Heidi Geertsen, Dagplejer
Heidi er dagplejer og gæstedagplejer i Balle. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.
Heidi Geertsen
Dagplejer
Dalvejen 37
8600 Silkeborg
Jeg hedder Heidi, er gift med Hans-Arne, vi har to udeboende børn.
Vi har en hund der hedder Luffe.
Dyr giver bare børn så meget, det er rigtig godt at lære at være sammen med dyr.
Jeg har været dagplejer siden 1996, så jeg har rigtig meget erfaring med små børn.
Jeg har været på nogle kurser igennem tidens løb, det sidste jeg har været på er dagplejens dagplejeuddannelse modul 1, på fire uger, et rigtig godt kursus.
At barnet og jeg får skabt en god relation, og en tæt tilknytning fra starten af i min dagpleje.
Det er vigtigt at barnet bliver set og hørt i deres hverdag, der er en god stemning, og barnet lære at være sammen med andre børn, det giver et godt selvværd, og det gøre til at de trives og udvikler sig i de udviklingszoner der ligger dem nærmest.
Når alle børn er kommet, har vi en samling hvor vi synger, har ordkort som vi snakker om, vi siger goddag til hinanden.
Vi får formiddagsmad ca. kl. 9.00, så går vi tur i nærmiljøet hvor vi har en lille sø, nogle gange med ænder, og nogle gange med besøg af en fiskehejre.
Vi er i haven eller laver nogle aktiviteter som børnene ønsker.
Vi kigger i bøger og har dialogisk læsning, som går ud på at kigge på billederne i bogen og snakke om dem.
Mellem kl. 11.00 og 11.30 er der frokost, derefter middagslur.
Når børnene er kommet op af middagsluren, er der eftermiddagsmad.
Derefter leg og hygge igen.
God motorisk udvikling er vigtigt, da det fremmer indlæringen fremadrettet.
Jeg har forsøgt ud fra de muligheder jeg har at indrette læringsmiljøet inde og ude.
Sådan at børnene bliver motorisk stimuleret, og de har en god mulighed for udvikling, leg og læring.
Vi går i legestue, hvor børnene får mulighed for at skabe relationer til andre børn og voksne, og lære at indgå i et større miljø.
Et godt forældresammenarbejde er vigtig for mig, da det er med til at barnet også trives, så det er vigtigt at samarbejde omkring barnet og de forskellige udviklingszoner barnet er i.
Ja, jeg har en hund der hedder Luffe. Han er en lille bomuldsblanding. Han er ikke sammen med børnene til daglig, men en gang imellem får han lige lov til at " sige hej " til børnene.
Jeg har været gæstedagplejer siden 2021.
Når børnene kommer i gæstedagpleje hos mig, har jeg særligt fokus på tryghed og nærvær. Da det er fundamentet for leg og læring.
Jeg vægter højt at skabe en tæt relation til barnet, også selv om det kun er for en dag.
Jeg har øje for det enkeltes barns personlighed og gruppens dynamik.
Ro, nærvær, nærhed, kærlighed, omsorg og fjollerier kendetegner min gæstedagpleje.
Jeg sætter barnet i centrum.
Jeg er vild med at være Gæstedagplejer. Det er så spændende at arbejde med de små poder og se, hvordan de danner nye venskaber, mens de er hos mig.
For mig er det også vigtigt at forældrene føler sig trygge, derfor ligger jeg vægt på en åben og ærlig dialog. Man kan altid sende en sms og høre, hvordan ens barn har det. Det at være i gæstedagpleje skal helst være en positiv oplevelse for både barn og forældre.
Som forældre er du altid velkommen til at besøg hos mig inden dit barn skal i gæstedagpleje her.
Ligeledes kommer mine kollegaer også på besøg hos mig inden barnet skal i gæstedagpleje (eller omvendt), hvis det er muligt. Dette er med til at skabe tryghed for barnet, at det har været her før, sammen med nogen det kender.
Hvad er dagplejen?
Få mere at vide om kost, sprogudvikling, forældresamarbejde, gæstepleje og meget mere: