Selvbetjening og tidsbestilling

Økonomisk politik for Silkeborg Kommune

I ”Økonomisk politik” har Silkeborg Kommunes Byråd fastlagt de overordnede sigtelinjer for arbejdet med at fastholde Silkeborg Kommune som en økonomisk robust kommune. Byrådets mål med den økonomiske politik er at formulere en række principper, der sikrer et fælles ejerskab til budgetterne og til det grundlag, hvorpå økonomistyringen tilrettelægges.

Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter årligt, i forbindelse med godkendelse af ”Målaftale” som startskuddet for arbejdet med kommende års budget, den økonomiske politik.

Økonomi- og Erhvervsudvalget fastsætter, efter at have hørt tilkendegivelserne på byrådets målseminar, de økonomiske målsætninger for budgetåret og godkender herefter den Økonomiske Politik.

Denne Økonomiske politik er behandlet i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 31. marts 2020, og de økonomiske målsætninger er gældende for budget 2021.

Rammevilkår:

Den Økonomiske politik afspejler den konjunktursituation, som den er udarbejdet i, samt de love og regler som sætter rammerne for kommunernes økonomi.

Budgetloven, der blev vedtaget i juni 2012, har til formål at sikre balance eller et overskud på de samlede offentlige finanser i 2021. Det lever op til EU’s finanspagt, som Danmark har tilsluttet sig. På baggrund heraf er der med budgetloven fastlagt udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner.

For kommunerne betyder udgiftsloftet, at budgetterne skal ligge indenfor det årlige fastlagte loft. Derudover må kommunernes faktiske regnskaber ikke overskride udgiftslofterne. Udgiftslofterne omfatter i budgetsituationen serviceudgifter og anlægsudgifter, mens anlægsudgifter aktuelt ikke er omfattet i regnskabssituationen. Udgiftslofterne omfatter ikke udgifter til forsikrede ledige, overførselsudgifter samt udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering. Det betyder i praksis, at der med budgetloven hvert år aftales en ramme for de kommunale serviceudgifter. Derudover kan man fra år til år vælge at aftale en ramme for kommunernes anlægsudgifter.

I budgetsituationen:

I alt kan 4 milliarder af kommunernes bloktilskud gøres betinget af, at kommunernes udgiftslofter overholdes.

De 3 milliarder er betinget af, at kommunerne budgetterer deres serviceudgifter indenfor de fastlagte rammer i udgiftslofterne. Hvis kommunerne overskrider
udgiftslofterne, sker der en kollektiv modregning i kommunernes bloktilskud, dog med bemyndigelse til at Økonomi- og indenrigsministeren ved modregning i bloktilskuddet kan gøre sanktionen helt eller delvis individuel for de kommuner, der overskrider den aftalte ramme. Dette vil afhænge af den enkelte kommunes budgetadfærd.

Det indebærer, at der hvert enkelt år kan foretages en konkret vurdering af baggrunden for, at kommunernes budgetter for serviceudgifterne i det pågældende år samlet set overskrider de forudsatte rammer. På grundlag af denne vurdering træffer Økonomi- og indenrigsministeren beslutning om, hvorvidt den delvise udbetaling af det betingede bloktilskud skal foretages kollektivt til alle kommuner efter individuelle kriterier eller som en kombination heraf.

Hvis der aftales et loft over anlægsinvesteringerne, kan 1 milliard af bloktilskuddet betinges af, at kommunernes anlægsbudgetter ligger indenfor dette loft. Det skal bemærkes, at en eventuel nedsættelse vedrørende anlægsudgifterne vil blive gennemført som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, dvs. i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal.

I regnskabssituationen:

Der er sanktion i regnskabssituationen, hvis kommunerne overskrider loftet for serviceudgifterne. Det indebærer, at kommunerne ved en overskridelse af budgetterne sanktioneres via en nedsættelse af bloktilskuddet. Sanktionen fordeles 40 % kollektivt for kommunerne under ét og 60 % individuelt for de kommuner, som har faktiske regnskaber, der overskrider budgetterne. Den individuelle modregning opgøres i forhold til størrelsen af den enkelte kommunes budgetoverskridelse. Aktuelt er der ikke sanktion i forbindelse med regnskab for anlægsudgifterne.

