---
title: "Bolig ved sø eller vandløb"
description: "Søg tilladelse til broer, bolværk og terrænregulering"
date: "2026-04-16"
created: "2026-04-16"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Borger](https://silkeborg.dk/borger)

                    [Bolig og byggeri](https://silkeborg.dk/borger/bolig-og-byggeri)

                    [Bo i Silkeborg](https://silkeborg.dk/borger/bolig-og-byggeri/bo-i-silkeborg)

                    [For boligejere](https://silkeborg.dk/borger/bolig-og-byggeri/bo-i-silkeborg/for-boligejere)

                [Bolig ved sø eller vandløb](https://silkeborg.dk/borger/bolig-og-byggeri/bo-i-silkeborg/for-boligejere/bolig-ved-soe-eller-vandloeb)



# Bolig ved sø eller vandløb

Læs, hvad du som ejer skal være opmærksom på, når din grund grænser op til en sø eller et vandløb, og find ud af, hvordan du søger tilladelse til broer, bolværk og terrænregulering.

I Silkeborg Kommune er vi omgivet af noget af Danmarks flotteste natur med søer, vandløb og skove lige uden for døren. Den skal vi passe på.

Derfor gælder særlige regler for ejendomme, som ligger ved vandløb og søer. Har du en ejendom ned til vandet, er der en række forhold, du som ejer skal være opmærksom på.

## Hvad skal du være opmærksom på som ejer?

###

                                    Dit ansvar som lodsejer

Det er altid den nuværende ejer, der har ansvaret for, at forholdene på ejendommen er lovlige – også selv om tidligere ejere har etableret fx:

- bolværker og stensætninger
- bådebroer og gangbroer
- andre anlæg etableret i beskyttet natur eller inden for sø- og åbeskyttelseslinjen (150 meter)

Kontakt kommunen, hvis du har behov for at få afklaret om forholdene ved din ejendom er lovlige.

###

                                    Beskyttet natur og sø- og åbeskyttelseslinje

Du kan læse mere om natur og sø- og åbeskyttelse på vores sider herunder.

På hver side kan du også se, om der findes beskyttet natur eller sø- og åbeskyttelseslinjer på din ejendom. Indtast din adresse i søgefeltet på det vejledende kort.

[Bygge- og beskyttelseslinjer](https://silkeborg.dk/borger/natur-og-miljoe/naturbeskyttelse-naturpleje-og-biodiversitet/bygge-og-beskyttelseslinjer)

[Beskyttet natur - §3](https://silkeborg.dk/borger/natur-og-miljoe/naturbeskyttelse-naturpleje-og-biodiversitet/beskyttet-natur-3)

###

                                    Båd, bådpladser og ophalerplads

### Din båd skal registreres

Alle motorbåde skal registreres, før de må søsættes i Gudenåsystemet. Det koster et årligt gebyr.

[Læs mere om, hvordan du registrerer din båd, og hvor du må sejle på Sejlads på Gudenåens hjemmeside](https://www.sejladspaagudenaaen.dk/ "Læs mere om hvordan du registrerer din båd og hvor du må sejle på Sejlads på Gudenåens hjemmeside")

### Ophalerplads/bådplads

Nogle ejendomme har ophalerplads eller bådplads til både. Disse anlæg er ofte etableret for mange år siden.

I dag tillader lovgivning og praksis ikke, at der etableres nye ophalerpladser eller bådpladser. Hvis der findes en ophalerplads på din ejendom, er det derfor vigtigt, at du kontakter kommunen, inden der foretages ændringer, da disse vil kræve dispensation.

###

                                    Oversvømmelser

Som ejer af en ejendom, der ligger ved en sø eller et vandløb, har du selv ansvaret for at sikre din ejendom mod oversvømmelser.

Silkeborg Kommune har udarbejdet et katalog med forslag til klimasikring af ejendomme, hvor du kan finde inspiration til, hvordan din ejendom kan beskyttes mod vand.

I kataloget fremgår det blandt andet, at hævning af terrænet kan være en mulighed. Det er dog vigtigt, at du kontakter kommunen, inden du hæver terrænet, da dette kræver dispensation.

[Se katalog med forslag til klimasikring](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/cf316861-776b-4a5b-881d-65932dd750bc "Se katalog med forslag til klimasikring")

###

                                    Terrasser og andre anlæg

Terrasser, vildmarksbade og andre lignende anlæg i haver, der er omfattet af sø- og åbeskyttelseslinjer, kan kræve dispensation fra kommunen.

