Selvbetjening og tidsbestilling

Strategi for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter

Silkeborg Kommune ønsker så vidt muligt at forebygge negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Læs strategien og dyk ned i de forskellige action cards, der giver dig konkrete værktøjer til at forebygge negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Alle mennesker i Silkeborg Kommune kan potentielt blive udsat for negativ social kontrol eller stå i en æresrelateret konflikt, ligesom de kan udsætte andre for det. I særlig risiko er borgere, som er indvandrere eller efterkommere.

At blive udsat for negativ social kontrol eller at blive en del af en æresrelateret konflikt, kan få store konsekvenser for den enkelte og derfor ønsker Silkeborg Kommune så vidt muligt at forebygge negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter – og at være klar med de rette værktøjer, hvis der er opstået en vanskelig situation.

I nogle tilfælde vil det være tilstrækkeligt, at vi vejleder de parter, der er berørt af en situation og i andre tilfælde vil det være nødvendigt at lave en indgribende indsats. Derfor indeholder strategien også vejledninger til videre handlemuligheder.

Først og fremmest i form af et overblik over aktuelle videnspersoner i de kommunale afdelinger, som kan kontaktes med henblik på sparring, råd og vejledning.

Dernæst tre action cards (børn, voksne og øvrige fagpersoner), som indeholder handlingsanvisninger til håndtering af sager, hvor der er konkret mistanke om- eller konstateret negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt.

Afslutningsvis er der links til videre læsning, herunder et metodehæfte fra Udlændinge- og integrationsministeriet, som er fyldt med konkrete værktøjer til brug i sager af denne karakter.

Vision:

Visionen tager afsæt i Silkeborg Kommunes Mindset for inklusion på 0-18 års området. I udarbejdelsen af strategien har der været bred enighed om vigtigheden af forebyggelse og en tæt kobling mellem inklusion og integration. Derfor er visionen formuleret som principper, der til enhver tid skal tilstræbes i kontakten til- og rådgivning af borgere – både i forhold til børn, voksne og personer, som er blevet udsat for negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt:

  1. At hvert enkelt menneske skal respekteres som det er, herunder at alle har ret til tryghed, anerkendelse og en følelse af samhørighed med andre mennesker.
  2. At alle i Silkeborg Kommune er inkluderet som en ligeværdig del af fællesskabet.
  3. At fagpersoner og frivillige har eller kan opsøge den tilstrækkelige viden til at forstå udfordringer og problemer, de møder, ud fra de sammenhænge og relationer de er opstået i.

Begrebsafklaring:

For at sikre en fælles forståelse af de to mest centrale begreber, følger der en kort redegørelse nedenfor. For mere dybdegående viden, henvises til metodehæftet:

  • Negativ social kontrol er handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Det kan f.eks. være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, sociale relationer, valg af ægtefælle eller retten til at bestemme over sin egen krop. Det kan få konsekvenser for den enkelte i form af f.eks. manglende frihed og lighed samt deltagelse i skole- og fritidsaktiviteter (Styrelsen for International Rekruttering og Integration, 2018).
  • Æresrelateret konflikt forstås som en konflikt, som knytter sig til opfattelsen i en familie af, at et familiemedlem har krænket familiens ære. Dette knytter sig til en opfattelse af familien som en samlet enhed, hvor den enkeltes handlinger kan påvirke hele familiens ære positivt eller negativt. Familien kan her både omfattes, som den nære familie og den udvidede familie bosat i andre lande. I de sager, der eskalerer, vil der ofte være tale om, at familien i første omgang har forsøgt at korrigere den unges adfærd på en mindre indgribende måde (Serviceloven kapitel 2 i vejledning 3).

Organisering, forankring og videnspersoner

Det ledelsesmæssige ansvar for strategien er placeret hos det Tværgående forum for Integration, hvor de forskellige forvaltningsområder er repræsenteret. Forummet har ansvar for strategiens forankring og revidering samt, at der er afsat tilstrækkeligt med medarbejderressourcer. Strategien og nedenfor omtalte actioncards vil blive evalueret og opdateret hver andet år (første gang i ultimo 2020). I den forbindelse vil det Tværgående forum for Integration drøfte strategiens og actioncards’ forankring og anvendelighed, herunder om der er behov for at justere i indholdet.

