---
title: "Dagtilbudsplads, modulordning og udmeldelse"
description: "Søg plads, ret timetal, skift dagtilbud"
date: "2026-10-20"
created: "2026-07-14"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Borger](https://silkeborg.dk/borger)

                    [Børn og familie](https://silkeborg.dk/borger/boern-og-familie)

                    [Dagpleje, vuggestue og børnehave](https://silkeborg.dk/borger/boern-og-familie/dagpleje-vuggestue-og-boernehave)

                [Dagtilbudsplads, modulordning og udmeldelse](https://silkeborg.dk/borger/boern-og-familie/dagpleje-vuggestue-og-boernehave/dagtilbudsplads-modulordning-og-udmeldelse)

# Dagtilbudsplads, modulordning og udmeldelse

Søg om plads i dagtilbud, læs om tildeling af plads, modulordningen eller meld dit barn ud af dagtilbud.

Her finder du oplysninger om, hvordan du søger om en dagtilbudsplads, hvordan Silkeborg Kommune tildeler pladser, hvordan vores modulordning i dagtilbud fungerer, og hvordan du melder dit barn ud af et dagtilbud.

Hvis du vil søge om plads til dit barn eller udmelde dit barn af pasning, skal du bruge vores selvbetjeningsløsning NemPlads, som du finder link til på denne side.

## Læs mere om:

Skriv dit barn op til dagtilbudsplads

## Ansøgning om dagtilbudsplads

Rækkefølgen på ventelisterne til dagplejere, vuggestuer og børnehaver afhænger af, hvornår du har skrevet dit barn op.

Dine chancer for at få den plads du ønsker, vil derfor øges, hvis du ansøger om plads i god tid. Hvis du ansøger senest 14 dage efter barnets fødsel, så er det fødselstidspunktet, som gælder.

Du skal bruge NemPlads for at opskrive dit barn på ventelisten til dagtilbudsplads.

Det er ikke muligt for tilflyttere at overføre anciennitet fra andre kommuner.

                            [Søg om dagtilbudsplads via NemPlads](https://borneplads.silkeborg.nemborn.com/)

                            [Søg om dagtilbudsplads – for personer uden dansk cpr-nummer](https://blanketter.silkeborgkommune.dk/BF/Opret/9a6d6c834a080)

Denne PDF er genereret den  25-10-2026 20.35

Retningslinjer for modulordning i dagtilbud (timetal)

I alle Silkeborg Kommunes dagtilbud er der modulordning, det betyder at du kan vælge det modul med det antal timer, der passer bedst til jeres familie.

Prisen for en plads i et dagtilbud afhænger af, hvilket modul, du vælger.

## Moduler:

### Dagplejen:

- Op til 30 timer om ugen (kan kun benyttes af forældre på orlov)
- Op til 48 timer om ugen

### 2026: Vuggestuer og børnehaver:

- Op til 30 timer om ugen
- Op til 40 timer om ugen
- Op til 45 timer om ugen
- Over 46 timer om ugen

### Fra 1. januar 2027: Vuggestuer og børnehaver:

- Op til 30 timer om ugen (kan fra 1. januar kun benyttes af forældre på orlov)
- Op til 35 timer om ugen
- Over 35 timer om ugen

                            [Modulændring i dagtilbud (Log på med MitID)](https://blanketter.silkeborgkommune.dk/BF/Login/LoginMitId?returnUrl=/BF/Opret/985e5dc49f82e)

## Spørgsmål og svar om modulordning:

###

                                    Er der forskel på åbningstiderne i institutionerne?

Ja. Åbningstider og lukkedage kan variere mellem institutioner.

[Se alle daginstitutioner i Silkeborg Kommune](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/f0d9c0c3-d514-49bc-ac74-8d76d7fa3ff0 "Se alle daginstitutioner i Silkeborg Kommune")

###

                                    Er der noget mit barn ikke kan være med til, hvis vi har et modul med få timer?

Ja. Der kan i nogle tilfælde være aktiviteter, der strækker sig over hele dagen, hvor børn på korte moduler som udgangspunkt ikke kan deltage.

###

                                    Hvad er en modulplads?

En modulplads betyder, at du vælger et fast antal timer til dit barns pasning og kun betaler for de timer, du har valgt.

###

                                    Hvad er mit ansvar som forælder?

### Som forældre er det dit ansvar:

- at vælge et modul, der passer til dit faktiske behov.
- at holde dig inden for det valgte timetal.

Hvis timetallet bliver overskredet vil institutionslederen tage det op med jer. Hvis det sker gentagne gange bliver det taget op i Børne- og Familieafdelingen i Silkeborg Kommune.

###

                                    Hvordan er timerne i et modul fordelt?

Et modul gælder for 14 dage ad gangen. Timerne i et modul kan fordeles frit over perioden på 14 dage.

**Eksempel**:

Et 30-timers modul giver 60 timer over 14 dage, og de 60 timer kan frit fordels indenfor en 14 dages periode.

