---
title: "Specialdetail Midtby (Silkeborg)"
description: "Få mere viden om Specialdetail Midtby (Silkeborg)"
date: "2025-02-12"
created: "2025-02-12"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Borger](https://silkeborg.dk/borger)

                    [Arbejde og ledighed](https://silkeborg.dk/borger/arbejde-og-ledighed)

                    [Viden om brancher i Silkeborg](https://silkeborg.dk/borger/arbejde-og-ledighed/viden-om-brancher-i-silkeborg)

                [Specialdetail Midtby (Silkeborg)](https://silkeborg.dk/borger/arbejde-og-ledighed/viden-om-brancher-i-silkeborg/specialdetail-midtby-silkeborg)



# Specialdetail Midtby (Silkeborg)

## Jobmuligheder generelt

- Jobmulighederne er begrænsede. Der er få åbne stillinger, og butikkerne modtager mange ansøgninger.
- Butikkerne ansætter mange ungarbejdere og unge på sabbatår.

## Jobmuligheder for deltid og
fleksjob

- Flere virksomheder er åbne over for deltid, ned til 10-15 timer om ugen.
- Flere virksomheder er åbne for fleksjob  – særligt i tidsrum, hvor der er kapacitetsproblemer (ydertimer og fredag/lørdag).

## Uddannelse

- Ønsker du at arbejde i butik, kan du tage Detailhandelsuddannelsen. [Læs mere om Detailhandelsuddannelsen (Ug.dk)](https://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser/kontorhandelogforretning/detailhandel "Læs mere om Detailhandelsuddannelsen (Ug.dk)")

## Lærlinge og studerende

- Det er typisk kædebutikker, der ansætter elever.
- Nogle virksomheder har svært ved at finde elever.

## Faglige kvalifikationer

- Personlige kvalifikationer vægtes højere end faglige kvalifikationer. Uddannelse er ikke et krav alle steder.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring fra butik og kendskab til branchen.
- Du skal kunne tale og forstå dansk.
- Ordblindhed er ikke et problem, men talblindhed kan være en udfordring.

## Personlige kvalifikationer

- Du skal være imødekommende, åben og udadvendt.
- Det er vigtigt, at du er god til at kommunikere og åben for at lære.
- Du skal kunne arbejde selvstændigt.

## Arbejdstid

- Typisk arbejdstid er kl. 9-17:30 på hverdage og kl. 9-15 om lørdagen.
- Butikkerne har åbent om søndagen op til jul.
- Der er travlt omkring jul og Black Friday.
- De stille perioder er fra midten af januar til marts og i juli.

## Fysiske og psykiske krav

- Arbejdet kan være fysisk krævende. Du skal kunne stå og gå meget samt løfte varer op og ned ad trapper, da lageret ofte ligger på loftet eller i kælderen.
- Branchen er generelt åben for psykiske helbredsbegrænsninger, men vær ærlig om dem, så der kan tages hensyn. Du skal dog kunne tale med kunderne.

## Arbejdsopgaver

- Varehåndtering: modtagelse af varer, udpakning, dampe tøj, prismærkning, vareopfyldning, vedligeholdelse, pakning af webordrer, vareforsendelse, montering, skilteskrivning.
- Kundebetjening: kundeservice, salg, reklamation, betjening af kunder, stå ved kassen, give besked ved onlineordrer (mail/telefon).
- Rengøring: støvsuge, tørre hylder af, rengøring i butikken, åbne/lukke butikken, skovle sne/salte.
- Markedsføring: Sociale medier, avisopstilling, markedsføring, dekoratøropgaver.
- Ledelse: kontor, morgenmøder, ledelse, vagtplan, personalesamtaler.
- Økonomi: bogholderi, budgetplanlægning, statusoptælling, lageroptælling, daglige opgørelser, regnskab, indkøb.

## Stillingsbetegnelser

- Butikschef, salgsassistenter, butiksassistenter, ufaglært salgsassistent, ungarbejder, butiksleder, souschef, butiksmedhjælper, butikselev, ejer/indehaver, medejer, direktør, materialist, montør.

## Tips til jobsøgning

- Mød personligt op med din ansøgning – butikkerne vil gerne fornemme kemien og din udstråling.
- Butikkerne rekrutterer både via netværk, jobcentret, sociale medier, butikkens hjemmeside og Jobindex – så hold øje flere steder.

## Virksomhedspraktik

- Mange af virksomhederne er åbne over for praktik og flere har også ansat efter endt praktik.

Denne PDF er genereret den  12-04-2026 14.25