For at sikre en bred repræsentation er der blevet nedsat et tværgående team af fagpersoner, der er opdateret med den nyeste viden på området og som kan give sparring i sager af denne karakter. I gruppen er Integration, Familierådgivningen, Socialafdelingen, Skoleafdelingen, Sundhedsplejen og PPR repræsenteret. Formålet med den brede repræsentation er, at viden om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter forankres i hele Silkeborg Kommune. For flere informationer om det tværgående team, herunder kontaktoplysninger, henvises til rammepapir.

På voksenområdet har Silkeborg Kommune en lovgivningsmæssig forpligtelse i form af Servicelovens § 12 a. Det fremgår af paragraffen, at kommunen skal vurdere om en voksen, der er berørt af negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt, skal have udarbejdet en handleplan, som bl.a. indeholder en risikovurdering. Relevant myndighed forholder sig til og er ansvarlig for at kommunen overholder sine forpligtelser i forhold til Servicelovens § 12 a.

Actioncards

Actioncards beskriver de forskellige handlemuligheder og opmærksomheder for, hvordan man griber en situation an, hvor der er mistanke om eller konstateret negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt. I de fleste tilfælde vil dette indebære, at den konkrete sag drøftes med en leder, med en af ovenfor omtalte fagpersoner, at vi kontakter en af sikkerhedskonsulenterne eller i yderste tilfælde politiet.

Der er forskellig lovgivning og procedure alt efter om sagen direkte involverer børn. Derfor er der udarbejdet separate actioncards på hhv. børneområdet og voksenområdet. Disse er overvejende målrettet kommunalt ansatte, hvorfor der er udarbejdet et tredje action card, som er til brug af øvrige ansatte og frivillige.

Læs de forskellige action cards nedenfor.

Sikkerhed ved akutte sager

I situationer, der kræver en akut indsats, henvises der til de tre actioncards nedenfor. I hvert actioncard er der beskrevet konkrete handlemuligheder og hvilke instanser, der kan/skal rettes henvendelse til i situationer, der kræver en akut handling. Ligeledes er der i hvert actioncard beskrevet opmærksomhedspunkter, i relation til at kommunikere og handle med stor diskretion i henhold til borgerens familiemedlemmer. Ydermere gøres der opmærksom på og vejledes i udarbejdelsen af en konkret sikkerhedsplan, som den enkelte borger kan følge i tilfælde af, at en situation eskalerer.

Læs actioncards for børn, voksne og øvrige

Det følgende er anvisninger til myndighedsrådgivere, som er i kontakt med borgere, hvor der er bekymring for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. I actioncard skitseres handlemuligheder i sager, der omhandler børn under 18 år.

Åbn layoutet, printvenlig pdf-udgave (indeholder samme tekst som nedenfor).

Symptomer og signaler særligt for børn under 18 år

Typiske emner

  • Egen krop
  • Frihed til at vælge venner
  • Fritidsaktiviteter
  • Religion
  • Påklædning
  • Uddannelse
  • Partner

Udtryk for negativ social kontrol

  • Omfattende sladder
  • Familien overvåger brug af mobil og computer
  • Adfærdsbegrænsning, fx krav om bestemt påklædning eller forbud om at gå andre steder hen end i skole
  • Søskende opfordres eller tvinges til at holde øje med hinandens adfærd
  • Psykisk pres, fx trusler, verbal chikane og fysisk vold
  • Følelsesmæssigt pres fra fx forældre, der pålægger barnet/den unge skyld, skam og ansvar for familiens ære
  • Ændring i adfærd, humør, påklædning, fremmøde, sociale relationer og indlæring
  • Familien isolerer sig og ekskluderer barnet/den unge

Opmærksomhedspunkter

  • Drøft ikke din bekymring med barnet/den unges familie eller venner. Familiens kendskab til myndighedernes involvering kan eskalere situationen
  • Send ikke breve/sms/mail til barnet/den unge, da vedkommende kan være overvåget af familien
  • Undgå at afholde samtaler i barnets/den unges hjem
  • Vær opmærksom på evt. andre børn i familien

Bekymring

Du skal som myndighedsrådgiver drøfte din bekymring med din nærmeste leder. Husk at myndighedsrådgiver har handlepligten.

Sparring/handling

I samarbejde med nærmeste leder, kan der i forhold til sparring og det videre forløb tages kontakt til familierådgiver Lene Skov, tlf. 20 30 99 33.