Se mere under punktet om mødetider.

###

                                    Hvordan skifter jeg modul (ændrer timetal i dagtilbud)?

#### Ønsker du flere timer i dagtilbud?

Hvis du ændrer modul, så dit barn går **op i tid** kan ske fra dag til dag.

#### Ønsker du færre timer i dagtilbud?

Hvis du ændrer modul, så dit barn går **ned i tid,** kan det ske med **en måneds varsel til den 15. eller sidste dag i måneden**. Første dag i det nye modul med færre timer vil derfor altid være den 1. eller den 16. i måneden.

#### Sådan ændrer du modul

[Du skal selv ændre dit barns modul digitalt via dette skema (Log på med MitID)](https://blanketter.silkeborgkommune.dk/BF/Login/LoginMitId?returnUrl=/BF/Opret/985e5dc49f82e "Du skal selv ændre dit barns modul digitalt via dette skema (Log på med MitID)")

###

                                    Hvordan vælger jeg et modul ved start i dagtilbud?

Du får mulighed for at vælge modul, når du siger ja tak til en plads i et dagtilbud.

###

                                    Hvordan tælles timerne?

Timerne tælles fra det tidspunkt, du afleverer dit barn, til du henter det igen.

###

                                    Kan jeg selv vælge mødetider?

Ja. Du kan frit vælge, hvornår du afleverer og henter dit barn inden for institutionens åbningstid, du skal bare sørge for, at det samlede timetal ikke overskrider timetallet i det modul, du har valgt.

###

                                    Kan jeg spare timer op ved ferie og sygdom?

Nej. Du kan ikke spare timer op indenfor det modul, du har valgt, hvis dit barn holder fri eller er syg.

Heller ikke hvis institutionen holder lukket.

Denne PDF er genereret den  25-10-2026 20.35

I Silkeborg Kommune har du større chance for at få ønskepladsen, hvis du ansøger i god tid.

Optagelsen af børn i dagtilbud sker ud fra nedenstående retningslinjer.

## Retningslinjer:

### Anciennitet:

- Hvis forældre søger **senest** **14 dage efter barnets fødsel**, vil fødselsdagen gælde som anciennitetsdato (gælder resten af 2026).
- Ansøger forældre **senere end** 14 dage efter barnets fødsel, vil ansøgningstidspunktet gælde som anciennitetsdato.

### Tildeling af plads i dagpleje, vuggestue og børnehave:

- Pladser tildeles løbende **** på baggrund af anciennitet, søskende, særlige pædagogiske forhold og ledige pladser.
- Det betyder, at tildelingen af pladser gradvist sker længere ud i fremtiden fremfor de i dag, hvor tildelingen først sker 1-2 måneder før, barnet har plads i et dagtilbud.
- Hvis der ikke er plads i det ønskede tilbud, bliver du som udgangspunkt tilbudt en tilsvarende plads i dit eget eller et tilstødende distrikt (ud fra din adresse).
- Vi skelner ikke imellem, om et barn allerede er i pasning eller ej.

### Opstart i børnehave:

- Barnet begynder i børnehave den 1. i måneden **efter, barnet er fyldt 3 år**. (Tidligere kunne et barn starte i børnehave, før det var fyldt 3 år, det er ikke længere være muligt.)
- Opstart som 3-årig gælder også børn, der kommer fra private pasningstilbud.
- Det er muligt at starte i et dagtilbud i juli måned.

### Takster

- Taksterne følger **barnets alder**. Det vi sige, man ved et barn, der er under 3 år, betaler vuggestuetakst i en integreret institution.

Vi opfordrer til, at du skriver dit barn op til pasning hurtigst muligt efter fødslen eller hurtigst muligt efter, du har besluttet at flytte til Silkeborg Kommune.

Denne PDF er genereret den  25-10-2026 20.35

Flytning til et andet dagtilbud

Hvis du har fået tilbudt et ikke-ønsket dagtilbud, har dit barn mulighed for at blive på ventelisten til dine oprindelige ønskede dagtilbud, og du beholder din oprindelige anciennitetsdato.

Ønsker du dette, skal du **kontakte Pladsanvisningen indenfor 14 dage**. Hører vi ikke fra dig, vil alle alderssvarende ventelisteplaceringer blive lukket.

Hvis du senere ønsker at flytte dit barn til et andet dagtilbud, vil det derfor være en ny ansøgning om flytning, med ny anciennitetsdato.

Denne PDF er genereret den  25-10-2026 20.35

Udmeld eller fortryd en plads i et dagtilbud.

Hvis du vil melde dit barn ud eller fortryder en plads i et dagtilbud, kan det ske med en måneds varsel til den 15. i måneden eller den sidste dag i måneden.

Udmeldelse er dog ikke nødvendig, når dit barn skifter tilbud i forbindelse med overgang fra dagpleje eller vuggestue til børnehave eller fra børnehave til skole.

