Handlemuligheder når dit barn har det svært

Vi vil her vise og forklare, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever, at dit barn har det svært. Nogle gange er det enten derhjemme eller i skolen/daginstitutionen, at man oplever, at barnet ikke har det godt. Andre gange trives barnet dårligt både hjemme og i skolen/daginstitutionen.

A - Hvis du er bekymret, fordi dit barn ikke trives hjemme, men dit barn har det godt i skolen/daginstitutionen 

- kan du kontakte kommunens Børne- og Familieafdeling. De kan komme med råd i forbindelse med blandt andet det bekymrede barn, søvnproblemer, skilsmisse, opdragelse, ungdomsproblemer, spiseforstyrrelser, sygdom eller dødsfald i nærmeste familie.

Har du behov for et rådgivningsforløb eller anonym rådgivning, bedes du kontakte Familierådgivningen på tlf. 89 70 17 10. 

B - Hvis du er bekymret, fordi dit barn ikke trives hverken hjemme eller i skolen/daginstitutionen

- er det vigtigt, at du kontakter dit barns lærer eller pædagog for at få hjælp. Den hjælp vil i første omgang være, at dit barns lærer eller pædagog følger dit barn tæt og taler med dig om, hvordan dit barn kan støttes i barnets vanlige omgivelser. Skolen eller daginstitutionen kan indkalde dig som forælder og dit barns lærer(er) og/eller pædagog(er) til en snak om, hvordan I hjælper dit barn bedst. Det sker oftest på et møde, hvor medarbejdere fra Pædagogisk Praksis og Læring, sundhedsplejen og Børne- og Familieafdeling også kan være med. På mødet vil der oftest blive lavet en plan for, hvordan du som forælder sammen med skolen eller daginstitutionen kan støtte dit barn. 

Det er sjældent nødvendigt, at dit barn skal ses på hospitalets børne- og ungdomspsykiatriske afdeling (BUA).

Hvis du er i tvivl om, dit barn fejler noget kropsligt, skal du kontakte din læge.

C - Hvis du er bekymret, fordi dit barn ikke trives i skolen eller i daginstitution, men har det godt hjemme

- gælder det samme som ovenfor. Det er derfor vigtigt, at du kontakter dit barns lærer eller pædagog og fortæller om, hvordan dit barn har det.

Sådan arbejder Pædagogisk Praksis og Læring (PPL) 

Når dit barn har det svært, er PPL’s vigtigste opgave at give råd og vejledning om, hvordan lærerne og/eller pædagogerne kan hjælpe dit barn i skolen/daginstitutionen. I langt de fleste tilfælde kan I lykkes med at hjælpe dit barn, uden at PPL undersøger dit barn. 

Hvis de ting, som I har gjort for at hjælpe dit barn, ikke virker, kan det blive nødvendigt at bede PPL om at lave en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) af dit barn. Det gøres ved at daginstitutionens/skolens ledelse sammen med dig laver en indstilling til PPL. En pædagogisk psykologisk vurdering laves for at finde ud af, hvilken form for pædagogisk støtte dit barn har brug for. En pædagogisk psykologisk vurdering betyder ikke nødvendigvis, at dit barn vil blive testet. Men hvis PPL-medarbejderen vurderer, at det er nødvendigt at teste dit barn, vil man gøre det efter aftale med dig.

Hvis PPL gennem arbejdet får mistanke om, at dit barn lider af en psykiatrisk diagnose, kan de henvise til hospitalets børne- og ungdomspsykiatriske afdeling. I henvisningen skal man altid beskrive de ting, som man allerede har gjort for at hjælpe dit barn. Derfor kan man ikke henvise til hospitalets børne og ungdomspsykiatriske afdeling, uden at man har afprøvet forskellige ting først. Selvom den tid kan føles lang, når dit barn har det svært, er det en del af løsningen. 

Det er vigtigt at vide, at det kun er PPL, der kan tage beslutning om, der er grundlag for at sende en henvisning

Praktiserende læge
Praksiskonsulent på børne-ungeområdet i psykiatrien, 
Region Midtjylland