Hvis der fortsat er en bekymring, skal der afholdes en børnesamtale. Denne kan ske uden forældrenes/værgens samtykke i kraft af SEL §50, stk. 3/§155a, stk. 2. Ud fra børnesamtalen skal det vurderes, om der kræves akut handling, herunder udfærdigelse af sikkerhedsplan samt om der er behov for en børnefaglig undersøgelse.

Ved bekymring er der også mulighed for en generel faglig sparring (ikke på sagsniveau) hos Etnisk Ung, tlf. 70 27 76 86 (hverdage kl. 9-15).

Du kan også kontakte SIRIs to sikkerhedskonsulenter i Region Midt, som tilbyder generel sparring og rådgivning i konkrete sager og tilbyder at bistå med udarbejdelse af risikovurderinger.

I Silkeborg Kommune har vi to kontaktpersoner hos politiet, der kan kontaktes direkte, hvis der er brug for at inddrage politiet eller usikkerhed, om der er et akut behov.

  • Bent Riber, tlf. 30 34 82 61
  • Malene Teisel, tlf. 61 38 49 10

Ovenstående vil herefter være ansvarlig for, at der foretages sikkerhedsvurdering og sikrer kontakt til øvrig politi. Hvis sikkerhedsvurderingen viser behov for sikkert ophold, kan der iværksættes akutte, foreløbige foranstaltninger efter SEL §52, stk. 2. Desuden skal en handleplan efter §140 fremgå.

Husk, at myndighedsrådgiver har handlepligten. Husk at dokumentere/journalisere dine handlinger.

Sikkerhedsplan

Hvis du fortsat er bekymret, kan det være nødvendigt at lave en sikkerhedsplan, som er en formaliseret plan, der tager højde for forskellige scenarier og farer for barnet/den unge, så alle ved, hvordan der skal handles.

Der skal være fokus på

  • Hvad gør barnet/den unge, hvis tingene pludseligt spider til?
  • Hvem kan den unge kontakte, hvordan og på alle tider af døgnet?
  • Hvem reagerer og hvordan, hvis den unge fx ikke vender tilbage på aftalte tidspunkt?

Desuden har Etnisk Ung lavet en sikkerhedsliste målrettet unge, der med fordel kan bruges som opmærksomhedspunkter, når sikkerhedsplanen skal udformes.

Hent sikkerhedsliste fra Etnisk Ung

De følgende anvisninger er til myndighedsrådgivere, som er i kontakt med borgere, hvor der er bekymring for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. I dette actioncard skitseres handlemuligheder i sager, der omfatter voksne over 18 år.

Åbn layoutet, printvenlig udgave (indeholder samme tekst som nedenfor)

Symptomer og signaler særligt for voksne

Job og uddannelse

  • Ægtefællen/familien vil bestemme niveau af deltagelse på arbejdsmarkedet
  • Er opstillet begrænsninger ift. uddannelsesvalg
  • Stort ansvar og mange forpligtelser i hjemmet
  • Få eller ingen venner/veninder
  • Meget fravær fra aktiviteter, hvor der er mødepligt
  • Kommer for sent eller overholder ikke aftaler

Familierelationer

  • Familie/ægtefælle overvåger og kontrollerer adfærd eller sociale aktiviteter
  • Familie/ægtefælle tjekker mobil eller sociale medier
  • Der har tidligere været pres, vold eller trusler om vold i familien
  • Må ikke deltage i aktiviteter med det modsatte køn
  • Familien skal rejse til hjemlandet over en længere periode
  • Har været på krisecenter eller henvendt sig angående muligheden herfor

Opmærksomhedspunkter

  • Husk tavshedspligt! Inddrag ikke familiemedlemmer/venner
  • Send ikke breve/sms/mail til borger (overvågning). Brug alm. brevpost og indkald til almindelige møder
  • Hold ikke samtaler hjemme hos borger
  • Obs på eventuelle børn
  • Kan være nødvendigt at få udarbejdet en sikkerhedsplan (som borgeren kan få med)

Bekymring

Hvis du får kendskab til eller er bekymret for, at en voksen er underlagt negativ social kontrol, skal du som myndighedsrådgiver drøfte din bekymring med din nærmeste leder eller koordinator.

