Jette Susan Andersen, Dagplejer
Jette er dagplejer i Hvinningdal. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.
Jette Susan Andersen
Dagplejer
Jette Susan Andersen
Rudbølvej 2
8600 Silkeborg
Jeg bor sammen med min mand Norbert i hus og har siden 1984 været ansat som dagplejer i Silkeborg Kommune.
Jeg er født i 59, og har 2 voksne børn, som har beriget os med 6 skønne børnebørn.
Jeg har løbende gennem alle årene deltaget i de kurser Dagplejen har tilbudt, ligesom jeg også har gennemgået 1.modul af Dagpleje uddannelsen.
Jeg lægger vægt på alle børn har en tryg og overskuelig dag i dagplejen.
Hvor det enkelte barns behov tilgodeses.
Jeg arbejder hver dag på at have tætte relationer til alle mine børn.
For mig er det vigtigt at de kære små er trygge, glade og harmoniske.
Vi skal gerne hver dag have det sjovt og grine sammen, ligesom der også hver dag skal være tid til kram både fra mig og fra deres dagpleje venner.
Jeg er bevidst om at dagplejebørnene er i et udviklende miljø og arbejder ud fra vores lærerplans temaer i det daglige.
Derudover deltager vi i vores heldagslegestue.
I dagplejen tilbyder vi typisk 3 sunde måltider i løbet af en dag.
Det er vigtigt der er en god stemning ved måltiderne.
Det skal være roligt og hyggeligt at sidde og spise sammen.
Noget vi gør hver dag:
Synger, kigger bøger, bygger tårne, leger med LEGO, leger med legekøkken, rutsje på indendørs rutsjebane, kører på indendørs kørertøjer og laver motorikbane.
Noget vi sommetider gør:
Hopper i vandpytter, bygger snemand, lærer blomsternes navne og farver at kende, hopper i trampolin, plasker med vand om sommeren og gynger.
Når jeg er kreativ foregår det oftest i legstuen, hvor vi kan hjælpe hinanden.
Jeg tilbyder dagligt nærvær.
Vi leger rigtig meget på gulvet, hvor jeg også er tilstede.
Sommetider som en del af legen andre tider som tilskuer, men altid opmærksom, så hvis behovet opstår, kan jeg nemt guide i hvordan legen kan fortsætte.
Derudover går børnene og jeg med glæde i legestue.
Det er her, de små kan lære at være i en stor forsamling og knytte fælleskaber på kryds og tværs, få små børnevenskaber.
Vi er 4 kollegaer i gruppen der har et rigtig godt samarbejde og kender hinanden børn godt.
Hvilket betyder vi altid kan hjælpe hinanden.
Så både børn og voksne oplever legestuen, som et dejligt lærerigt sted at være.
Når alle trives kan alt lade sig gøre.
Åben og ærlig dialog i hverdagen.
Tillid til hinanden skal være det, der binder samarbejdet sammen.
At vi løbende får talt om barnets udvikling, så vi hjælper barnet bedst muligt hele tiden
Nej, jeg har ingen dyr.
Hvad er dagplejen?
Få mere at vide om kost, sprogudvikling, forældresamarbejde, gæstepleje og meget mere: