

Årsberetning 2011

Festival of Wonder: Silkeborg Dukketeaterfestival 2011, som Silkeborg Kommune støtter økonomisk, blev afviklet med stor succes.
Festivalens 25 års jubilæum blev fejret med et væld af forestillinger. I alt deltog 12 internationale teatre, der opførte 42 forestillinger, samt 16 danske teatre, som tilsammen opførte 65 forestillinger.
Desuden var der udstillinger på KunstCentret Silkeborg Bad, Papirmuseet og i Jysk- Musik og teaterhus. I Bio Silkeborg blev der vist dukkefilm.

Der var dukketeaterforestillinger i Silkeborg, Them, Kjellerup og Gjern. Spillestederne var mange: Medborgerhuset, Den Kreative Skole, Biblioteket, Jysk Musik- og teaterhus, Performers House, KunstCentret Silkeborg Bad, Teaterbussen i Fårvang og i Silkeborg , gaderne, og pladsen mellem Radison og Performers House på Papirfabrikken. Alle folkeskoler i hele Silkeborg Kommune fik en dukketeaterforestilling.

Billetsalget gik forrygende. Der var udsolgt til alle forestillinger for voksne og næsten udsolgt til børneforestillingerne. Først udsolgt var internationale gæstespil for voksne, som Silkeborg er blevet meget kendt for lokalt, nationalt og internationalt. Alt i alt så ca. 11.000 mennesker dukketeater i de 5 dage festivalen varede.

Festivalen blev afviklet med 90 frivillige hjælpere. Enestående, at så mange Silkeborggensere engagerer sig i arbejdet med dukketeaterfestivalen og absolut nødvendigt for festivalenes afvikling.

I anledning af jubilæet udgav festivalen bogen Moments of Wonder, støttet af bl.a. Statens Kunstfond.

Læs mere om Festival of Wonders

Sponsorerne for Festival of Wonders 2011:

 • Dronning Margrethe og Prins Henriks fond
 • Statens Kunstfond: Scenekunsttudvalget
 • Region Midt
 • Silkeborg Kommune
 • Den Israelske Ambassade
 • Den Polske Ambassade
 • Adam Mickiewicz Institute, Polen
 • Nordea Fonden.

Årsberetning 2011