Undersøgende

Negativ social kontrol kan komme til udtryk ved sociale indskrænkninger familiemedlemmer imellem. Sociale indskrænkninger på voksenområdet vil man ofte opleve komme til udtryk i relation til uddannelsesvalg, deltagelse på arbejdsmarkedet, mobilitet og kommunikation via mobil og sociale medier.

Vær undersøgende ved at spørge ind til, hvad den konkrete borger oplever, herunder om der frygtes sanktioner, vold og/eller kontrol. Drøft altid med den pågældende om evt. inddragelse af udøver af den negative sociale kontrol (forældre/ægtefælle/familie) er en oplagt mulighed. I nogle tilfælde kan det være relevant at inddrage den udøvende part, som en forebyggende indsats, hvor man eksempelvis arbejder med holdningsbearbejdning og forventningsafstemning. Vær dog altid opmærksom på, om inddragelse af udøver vil påvirke den pågældendes sikkerhed negativt.

Lovgivning

Som kommune skal vi forholde os til Servicelovens §12a. Denne paragraf forpligter os til at tilbyde rådgivning til personer over 18 år, der henvender sig pga. negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt. Den respektive myndighedsrådgiver er dermed ansvarlig for at overholde rådgivningspligten og iværksætte arbejdet med en handleplan, hvis det skønnes nødvendigt.

Serviceloven §12a: Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer over 18 år, der henvender sig pga. æresrelaterede konflikter, får mulighed for at få gratis rådgivning i henhold til §10.

Stk. 2: Skønner kommunalbestyrelsen, at der er behov for det, skal personer over 18 år, der risikerer at blive eller er udsat for en alvorlig æresrelateret konflikt, tilbydes en handleplan.

Stk. 3: Handleplanen skal indeholde:

  1. En risikovurdering for den pågældende borger
  2. Oplysninger om borgerens aktuelle situation, herunder relevante forhold vedr. bopæl, arbejde, uddannelse og forholdet til pårørende.
  3. Overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder ift. bopæl, arbejde og uddannelse samt formålet hermed.
  4. Overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder efter denne lov eller anden lovgivning og formålet hermed.

Stk. 4: Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med borgeren.

Sikkerhedsplan

I forlængelse af risikovurderingen (jf. §12a) skal der vurderes, om der skal laves en sikkerhedsplan og vurderes, hvilke samarbejdspartnere, der skal involveres og informeres. I sikkerhedsplanen skal der være fokus på:

  • Hvad gør borgeren, hvis tingene spidser til?
  • Hvem kan borgeren kontakte, hvordan og på hvilke tider af døgnet?
  • Hvem reagerer og hvordan, hvis borgeren fx ikke vender tilbage på det aftalte tidspunkt eller ikke er kontaktbar?

Myndighedsrådgiver har handlepligten. Husk at dokumentere/journalisere dine handlinger jf. §12a. Drøft med din nærmeste leder, hvor det er hensigtsmæssigt, at notater journaliseres.

Følgende er anvisninger til fagpersoner, frivillige og borgere, som har en bekymring for eller kendskab til at et barn, en ung eller en voksen er udsat for negativ social kontrol eller befinder sig i en æresrelateret konflikt.

Læs layoutet, printvenlig udgave (indeholder samme tekst som nedenstående)

Actioncardet er opdelt i to vejledninger. Den først del er i relation til vejledning og anvisninger, hvis personen, der er udsat for negativ social kontrol eller er i en æresrelateret konflikt, er under 18 år. Den anden del er vejledende, hvis personen er over 18 år.

Symptomer og signaler særligt for børn under 18 år

Typiske emner

  • Egen krop
  • Frihed til at vælge venner
  • Fritidsaktiviteter
  • Religion
  • Påklædning
  • Uddannelse
  • Partner

Opmærksomhedspunkter

  • Drøft ikke din bekymring med personens familie eller venner. Familiens kendskab til myndighedernes involvering kan eskalere situationen.
  • Send ikke breve/sms/mail, da vedkommende kan være overvåget af familien
  • Undgå at afholde samtaler i barnets/den unges hjem
  • Vær opmærksom på eventuelle andre børn i familien

Udtryk for negativ social kontrol

  • Omfattende sladder
  • Familien overvåger brug af mobil og computer
  • Adfærdsbegrænsning, fx krav om bestemt påklædning eller forbud om at gå andre steder hen end i skole
  • Familien opfordres eller tvinges til at holde øje med hinandens adfærd
  • Psykisk pres, fx trusler, verbal chikane og fysisk vold
  • Følelsesmæssigt pres fra fx forældre, der pålægger barnet/den unge skyld, skam og ansvar for familiens ære
  • Ændring i adfærd, humør, påklædning, fremmøde, sociale relationer og indlæring
  • Må ikke deltage i aktiviteter med det modsatte køn
  • Familien isolerer sig og deltager ikke i sociale sammenhænge

Bekymring

Hvis du som fagperson eller frivillig er bekymret for, om et barn eller en ung er udsat for negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter, skal du drøfte din bekymring med din nærmeste leder på din arbejdsplads eller en relevant kollega i foreningen.