Ønsker du at melde dit barn ud af et dagtilbud, skal du bruge NemPlads.

                            [Meld dit barn ud eller fortryd plads i dagtilbud via NemPlads](https://borneplads.silkeborg.nemborn.com/)

Denne PDF er genereret den  25-10-2026 20.35

Retningslinjer for midlertidig udmeldelse med garantiplads

## Midlertidig udmeldelse (garantiplads)

Har du brug for at melde dit barn ud i en periode på minimum 8 uger og maksimum 1 år, kan du udmelde på garantiplads.

### Retningslinjer for udmeldelse på garanti:

- Garantipladsen betyder, at dit barn kan vende tilbage til samme børnehus, men der foreligger ingen garanti om tilbagevenden til samme gruppe/stue
- Der kan kun gives én garantiplads pr. barn pr. år
- Garantipladsen ophører uden varsel, når barnet når alderen for næste tilbud (en garantiplads kan ikke overføres fra vuggestue/dagpleje til børnehave).
- Garantiplads gives for minimum 8 uger og maksimalt 1 år.
- Omfanget af garantipladsordningen i det enkelte børnehus fastsættes til maksimum 10% af normeringen.
- Anmodning om garantiplads skal ske til den daglige leder, med mindst 1 måneds varsel til den 15. eller sidste dag i måneden. Hvis alle institutionens garantipladser er i brug, kan man komme på venteliste.
- Genindtræden i pladsen **før** udløbet af garantipladsperioden, kan kun ske med 1 måneds varsel til den 1. eller den 16. i måneden.
- **Bemærk**: Der gives **ikke** garantiplads i dagplejen.

Du skal kontakte lederen i dit barns institution samt udfylde nedenstående skema.

                            [Udfyld skema til udmeldelse på garantiplads (pdf)](https://silkeborg.dk/p/MOLIRIMEDIA/c7be5876-b18f-4ae1-3425-08db629b28d2)

Denne PDF er genereret den  25-10-2026 20.35

Deltidsplads ved forældreorlov eller barselsorlov.

Der er mulighed for at søge om en deltidsplads på 30 timer om ugen samtidig med, at én eller begge forældre afholder forældreorlov eller barselsorlov. Deltidspladsen skal være en sammenhængende periode og tildeles på baggrund af ansøgning fra forældrene.

Fristen for at søge deltidsplads er **én måneds varsel** til enten **den 15. i måneden** eller til **den sidste dag i måneden**. Første dag med deltidsplads vil derfor altid være den 1. eller den 16. i måneden.

[Se lovgrundlaget for Deltidsplads i et dagtilbud under barsel på ministeriets hjemmeside](https://baebm.dk/arbejdsomraader/dagtilbud/plads-i-dagtilbud/deltidsplads-i-et-dagtilbud-under-barsel)

                            [Søg om deltidsplads ved orlov via NemPlads](https://borneplads.silkeborg.nemborn.com/)

## Særligt for deltidsplads i dagplejen:

Hvis du bevilges en deltidsplads i dagplejen, skal du aflevere en mødeplan til din dagplejer. Du skal oplyse om dit barns komme- og gåtider med mindst 14 dags varsel og du skal lave planen for to uger ad gangen.

Du har mulighed for at placere dine 2 x 30 timer i en to-ugers-plan, hvis du ikke har behov for samme timeantal i hver uge. Timerne placeres indenfor din dagplejers åbningstid.

### Et eksempel på en mødeplan:

Uge 1 (24 time)

- Mandag og tirsdag: 8.30 – 14.30
- Onsdag: fridag
- Torsdag og fredag: 8.30 – 14.30

Uge 2 (36 timer)

- Mandag og tirsdag: 7.00 -15.00
- Onsdag og torsdag: 7.00-14.00
- Fredag: 8.30 - 14.30

Denne PDF er genereret den  25-10-2026 20.35

* * *

## Øvrige links:

                            [Gå til NemPlads (MitID)](https://borneplads.silkeborg.nemborn.com/)

                            [Se alle daginstitutioner i Silkeborg Kommune](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/f0d9c0c3-d514-49bc-ac74-8d76d7fa3ff0)

                            [Læs om Dagplejen Silkeborg (dagplejen.silkeborg.dk)](https://dagplejen.silkeborg.dk/)

                            [Læs om økonomisk friplads og find din regning](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/41e59708-6489-4665-a4d3-faf6343276c3)

## Kontakt

**Pladsanvisning**
                                    Børne- og Familieafdelingen
                                    Søvej 1
                                        8600 Silkeborg

[Send sikkert](https://post.borger.dk/send/2e67d665-4d16-4a15-812c-1d554e7318cb/3a2a1ca2-4d7c-40f0-8935-fa0ecbec6ed8/)

[89 70 20 07](tel:89%2070%2020%2007)

**Telefontid**

### Personlig fremmøde:

Efter forudgående aftale
