Guide til telefonisk kontakt
Når du søger virksomhedspraktik og selv tager kontakt til virksomhederne, viser du initiativ, engagement og mod; kvaliteter som arbejdsgiverne sætter stor pris på.
Herunder kan du finde inspiration til, hvordan du forbereder dig til at tage telefonisk kontakt til virksomhederne. Du kan også se eksempler på, hvad der kan ske under en samtale om virksomhedspraktik.
Ring op – den første kontakt og præsentation
Når du ringer op til virksomheden, er det høfligt at spørge om de har tid:
”Hej jeg hedder... Må jeg bruge et øjeblik af din tid”
Her kan de svare både ja og nej
Ved et nej, spørg da:
“Hvornår passer det at jeg ringer tilbage?”
Ved et ja, kan du præsentere det du søger.
Brancheskifte - Afklaring, nye kompetencer eller skillevej
”Jeg leder efter en 4 ugers virksomhedspraktik, da jeg overvejer brancheskifte.”
Uddannelse –Almen, voksenlære, kursus eller afklaring
”Jeg leder efter en 4 ugers virksomhedspraktik, da jeg overvejer uddannelse”
Erfaring – Nyuddannet, nye kompetencer eller vedligeholdelse
”Jeg leder efter en 4 ugers virksomhedspraktik, da jeg gerne vil blive skarpere indenfor...”
Ved alle tre veje kan dig og virksomheden komme ind på:
- Formål med praktikken
- Hvad vil du gerne lære og have ud af praktikken?
- Hvorfor har du valgt denne virksomhed?
- Hvad kan ud tilbyde, hvilke kompetencer kan du sætte i spil?
- Spørge ind til møde?
Hvad er virksomheden interesseret i?
Virksomheden er også interesseret i dig, så de kan vælge at spørge ind til:
- ”Hvad ved du om os/ hvorfor har du valgt os”
- ”Har du erfaring med...?”
- ”Kan du sende noget?”
- ”Hvad tiltaler dig ved denne branche?”
Samtalens afslutning
Telefonsamtalen kan gå i flere retninger. Alt efter hvad de siger, er det vigtigt at du selv fortsat er opsøgende. Alt efter svaret kan du spørge om:
- Ved JA
”Hvornår kan jeg starte?” eller ”hvornår passer det med et møde?” - Ved NEJ og med argument om ikke nok ressourcer pt.
”Hvornår er det realistisk for jer at have en praktikant igen?” - Ved MÅSKE, hvor virksomheden lige skal undersøge muligheden med de ansatte.
Husk selv at følge op.