Sparring

Enver kan opsøge professionel sparring hos følgende instanser:

  • Familierådgivningens vagttelefon på tlf. 89 70 17 10
  • RED-center er et rådgivningscenter, der har bred erfaring med problemstillinger indenfor negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. RED-center tilbyder både generel sparring og sparring i konkrete sager. De kan kontaktes på tlf.: 70 27 76 86 (hverdage kl. 9.00-15.00 for fagpersoner). Hvis den unge måtte have behov for anonym rådgivning, er der ligeledes en hotline, tlf.: 70 27 76 66.
  • Du kan også kontakte SIRIs to sikkerhedskonsulenter i Region Midt, som tilbyder generel sparring og rådgivning i konkrete sager vedr. negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Sikkerhedskonsulenterne kan inddrages helt konkret, hvor de deltager i møder med barnet/den unge. Dette skal selvfølgelig altid være i overensstemmelse med barnet/den unges ønske.
    Bettina Graasbøl: bgra@aarhus.dk, tlf.: 41 87 20 49
    Heidi Breinholt: brhei@aarhus.dk, tlf.: 41 87 26 18

Hvis du er fagperson, har du handlepligten ift. den skærpede underretningspligt.  

Sparring/handling for fagpersoner

I samarbejde med nærmeste leder skal der, i forhold til sparring og det videre forløb, tages kontakt til Familierådgivningens vagttelefon på tlf. 89 70 17 10. Sparringen kan gå på, hvorvidt bekymringen kræver akut handling og/eller en videreformidling i forhold til, hvem der fremadrettet vil være den korrekte myndighed samt hvordan det videre forløb skal være.

Er der bekymring for barnets/den unges udvikling og trivsel, skal I vurdere, om der skal laves en underretning jf. SEL §153 (skærpet underretningspligt). Underretningen må ikke gennemgås med forældrene.

En børnesamtale kan ske uden forældrenes/værgens samtykke i kraft af SEL §50 stk. 3/§155 stk. 2, hvis det vurderes, at hensyn til barnets/den unges bedste taler herfor. Myndighedspersonen vurderer dette og afholder børnesamtalen.

Ud fra børnesamtalen skal det vurderes, om der kræves akut handling, herunder udfærdigelse af sikkerhedsplan, samt om der er behov for en børnefaglig undersøgelse. Myndighedspersonen vurderer dette.

Fagpersonen har handlepligten.

Handling (akut)

Enhver (fagperson, frivillig og borger) skal kontakte en af følgende instanser, hvis der er behov for akut handling.

  • Familierådgivningen kontaktes på tlf. 89 70 17 10, hvorefter henvendelsen behandles i akutteamet. Familierådgivningen er derefter ansvarlig for, at der foretages sikkerhedsvurdering og sikrer kontakt til politiet. Hvis sikkerhedsvurderingen viser behov for sikkert ophold, kan der iværksættes akutte, foreløbige foranstaltninger efter SEL §52, stk. 2. Desuden skal en handleplan efter §140 fremgå.
  • Hvis der er behov for akut handling udenfor Familierådgivningens åbningstid, skal politiet kontaktes på tlf. 114. De vil efterfølgende kontakte den sociale bagvagt fra Familierådgivningen.

Sikkerhedsplan

Det kan være nødvendigt at lave en sikkerhedsplan, som er en formaliseret plan, der tager højde for forskellige scenarier og farer for barnet/den unge, så alle ved, hvordan der skal handles.

I en sikkerhedsplan er der fokus på:

  • Hvad gør barnet/den unge, hvis tingene pludseligt spidser til?
  • Hvem kan barnet/den unge kontakte, hvordan og på alle tider af døgnet?
  • Hvem reagerer og hvordan, hvis barnet/den unge fx ikke vender tilbage på aftalte tidspunkter?

