---
title: "Større detailhandel"
description: "Få mere viden om større detailhandel"
date: "2025-02-12"
created: "2025-02-12"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Borger](https://silkeborg.dk/borger)

                    [Arbejde og ledighed](https://silkeborg.dk/borger/arbejde-og-ledighed)

                    [Viden om brancher i Silkeborg](https://silkeborg.dk/borger/arbejde-og-ledighed/viden-om-brancher-i-silkeborg)

                [Større detailhandel](https://silkeborg.dk/borger/arbejde-og-ledighed/viden-om-brancher-i-silkeborg/stoerre-detailhandel)



# Større detailhandel

## Jobmuligheder generelt

- Butikkerne mangler ikke medarbejdere, så der er ikke mange jobmuligheder lige nu.
- Mange butikker er en del af en større kæde, så rekrutteringen sker nogle gange centralt.

## Jobmuligheder for deltid og
fleksjob

- Butikkerne er generelt åbne for fleksjob og deltid.
- Det er vigtigt, at du fysisk kan holde til at gå og stå, og at du kan løse flere typer opgaver.

## Uddannelse

- Det er en fordel, hvis du har taget detailhandelsuddannelsen.
[Læs mere om detailhandelsuddannelsen (Ug.dk)](https://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser/kontorhandelogforretning/detailhandel "Læs mere om detailhandeluddannelsen (Ug.dk)")
- Især butikker, der sælger online, ansætter mange ufaglærte.
- Hvis du søger job i et byggemarked, er det en fordel at være uddannet håndværker.

## Lærlinge og studerende

- Butikkerne har svært ved at finde elever, men de fleste er interesserede i at ansætte både elever og voksenelever.

## Faglige kvalifikationer

- Det er vigtigt, at du har den nødvendige faglige viden afhængigt af, hvad der sælges. I byggemarkederne er det en stor fordel at være faglært.
- Du skal kunne løse mange forskellige og ofte komplekse opgaver.
- Butikkerne ansætter generelt ikke personer med sproglige begrænsninger, da det er vigtigt at kunne kommunikere med både kunder og kolleger på dansk.
- De fleste butikker imødekommer ordblindhed, og mange er også åbne for talblindhed.

## Personlige kvalifikationer

Du skal;

- være opsøgende, åben, udadvendt, smilende, serviceminded og mødestabil.
- være ærlig omkring, hvad du kan.
- kunne stå på egne ben.

## Arbejdstid

- Arbejdstiderne følger lukketiderne (typisk til ud på eftermiddagen eller start aften) samt weekendarbejde hver 2. eller hver 3. weekend.
- Mange butikker har 16-ugers vagtplaner.
- Som udgangspunkt arbejder du ikke mere end to aftener  efter kl. 18 om ugen eller mere end 6 dage i træk.
- November til og med januar er højsæsonen.

## Fysiske og psykiske krav

- Det er et krav, at du kan holde til at gå og stå store dele af dagen.
- Du skal kunne holde til at sætte varer på plads i forskellige højder.
- Du skal kunne indgå i et team. Det er svært at ansætte medarbejdere, hvis psykiske problemstillinger gør, at de helst vil arbejde alene.
- Du skal kunne betjene og kommunikere med kunderne.

## Arbejdsopgaver

- Kundeekspedition, ordrebestilling, lageropfyldning, varebestilling og varemodtagelse, kundeservice, oprydning og rengøring og kørsel med truck.

## Stillingsbetegnelser

- Butiksassistenter, butiksmedhjælpere, salgsassistenter, kundemedhjælpere, lager/logistikmedarbejdere, servicemedarbejdere, IT-medarbejdere, sælger.

## Tips til jobsøgning

- Generelt bliver stillinger slået op på sociale medier og jobopslagssider.
- Butikkerne sætter pris på, at du møder personligt op, når du søger en stilling. Din personlige udstråling er vigtig.
- Når du møder op, skal du kunne fortælle, hvem du er, hvad du kan tilbyde og hvorfor du gerne vil arbejde i butikken.

## Virksomhedspraktik

- De fleste af butikkerne er meget positive overfor virksomhedspraktikker og fortæller, at de løbende bruger det.
- Der er gode muligheder for at komme i praktik, men det er usikkert om det kan føre til ansættelse. Her er det også en fordel, hvis du selv er opsøgende.

Denne PDF er genereret den  12-04-2026 17.39