Byrådets økonomiske målsætninger:

Silkeborg Byråd ønsker overordnet at sikre en strukturel balance mellem indtægter og udgifter (driftsudgifter, anlægsudgifter og afdrag på kommunens gæld).

Byrådet ønsker at konsolidere kassen til et niveau, hvor kassen rummer ikke-disponerede midler på 250 mio.kr.

Den disponible kassebeholdning opgøres fremover efter to opgørelsesmetoder. Metoderne tager udgangspunkt i henholdsvis den løbende gennemsnitlige kassebeholdning over 6 måneder og kassekreditreglen, som opgøres som gennemsnittet over de seneste 12 måneder af de daglige saldi.
Den ikke disponerede kassebeholdning med udgangspunkt i den løbende gennemsnitlige kassebeholdning opgøres ultimo marts 2020 til 237,6 mio. kr. Herudover er der budgetterede projekter i 2020, som der ikke er givet anlægsbevilling til på 114,3 mio. kr. Fratrækkes disse resterer der en kassebeholdning på 123,3 mio. kr.

Den ikke disponerede kassebeholdning med udgangspunkt i kassekreditreglen opgøres ultimo marts 2020 til 298,6 mio. kr. Herudover er der budgetterede projekter i 2020, som der ikke er givet anlægsbevilling til på 114,3 mio. kr. Fratrækkes disse resterer der en kassebeholdning på 184,3 mio. kr.

Den ikke-disponerede kassebeholdning skal sikre, at kommunen har en økonomi, der er så robust at uforudsigelige begivenheder, udgifter afledt af konjunktursituationen samt eventuelle statslige indgreb kan håndteres. Såfremt der anvendes midler, som mindsker det ikke disponerede beløb til under 250 mio.kr. genoptages konsolideringen.

Den robuste økonomi skal desuden sikre, at de økonomiske mål realiseres, samt at der er finansiering til den politisk prioriterede drift og udvikling af kommunens virksomhed.

Der ønskes et ordinært anlægsniveau på 250 mio.kr.

Strukturel balance:

Som et af midlerne til at sikre strukturel balance og opnåelse af byrådets økonomiske mål arbejdes med en årlig reduktion/effektivisering inden for serviceudgifterne på 1 til 3%. Inden for dette interval indeholdes kommunens bidrag til modernisering/effektivisering. I budgetlægningen for 2021 indarbejdes ikke en procentuel effektivisering af de enkelte bevillinger.

I budgetaftalen for 2020 fremgår, at der udarbejdes et reduktionskatalog på 100 mio. kr. med henblik på at sikre balance i budgettet for 2021 og fremadrettet, og med henblik på at skabe et råderum til om- og nyprioriteringer. I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2021 indarbejdes udvalgte reduktionsforslag i budget 2021-2024.

Herudover søges overførselsudgifterne reduceret gennem tiltag, der fremmer muligheden for selvforsørgelse.

Økonomi- og Erhvervsudvalget har for budget 2021 fastlagt følgende økonomiske målsætninger:

  • Der sigtes fortsat mod en ikke disponeret kassebeholdning på 250 mio.kr. (anvendes midler konsolideres på ny)
  • Afdrag på den ordinære gæld i forhold til optag af ordinære lån. Der indregnes i budgetforslaget nettoafdrag på 10-15 mio.kr. årligt.
  • For budget 2021 og overslagsårene arbejdes med et anlægsniveau (ex. ældreboliger og energiinvesteringer) på 200-250 mio.kr. Der sigtes mod at nå niveauet på 250 mio.kr. under hensyntagen til kommunernes aftaleoverholdelse samt finansieringsmulighederne.

Beskrivelsen af kommunens proaktive styringskultur er fastholdt fra de tidligere års politikker.

Silkeborg Kommune har – forankret i kommunens styringsmodel - en proaktiv styringskultur.

Kommunens strategiske udfordringer iagttages tidligt i processen med udarbejdelse af kommunens budget med henblik på at adressere udfordringerne i den videre budgetudarbejdelse.

I forbindelse med udarbejdelsen af Målaftalen sker en tilpasning af driftsbudgettet. Dette sker via et politisk krav til koncernen om en årlig effektivisering/reduktion inden for serviceudgiftsområdet på 1-3%, understøttet af eksempelvis innovative tiltag, arbejdsgangsanalyser, forenklinger, digitaliseringsinitiativer og organisatoriske tiltag.

