Skip til hoved indholdet Kontakt
    Hjem Borger Arbejde og ledighed Information for jobparate Info til arbejdsgiver om virksomhedspraktik

Info til arbejdsgiver om virksomhedspraktik

En virksomhedspraktik giver dig som virksomhed mulighed for at vurdere, om en ledig jobparat kandidat kan ansættes i din virksomheden

Info til arbejdsgiver om virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik giver offentlige og private virksomheder mulighed for at vurdere, om en ledig jobparat kandidat kan ansættes i virksomheden. For kandidaten kan virksomhedspraktik være et springbræt til at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Virksomhedspraktikken afdækker og optræner kandidatens faglige, sociale og/eller sproglige kompetencer, så du som arbejdsgiver præcist ved, hvad den ledige på længere sigt kan tilbyde virksomheden.

Virksomheden får den ledige i praktik i 2-4 uger og skal ikke betale løn under praktikken, da den ledige fortsætter sin forsørgelsesydelse under praktikken.

Virksomheden får mulighed for at vurdere, om den ledige kan ansættes i et fast job, eller eventuelt i et job med løntilskud, eller anden tilknytning til virksomheden umiddelbart efter praktikken. Hvis der ikke er mulighed for en tilknytning til virksomheden, kan en praktik give kandidaten en ny reference, som kan være vigtig i jobsøgningsprocessen.

Jobcenter Silkeborg hjælper kandidaten og virksomheden med at få de nødvendige oplysninger til etablering af praktikken. Fra praktikkens start til slut vil virksomhedskonsulenten sørge for de nødvendige praktikpapirer og yde støtte og vejledning under forløbet.

Virksomhedspraktik kan gives i op til 4 uger og op til 37 timer/uge. Praktikanten er på forhånd godkendt til en praktik, men virksomheden skal godkendes efter et rimelighedskrav, så praktikken ikke er konkurrenceforvridende. Det sikres ved at undersøge, om der er et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer i virksomhedspraktik/løntilskud på arbejdsstedet.

Inden praktikperioden afsluttes, skal virksomheden give praktikanten en tilbagemelding på, hvordan praktikken er forløbet, og hvordan mulighederne er for et fremtidigt samarbejde.

Der er tre muligheder, når I som arbejdsgiver skal etablere praktikken.

  • Arbejdsgiver kan, sammen med kandidaten, lave en digital ansøgning til Jobcentret. Så klarer virksomhedskonsulenten det praktiske og ringer, hvis der er afklarende eller supplerende spørgsmål til det, som i har sendt.
    Indsend digital ansøgning

  • Arbejdsgiver og kandidaten aftaler, at de sammen gerne vil arbejde videre med muligheden for en virksomhedspraktik. Så kontakter kandidaten virksomhedskonsulenten og den videre proces aftales, f.eks. muligheden for et etableringsmøde sammen med virksomheden.

  • Arbejdsgiver kan sende en praktikansøgning via den digitale løsning, VITAS. Denne mulighed bruges oftest, hvis der ikke er en konkret kandidat.
    Send ansøgning via VITAS

Obs: Vær opmærksom på, at kandidaten ikke må starte i virksomhedspraktik uden forudgående godkendelse fra Jobcentret.

Denne PDF er genereret den 24-02-2026 23.21

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje