---
title: "Lettere behandling for børn og unge"
description: "Psykisk mistrivsel hos børn og unge 6-17 år"
date: "2026-03-09"
created: "2025-04-22"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Borger](https://silkeborg.dk/borger)

                    [Børn og familie](https://silkeborg.dk/borger/boern-og-familie)

                    [Trivsel, udvikling og læring](https://silkeborg.dk/borger/boern-og-familie/trivsel-udvikling-og-laering)

                [Lettere behandling for børn og unge](https://silkeborg.dk/borger/boern-og-familie/trivsel-udvikling-og-laering/lettere-behandling-for-boern-og-unge)



# Lettere behandling for børn og unge

Lettere behandling skal gøre det nemmere at afdække og behandle psykisk mistrivsel hos børn og unge fra børnehaveklasse til og med 17 år.

Lettere behandling (Lettilgængelige behandlingstilbud) har som formål at hjælpe børn og unge fra børnehaveklasse til 17 år med nem adgang til støtte og behandling af psykiske problemer.

Det er en tidlig indsats, som skal afhjælpe mistrivsel og forebygge udvikling af egentlig psykisk sygdom.

## Sådan kommer I i gang

Før behandlingen starter, vil der være en forsamtale, som varetages af erfarne børne- og ungerådgivere.

Forsamtalen foregår over telefonen, og I skal selv booke tid til samtalen. Bestil en tid via kontaktboksen nederst på siden eller under afsnittet:

[Hvad er godt at vide, inden jeg bestiller en forsamtale](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/3a8cddef-93fb-47b4-ae3d-774eff42ce8d?#hvadergodtatvideindenjegbestillerenforsamtale417 "Hvad er godt at vide, inden jeg bestiller en forsamtale")

Nogle gange kan det være, at det viser sig i forsamtalen, at andre løsninger end behandling, er bedre. I så fald vil I blive vejledt og guidet videre til anden indsats.

## Samtykke

Hvis barnet er under 15 år, og der er fælles forældremyndighed, skal begge forældre give samtykke til behandlingen.

[Se hvordan Silkeborg Kommune behandler jeres oplysninger i forbindelse med Lettere behandling](https://oplysningsbrev.silkeborg.dk/ltb "Se hvordan Silkeborg Kommune behandler jeres oplysninger i forbindelse med Lettilgængelige behandlingstilbud")

## Målgruppe

Målgruppen for tilbuddet er børn og unge, hvis mentale sundhed er påvirket så meget, at de ikke kan overkomme det samme som før.

Den psykiske mistrivsel kan fx komme til udtryk som bekymringer, tristhed, ændret adfærd, fysisk utilpashed, dårlig søvn eller uro og koncentrationsbesvær.

Da der er tale om lettere behandling, er tilbuddet ikke målrettet børn og unge, som har aktive udredningsforløb eller behandlingsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien.

Barnet eller den unge skal have bopæl i Silkeborg Kommune.

## Spørgsmål og svar om Lettere behandling:

###

                                    Hvad er godt at vide, inden jeg bestiller en forsamtale?

### Før du bestiller en forsamtale

Nedenfor kan du bestille en tid til en forsamtale med en børne- og ungerådgiver.

Børne- og ungerådgiveren kan hjælpe med at afklare, om barnet/den unge/forældrene er i målgruppen for lettere behandling.

I så fald vil I blive inviteret til en yderligere afklarende screeningssamtale.

Børne- og ungerådgiveren kan også hjælpe med at guide videre til andre, mere relevante tilbud.

#### 15 år og opefter

Hvis du er fyldt 15 år kan du selv booke en tid til en samtale, men du kan også få hjælp af dine forældre eller en anden voksen.

#### Under 15 år

Hvis barnet er under 15 år, og der er fælles forældremyndighed, skal begge forældre give samtykke til, at barnet modtager et behandlingsforløb.

###

                                    Hvad er Lettere behandling?

Med aftalen om 10-årsplanen for psykiatri fra september 2022, blev det besluttet at oprette et let tilgængeligt tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel i alle kommuner.

I Silkeborg Kommune bliver tilbuddet varetaget i et tværfagligt samarbejde mellem relevante fagpersoner, fx psykologer, familie- og ungekonsulenter og sundhedsplejersker.

Et lettere behandlingstilbud kan bestå af individuelle samtaleforløb målrettet barnet/den unge og forældrene, ligesom der kan være tale om behandling i grupper.

Vi vil altid tilbyde vejledning og sparring i barnets/den unges læringsmiljø.

###

                                    Hvilke mulige indsatser, kan mit barn blive tilbudt?