I de enkelte budgetår skal der løbende ske en tilpasning af driftsbudgettet i overensstemmelse med de økonomiske realiteter. Nøgleordene er stærk budgetdisciplin, fælles ejerskab til de langsigtede strategiske mål samt politisk opbakning til en styringskultur, der med rettidig omhu imødegår problemerne før/når de opstår.

Der er enighed om, at alle udgiftsområder kan/skal styres (om end nogle områder er vanskeligt styrbare), det gælder såvel service- som overførselsudgifter samt anlægsprojekter.

Der skal fortsat være et fokus på vedligeholdelse af kapitalapparatet (veje, bygninger og øvrig infrastruktur) således, at området ikke bliver underprioriteret, når den kommunale økonomi presses.

Budgetudarbejdelse:

Den af Silkeborg byråd vedtagne Styringsmodel kan ses på kommunens hjemmeside.

Af styringsmodellen fremgår, at Byrådet årligt udarbejder en Målaftale for det kommende budgetår samt overslagsår.

På målseminaret i februar 2020 har Byrådet drøftet de økonomiske målsætninger og kapacitetsudfordringer mv. På grundlag af tilkendegivelserne herfra udarbejder Økonomi- og Erhvervsudvalget en målaftale.

Af Styringsmodellen fremgår, at Byrådet på et Målseminar (primo året) drøfter de politiske og strategiske mål for det kommende budgetår.

Nogle af disse mål kan gå på tværs af alle fagudvalg, mens andre kan være specifikt rettet mod ét fagudvalg / én bevilling.

Målaftalen godkendes endeligt som en del af budgetvedtagelsen. På Silkeborg Kommunes hjemmeside – kan status på budgetarbejde 2021 følges.

Den Økonomiske Politik understøtter, set i sammenhæng med Byrådets Målseminar, et flerårigt sigte i budgetlægningen og danner grundlaget for de rammer inden for hvilke fagudvalgene udarbejder budgetbidrag for 2021-2024.

Styring af udgifterne i budgetåret:

  • Der gives i udgangspunktet ikke ufinansierede tillægsbevillinger på serviceudgifterne (jf. bevillingsregler)
  • Der er dog adgang til at overføre +/- 5% mellem årene (jf. decentraliserings-reglerne), men der sigtes mod, at det tildelte budget anvendes og ikke overskrides.
  • Ved forventede budgetoverskridelser iværksættes korrigerende handlinger inden for bevillingen / udvalget.
  • Mer-/mindreforbrug vedrørende vintertjeneste og aktivitetsbestemt medfinansiering reguleres ved regnskabsårets afslutning over kassen. Der er ikke mulighed for at omdisponere disse afsatte budgetbeløb.
  • Likviditetsoversigter fremlægges månedligt for Økonomi-og Erhvervsudvalget.
  • Køb og salg forventes, set over en årrække, at balancere.

Styringsredskaber:

Politikken understøtter den økonomiske styring i kommunen ved at konkretisere rammerne for arbejdet med budgetoverholdelse i det enkelte budgetår.

Der udarbejdes en risikoanalyse ved budgetårets start.

I risikoanalysen vurderes budgettets holdbarhed ud fra den aktuelle viden om forudsætninger (ofte pris og mængde) med henblik på at afgøre, om der er sket ændringer, siden budgettet blev vedtaget.

Er der sket ændringer, der medfører merudgifter, stilles der forslag til korrigerende handlinger, der kan sikre budgetoverholdelse enten inden for bevillingen eller inden for udvalgets område.

Risikoanalysen anvendes ligeledes til at overveje, om der skal ske en tættere opfølgning end de nedennævnte tre årlige budgetopfølgninger på udvalgte områder (bevillinger og/eller kontoafsnit).

Der gennemføres tre årlige budgetopfølgninger.

Er der ved budgetopfølgningerne forventning om overskridelse af budgettet udarbejdes forslag til korrigerende handlinger inden for bevillingen eller på tværs af bevillinger

Silkeborg Kommune har desuden nedenstående strategier/principper relateret til den økonomiske styring:

Se Silkeborg Kommunes økonomistyringsprincipper

Se Silkeborg Kommunes finansielle strategi (PDF)

Se Silkeborg Kommunes bevillingsregler (PDF)

Se decentraliseringsregler (PDF)

Økonomistaben marts 2020
Godkendt i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 31. marts 2020.