Etnisk Ung har lavet en sikkerhedsliste målrettet den unge, som med fordel kan bruges som opmærksomhedspunkter for kommunen, hvis borger er på flugt og dermed ønsker at minimere risikoen for at blive fundet af familien. 

Se sikkerhedsliste målrettet den unge fra Etnisk Ung

Hvis der er lavet underretning (under 18 år) ift. sagen, har myndighedsrådgiver handlepligten og sikrer opfølgning.

Fagperson har handlepligten indtil sagen er overgivet til politi eller anden myndighed.

Symptomer og signaler for voksne over 18 år

Job og uddannelse

  • Ægtefælle/familie vil bestemme niveau af deltagelse på arbejdsmarkedet
  • Er opstillet begrænsninger ift. uddannelsesvalg
  • Stort ansvar og mange forpligtelser i hjemmet
  • Få eller ingen venner/veninder
  • Meget fravær fra aktiviteter, hvor der er mødepligt
  • Kommer for sent eller overholder ikke aftaler

Familierelationer

  • Famiie/ægtefælle overvåger og kontrollerer adfærd eller sociale aktiviteter
  • Familie/ægtefælle tjekker mobil eller sociale medier
  • Der har tidligere været pres, vold eller trusler om vold i familien
  • Må ikke deltage i aktiviteter med det modsatte køn
  • Familien skal rejse til hjemlandet i en længere periode
  • Har været på krisecenter eller henvendt sig angående muligheden herfor

Opmærksomhedspunkter

  • Husk tavshedspligt! Inddrag ikke familiemedlemmer/venner
  • Send ikke breve/sms/mail til borger (overvågning) - brug alm. brevpost og indkald til almindelige møder
  • Hold ikke samtaler hjemme hos borger
  • Obs på eventuelle børn
  • Kan være nødvendigt at udarbejde sikkerhedsplan (som borgeren kan få med)

Bekymring

Hvis du som fagperson eller frivillig er bekymret for, om en voksen udsættes for negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt, skal du drøfte din bekymring med din nærmeste leder på din arbejdsplads eller en relevant kollega i foreningen.

Undersøgende

Negativ social kontrol kan komme til udtryk ved indskrænkninger familiemedlemmer imellem. Sociale indskrænkninger på voksenområdet vil man ofte opleve komme til udtryk i relation til uddannelsesvalg, deltagelse på arbejdsmarkedet, mobilitet og kommunikation via mobil og sociale medier. Vær undersøgende ved at spørge ind til, hvad den konkrete borger oplever, herunder om de frygter sanktioner, vold og/eller kontrol.

Sparring

Enver kan opsøge professionel sparring hos følgende instanser:

  • Lokalt i Silkeborg Kommune kan du få sparring og kontakte Lene Kirkegaard i Integration tlf. 29 77 23 87 eller Voksenrådgivningen under Socialafdelingen på tlf. 23 24 97 28.
  • Du kan få generel sparring og sparring i enkeltsager hos RED-Center på tlf. 70 27 76 86 (hverdage 9.00-15.00 for fagpersoner). RED-Centret er et rådgivningscenter, der har bred erfaring med problemstillinger indenfor negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.
  • Du kan også kontakte SIRIs to sikkerhedskonsulenter i Region Midt, som tilbyder generel sparring og rådgivning i konkrete sager vedr. negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Sikkerhedskonsulenterne kan inddrages helt konkret, hvor de deltager i møder med borgeren. Dette skal selvfølgelig altid være i overensstemmelse med borgerens ønske.
    Bettina Graasbøl: bgra@aarhus.dk, tlf.: 41 87 20 49
    Heidi Breinholt: brhei@aarhus.dk, tlf.: 41 87 26 18

Handling (akut)

Enhver (fagperson, frivillig og borger) skal kontakte en af følgende instanser, hvis der er behov for akut handling.

  • Hvis borgeren har ønske om ophold på en sikker institution kontaktes enten Lev Uden Volds hotline på tlf. 70 20 30 82 (de har overblik over ledige pladser på landets krisecentre) eller RED Safehouse Jylland på tlf. 61 93 63 28, der specifikt er et sikkert og skjult opholdssted for yngre kvinder og mænd på flugt fra negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.
  • Hvis der er behov for akut handling skal politiet kontaktes på tlf. 114.