---
title: "Særlig støtte til høje boligudgifter"
date: "2026-05-26"
created: "2023-04-03"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Borger](https://silkeborg.dk/borger)

                    [Arbejde og ledighed](https://silkeborg.dk/borger/arbejde-og-ledighed)

                    [Økonomisk hjælp](https://silkeborg.dk/borger/arbejde-og-ledighed/oekonomisk-hjaelp)

                    [Enkeltydelser](https://silkeborg.dk/borger/arbejde-og-ledighed/oekonomisk-hjaelp/enkeltydelser)

                [Særlig støtte til høje boligudgifter](https://silkeborg.dk/borger/arbejde-og-ledighed/oekonomisk-hjaelp/enkeltydelser/saerlig-stoette-til-hoeje-boligudgifter)



# Særlig støtte til høje boligudgifter

Den særlige støtte er en økonomisk hjælp til dig, som har været ude for ændringer i dine forhold (fx arbejdsløshed), og som har høje boligudgifter og/eller mange børn.

OBS! Fra 1. juli 2026 ikke længere er muligt at søge om særlig støtte til høje boligudgifter. Får du særlig støtte ved overgangen pr. 1. juli 2026 ophører denne senest den 1. juli 2029. Støtten kan bortfalde tidligere ved ændringer i ydelse eller dine forhold.

Du kan søge om særlig støtte til høje boligudgifter, hvis du:

- har været ude for ændringer i dine forhold, der har medført et indtægtstab. Det kan fx være arbejdsløshed, sygdom, ophør af samliv eller andre situationer, hvor du ikke er i stand til at klare dine almindelige økonomiske forpligtelser
- hvis du modtager en anden offentlig forsørgelse end kontanthjælp
- hvis du modtager supplerende kontanthjælp til en offentlig forsørgelse, fx sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge
- har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde
- har fået ekstra høj elregning eller varmeregning.

Retten til særlig støtte til høje boligudgifter afhænger blandt andet af dine formue- og indtægtsforhold. Hvis du er gift, og din ægtefælle har en indtægt, har dette også betydning.

Formuegrænsen for enlige er 15.500 kr. (2025-niveau), og formuegrænsen for gifte er 31.000 kr. (2025-niveau).

Du kan ikke få særlig støtte til høje boligudgifter, hvis du:

- hvis du modtager kontanthjælp eller har valgt ikke at modtage kontanthjælp
- har opnået efterlønsalderen og ikke opfylder betingelserne for at få social pension
- modtager førtids– eller folkepension
- er gift og din partner ikke har valgt ikke at udnytte sine uddannelses- og arbejdsmuligheder.

## Kontakt

**Ydelsescentret**
                                    Beskæftigelsesafdelingen
                                    Søvej 1
                                        8600 Silkeborg

**Telefontider**

**OBS:** Der er ændrede telefoniske åbningstider i ugerne 29-30.

Mandag - onsdag: 10:00- 12:00

Torsdag: 10:00 - 13:00

Fredag: Lukket

## Grupper

***Forsørgelsesgruppen** (Udbetaling af kontanthjælp, enkeltydelse, supplement til brøkpension mm.) Tlf. 89 70 20 12*

***Sygedagpenge** (Udbetaling af sygedagpenge samt behandling af §56-ansøgninger)Tlf. 89 70 10 50*

***Fleksgruppen** (Udbetaling af fleksløntilskud, ledighedsydelse og revalideringsydelse) Tlf. 89 70 10 55*

***Sanktionsgruppen** Tlf. 89 70 16 01*

***Kontrolgruppen** Tlf. 89 70 16 02*

***Refusion til virksomheder** (Udbetaling af løntilskud, personlig assistance, fleksjobrefusion til virksomheder, voksenlærlinge samt befordringsgodtgørelse til borgere) Tlf. 89 70 11 76*
