Minimumsnormeringer i dagtilbud

Minimumsnormeringer er det mindste antal voksne, der skal være ansat i kommunernes daginstitutioner, i forhold til antallet af børn.

• I vuggestuer skal der være minimum 1 pædagogisk ansat til tre børn (0-2 år)
• I børnehaver skal der være minimum 1 pædagogisk ansat til seks børn (3-6 år)

Normeringerne følger børnenes alder, uanset om et barn rykker fra vuggestue til børnehave, før barnet fylder tre år.

Nej. Folketinget har besluttet, at normeringen opgøres som et årligt gennemsnit på kommuneniveau og ikke for hver enkelt institution, børnehus eller stue.

Det er derfor ikke en konkret optælling i det enkelte børnehus på en enkelt dag, som afgør, om loven om minimumsnormeringer er overholdt.

Minimumsnormeringerne i de enkelte kommuner opgøres én gang om året af Danmarks Statistik.

Opgørelsen er baseret på antallet af ansatte i løbet af året omregnet til fuldtidsstillinger sammenholdt med antallet af børn, som er indskrevet i daginstitutionerne i løbet af året omregnet til fuldtidspladser.

Viser opgørelsen fra Danmarks Statistik, at minimumsnormeringen i et år ikke er overholdt, skal kommunen finde årsagen.

Hvis årsagen er, at det er svært at få besat ledige stillinger, skal kommunen gøre en indsats for at få stillingerne besat.

Er årsagen, at der ikke har været penge til at ansætte pædagogisk personale, skal kommunen finde penge til at ansætte mere pædagogisk personale, så minimumsnormeringen i indeværende år og fremover overholdes.

Nej. Minimumsnormeringerne opgøres ud fra antallet af ansatte omregnet til fuldtidsstillinger og ikke ud fra den tid, de voksne er sammen med børnene.

En voksen tæller som en ansat, uanset om den voksne bruger tiden sammen med børnene, til forberedelse af aktiviteter med børnene, til kurser og efteruddannelse, holder ferie eller er syg.

Barselsperioder tæller ikke med i minimumsnormeringen.

Nej. I opgørelsen over antallet af ansatte indgår:

• Pædagoger
• Pædagogiske assistenter
• Pædagogmedhjælpere
• Vikarer
• Pædagogisk personale i støttefunktioner (PPL)

Desuden indgår:

• Ledere med en vægt på 85 %
• Pædagogstuderende med en vægt på 43 % 
• Pædagogiske assistentelever med en vægt på 24 %

Personale, som ikke indgår i opgørelsen er:

• Psykologer
• Fysioterapeuter
• Ergoterapeuter
• Køkkenpersonale
• Rengøringspersonale
• Unge i inspirationsansættelser
• Administrative medarbejdere 
• Andre som er ansat på børneområdet

Minimumsnormeringer er et krav om et mindste antal voksne i forhold til antallet af børn opgjort som et årligt gennemsnit på kommuneniveau.

Økonomien til at opfylde kravet indgår derfor i den samlede økonomi til vuggestuer og børnehaver i kommunen.

De enkelte institutioner får tildelt en økonomisk ramme. Den består af en grundtildeling som blandt andet skaber mulighed for at drive små børnehuse med faglig ledelse tæt på, samt et beløb, som afhænger af antallet af børn i institutionen.

Flytter et barn til en anden institution, følger pengene med barnet til den nye institution.

Inden for den økonomiske ramme, som de enkelte institutioner får, ansætter institutionen selv sit pædagogiske personale.

Lederen af institutionen har ansvaret for at overholde budgettet og at sikre, at pengene bruges bedst muligt til at sikre kvaliteten i de pædagogiske tilbud og arbejdsmiljøet i institutionen ud fra gældende lovgivning og de politiske mål.

Kravet om minimumsnormeringer påvirker således størrelsen af den enkelte institutions økonomiske rammer, men loven forholder sig fx ikke til, at de ansatte har forskellige uddannelser og dermed forskellig løn.

Ja. Små institutioner får flere penge pr. barn end store institutioner.

Det skyldes, at alle institutioner får et grundbeløb, som er uafhængigt af antallet af børn i institutionen.

Desuden får nogle institutioner ekstra penge til pædagogisk personale ud fra socioøkonomi, fx hvis institutionen har mange sårbare børn fra udsatte familier.

Får kommunen penge fra statslige puljer til sociale normeringer i institutionerne, tæller det ikke med i opgørelsen af minimumsnormeringerne.

Ja, det kan en kommune godt beslutte.

Det vil i så fald være en beslutning, som går videre end loven om minimumsnormeringer.

Byrådet i Silkeborg Kommune har i 2025 besluttet ikke at opgøre minimumsnormeringer i de enkelte institutioner og børnehuse.

En af begrundelserne er, at opgørelsen er forbundet med en del administration og ressourcer.

Ja. For private institutioner opgøres minimumsnormeringerne som et gennemsnit pr. år over tre år.