Murerbranchen
Jobmuligheder generelt
- Der er rigtig gode jobmuligheder, hvis man har færdiggjort eller er i gang med mureruddannelsen.
- Der er ansættelsesmuligheder for både faglærte og ufaglærte.
Jobmuligheder for deltid og fleksjob
- Der er mulighed for ansættelse på deltid og fleksjob, hvis man kan arbejde en hel dag ad gangen.
Uddannelse
- Mureruddannelsen på EUD (3 år og 11 måneder til 5 år) (UddannelsesGuiden)
- Man kan med fordel tage kurser i brug af bestemte byggematerialer.
Lærlinge og studerende
- Virksomheder ønsker flere lærlinge, men oplever få ansøgere.
- Virksomhederne ansætter gerne voksenlærlinge, men det er ikke så udbredt.
- Ny mesterlære er mindre interessant, for virksomhederne foretrækker, at man gennemgår et forløb på skolen, inden man kommer ud.
Faglige kvalifikationer
- Hos de større virksomheder er der i nogle tilfælde mulighed for ansættelse som ufaglært arbejdsmand.
- Man skal gerne have mureruddannelsen eller viljen til at uddanne sig.
- Virksomhederne er meget positivt indstillet over for at have medarbejdere med anden sproglig baggrund, men det er vigtigt, at man kan kommunikere med hinanden, så der ikke bliver lavet fejl.
- Virksomhederne har mange ansatte, der er tal- og/eller ordblinde og ser det derfor ikke som et problem.
Personlige kvalifikationer
- Du skal være motiveret for at arbejde inden for faget og udvise viljen til at lære.
- Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og kan lide fysisk arbejde, ofte udendørs.
- Du skal bidrage med positiv energi til teamet og være mødestabil.
Arbejdstid
- Typisk arbejder man kl. 7-16, og de fleste steder med tidligt fri om fredagen.
- Der er travlhed året rundt, hvor de i vinterperioden typisk arbejder med mindre projekter.
Fysiske og psykiske krav
- Det er hårdt at arbejde som murer, så nogle virksomheder arbejder med rotation, hvor man murer meget én uge og så mindre ugen efter.
- De større virksomheder bruger ofte hjælpemidler til tunge løft.
- Fysisk krævende arbejde med tunge løft og krævende arbejdsstillinger.
- Arbejdet foregår ofte i støv, hvilket kan være problematisk for allergikere og følsom hud.
Arbejdsopgaver
- Murerarbejde, renovering, flisebelægning, anlæg, støbning, omfugning, pudsning, efterisolering, facaderenovering, udskiftning af døre, vinduer og tage.
Stillingsbetegnelser
- Murer, murerarbejdsmand, specialarbejder, ufaglært arbejdsmand.
Tips til jobsøgning
- Rekruttering sker ofte gennem netværk og opslag på sociale medier.
- Det er vigtigt, at man er motiveret og udviser den rette indstilling.
Virksomhedspraktik
- Virksomhederne er åbne overfor praktikker, helst fuldtidspraktikker mhp. lærling/voksenlærling og det er vigtigt, at man kan være der hele dage.
- Der er mulighed for kombinerede forløb med fx to dage på sprogskole og tre dage i virksomheden.