Søg om uddannelses- og kursustilskud
Silkeborg Kommunes uddannelses- og kursuspulje giver tilskud til leder- og instruktøruddannelse i idrætsforeninger og uniformerede spejdergrupper.
Ansøgningsfristen er hvert år 1. november. Tilskuddet udbetales én gang årligt derefter.
For ansøgende idrætsforeninger gælder det, at man skal være medlem af et landsdækkende idrætsforbund – enten Danmarks Idrætsforbund (DIF) eller DGI.
For ansøgende spejdergrupper gælder det, at man skal tilhøre et af de følgende korps eller forbund:
- Det Danske Spejderkorps (DDS)
- Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund (FDF)
- KFUM-Spejderne
- Adventistspejderne
- De Grønne Pigespejdere
Der ydes et tilskud på en procentvis andel af kursusafgiften dog maksimalt 1000 kroner per kursus/deltager af udgifterne til uddannelse af egne, ulønnede ledere og instruktører. Tilskuddet gives kun til foreninger og ikke enkeltpersoner.
Der ydes ikke tilskud til befordring og ophold.
Puljen omfatter både tilskud til foreningers køb af uddannelse og foreningers udgifter til egne kurser.
For mere information om uddannelses- og kursuspuljen: