Fritidstillæg til kontanthjælpsmodtagere
Som kontakthjælpsmodtagere kan du få et skattefrit fritidstillæg til dine børns kultur- og fritidsaktiviteter.
Fritidstillæg er et skattefrit tillæg til dine børns kultur- og fritidsaktiviteter. Du har ret til fritidstillægget, hvis du har modtaget kontanthjælp i tre sammenhængende måneder, og har forsørgelsespligt overfor et eller flere børn, som har bopæl på samme adresse som dig.
Du kan højst få udbetalt fritidstillæg til tre børn.
Hvor meget kan du få i fritidstillæg?
Hvis du er gift eller samlevende, kan du få kr. 450 kr. pr. barn. Hvis du er enlig forsørger, kan du få kr. 112,50 kr. pr. barn.
Som enlig forsørger får du mindre, fordi du samtidig har ret til børnetilskud, som kan dække nogle af de samme udgifter.
Hvad kan fritidstillægget bruges på?
Fritidstilbud, f.eks. sportsaktiviteter og udstyr/beklædning i den forbindelse.
Kulturtilbud for børn, f.eks. biograf.
Sociale og faglige arrangementer i forbindelse med skole-, dag- og fritidstilbud, f.eks. studieture.
Udstyr til uddannelse, herunder f.eks. skoletaske og computer m.v.
Hvordan udbetales fritidstillægget?
Du får fritidstillægget udbetalt automatisk sammen med din kontanthjælp hver måned.
Du skal dokumentere dine udgifter
For at have ret til fritidstillæg, skal du hver 3. måned dokumentere en tredjedel af det udbetalte beløb.
Hvis du har ret til fritidstillæg, vil du i orienteringsbreve fra Silkeborg Kommune blive vejledt om dine frister for dokumentering af dine udgifter.
Hvis du har haft en stor udgift, f.eks. til et kontingent eller fodboldstøvler, kan den samme kvittering dække flere perioder.
Du kan aflevere dokumentationen digitalt eller fysisk.
Hvad sker der, hvis du ikke indleverer kvitteringer?
Hvis du ikke sender dokumentation, vil udbetaling af fritidstillæg stoppe.
Indsend kvitteringer for fritidstillægget
Du kan nemt uploade dokumentation, samt se hvor meget du skal dokumentere og hvornår.
Læs mere om fritidstillægget
Du kan læse mere om fritidstillægget under kontakthjælp på borger.dk
Kontakt
Telefontider
Grupper
Forsørgelsesgruppen (Udbetaling af kontanthjælp, enkeltydelse, supplement til brøkpension mm.)
Tlf. 89 70 20 12
Sygedagpenge (Udbetaling af sygedagpenge samt behandling af §56-ansøgninger)
Tlf. 89 70 10 50
Fleksgruppen (Udbetaling af fleksløntilskud, ledighedsydelse og revalideringsydelse)
Tlf. 89 70 10 55
Sanktionsgruppen
Tlf. 89 70 16 01
Kontrolgruppen
Tlf. 89 70 16 02
Refusion til virksomheder (Udbetaling af løntilskud, personlig assistance, fleksjobrefusion til virksomheder, voksenlærlinge samt befordringsgodtgørelse til borgere)
Tlf. 89 70 11 76