Der kan desuden være anden lovgivning, for eksempel lokalplaner, som begrænser, hvad der må etableres i haven. Kontakt derfor altid kommunen, hvis du har planer om at etablere terrasser eller andre anlæg inden for sø- og åbeskyttelseslinjer.

Anlæg, der etableres over vand, betragtes som en bro.

###

                                    Gødning, bekæmpelsesmidler og maling

Der må ikke tilføres giftstoffer til søer og vandløb. I umiddelbar nærhed af søer og åer må der derfor ikke anvendes midler til bekæmpelse af plantesygdomme, ukrudt og skadedyr eller midler til regulering af plantevækst.

Ukrudtsmidler som for eksempel Roundup er giftige for organismer i vandmiljøet. Hvis du anvender midler til fjernelse af alger eller bruger maling på broer og lignende, skal du være opmærksom på kun at anvende produkter, der er godkendt til brug i ferskvand.

### Gødning

Opblomstring af alger er desværre et tilbagevendende problem i mange af vores søer. De mange alger skyldes blandt andet overskud af næringsstoffer fra for eksempel havegødning og spildevand.

Du kan hjælpe med at beskytte søerne ved ikke at bruge gødning i nærheden af vandet.

###

                                    Broer, bolværker og terrænregulering

Ønsker du at etablere, renovere eller ændre en bådebro, bolværk eller terrænregulering kræver det tilladelse fra kommunen.
 Læs mere nederst på siden under 'Ansøg om tilladelser'.

## Ansøg om tilladelse

Broer kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovs § 3 og landzonetilladelse efter planlovens § 35.

Teknik- og Miljøafdelingen vil som udgangspunkt kunne meddele tilladelse til

- Broer, der kommer offentligheden til gode
- Udskiftning af eksisterende lovlige, eller meget gamle, broer.

Eksisterende lovlige broer eller meget gamle broer skal udskiftes til identiske eller mindre anlæg med samme placering.

Der kan som udgangspunkt ikke meddeles tilladelse til nye broer, der alene har et privat, rekreativt formål.

Etablering af gangbro i sø- og åbeskyttelseszonen kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 16.

                            [Ansøg om renovering eller udskiftning af bro (MitID login)](https://blanketter.silkeborgkommune.dk/TM/Login/LoginMitId?returnUrl=/TM/Opret/93e810c4f9c6d)

Denne PDF er genereret den  16-04-2026 10.06

Læs mere om retningslinjer for terrænregulering og bolværk ved ejendomme ned til søer og vandløb.

## Terrænregulering

Du må ikke ændre terrænet i din have – for eksempel ved at fylde jord på eller på anden måde ændre terrænet – uden først at have fået en dispensation fra kommunen. Det gælder både haver og andre arealer tæt på søer og åer.

Du må heller ikke ændre selve bredden af søen eller vandløbet uden forudgående dispensation.

Silkeborg Kommune har udarbejdet retningslinjer for terrænregulering, som beskriver, hvad kommunen, som udgangspunkt, kan give dispensation til.

[Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjer](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/72a6f4fb-4adc-485d-b6b1-048e107d166e "Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjer")

Det endelige resultat vil altid bero på en konkret vurdering. Det er vigtigt at være opmærksom på, at hver sag altid vurderes individuelt, og at retningslinjerne derfor ikke er en garanti for, at der kan gives dispensation.

## Bolværk

Som udgangspunkt gives der ikke dispensation til lodrette bolværker, da de kan have negative konsekvenser for natur og miljø.

Der kan dog i særlige tilfælde gives dispensation, fx:

- **Eksisterende, ældre bolværk:** Hvis der allerede findes et meget gammelt bolværk på ejendommen, kan det i mange tilfælde lovliggøres. Der kan som udgangspunkt også gives dispensation til udskiftning eller forhøjelse, hvis der foreligger en saglig og velbegrundet begrundelse.
- **Alternativ til bolværk:** I forbindelse med dispensation til terrænregulering kan der være mulighed for at etablere en skrånende stensætning udenfor § 3-beskyttet natur som alternativ til bolværk.
- **Oversvømmelse:** Hvis du oplever oversvømmelser i haven, kan det indgå i kommunens vurdering.

                            [Send ansøgning per mail](mailto:natur@silkeborg.dk)

Denne PDF er genereret den  16-04-2026 10.06

## Kontakt

**Team Vandløb og Søer**
                                    Teknik- og Miljøafdelingen
                                    Søvej 3

                                            8600

                                            Silkeborg

[Skriv til os](mailto:vand@silkeborg.dk)

[89 70 14 23](tel:89%2070%2014%2023)