### Vi har følgende tilbud:

Tilbuddene kræver en screeningssamtale inden opstart med mindre andet er angivet.

#### Cool Kids

- 10-12 år
- Angst, ængstelighed
- Gruppebehandling

Læs mere om Cool-Kids her:
[Hvad er Cool Kids?](https://psy.au.dk/cebu/cool-kids "Hvad er Cool Kids?")

#### Cool Kids Forældrehold

- Forældre til børn 6-9 år.
- Angst/ængstelig adfærd hos barnet
- Gruppeforløb for forældre

Læs mere om Cool-Kids her:
[Hvad er Cool Kids?](https://psy.au.dk/cebu/cool-kids "Hvad er Cool Kids?")

#### Invest In Play

- 6-12 år
- Højt konfliktniveau og uro
- Forældretræningskursus

Læs mere om Invest In Play her:
[Invest In Play](https://adhdcenter.dk/i-det-offentlige/invest-in-play/ "Invest In Play")

#### iKomet

- 3-11 år
- Højt konfliktniveau og uro
- Online forældretræningskursus
- Kræver ikke screeningssamtale: [Tilmelding sker via denne formular hos Center for ADHD](https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=qy2686cY5k663AG2BlORVlKTVch-xbBPq1LNSLgqcexUOFA0REFMVVlTMzdBUDFRUTVHNFREVVBJOCQlQCN0PWcu&amp;origin= "Tilmelding via denne formular hos Center for ADHD")

[Læs mere om iKomet her: iKomet](https://adhdcenter.dk/i-det-offentlige/ikomet/ "iKomet")

#### STIME tilbud:

##### Når bekymring eller tristhed fylder for meget

- 12-17 år
- Tegn på mild til moderat angst og/eller mild depression
- Individuelle forløb

[Læs mere om tiltaget STIME mod mistrivsel blandt børn og unge](https://www.psykiatri-regionh.dk/stime/M%C3%A5lgrupper-i-fem-spor/Sider/N%C3%A5r-bekymring-eller-tristhed-fylder-for-meget.aspx "STIME+")

##### Når svære følelser fører til selvskade

- 12-17 år
- Tanker om selvskade eller direkte selvskade
- Individuelle forløb

[Læs mere om tiltaget STIME mod selvskadende adfærd blandt børn og unge](https://www.psykiatri-regionh.dk/stime/M%C3%A5lgrupper-i-fem-spor/Sider/N%C3%A5r-sv%C3%A6re-f%C3%B8lelser-f%C3%B8rer-til-selvskade.aspx "STIME")

##### Når tanker om krop og mad fylder for meget:

- 10-17 år
- Overoptagethed af krop og mad og begyndende tegn på en spiseforstyrrelse.
- Familievejledende samtaleforløb

[Læs mere om tiltaget STIME ift. krop og mad](https://www.psykiatri-regionh.dk/stime/M%C3%A5lgrupper-i-fem-spor/Sider/N%C3%A5r-tanker-om-krop-og-mad-fylder-for-meget.aspx "Læs mere om tiltaget STIME ift. krop og mad ")

##### Når gentagne tanker og handlinger tager styringen

- 0.kl.-17 år
- Børn/unge der er generet af gentagne tanker og handlinger.
- Familievejledende samtaleforløb/Individuelle forløb

[Læs mere om tiltaget STIME mod gentagne tanker og handlinger](https://www.psykiatri-regionh.dk/stime/M%C3%A5lgrupper-i-fem-spor/Sider/Gentagne-tanker.aspx "Læs mere om tiltaget STIME mod gentagne tanker og handlinger")

                            [Bestil tid til forsamtale](https://reservation.frontdesksuite.com/silkeborg/letterebehandling/Home/Index?Culture=da&amp;PageId=d861a0c8-d8a4-4a9b-be95-0691f867d9ff&amp;ShouldStartReserveTimeFlow=False&amp;ButtonId=00000000-0000-0000-0000-000000000000)

## Kontakt

**PPL - Pædagogisk Praksis og Læring**

**Før du booker tid:**

[Læs gerne mere her før du booker en forsamtale med os](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/498f5aa5-27d6-46b3-b89d-58932937d91b#hvadergodtatvideindenjegbestillerenforsamtale417 "Læs gerne mere her før du booker en forsamtale med os")

**Bemærk:** PPL's teams har lukket for henvendelse i skolernes ferier.

[Se perioderne på Skolernes ferier og fridage](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/85fc32e1-f31e-4fe9-9e36-0d95a9873c59 "Læs mere under Ferier, fridage og pasning")
