Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Foreninger og fritid Kultur og fritid for børn Børnekultur Silkeborg

Børnekultur Silkeborg

Visionen i Silkeborg Kommune er, at alle børn i kommunen skal have mulighed for at deltage i kunst- og kulturlivet.

Børnekulturen i Silkeborg Kommune

Visionen for det tværgående arbejde med børnekulturen i Silkeborg Kommune er, at alle børn som borgere i Silkeborg Kommune skal have lige deltagelsesmuligheder i kunst- og kulturlivet, hvad enten det er i deres hverdag i dagtilbud og skole samt i deres lokalområde, i fritiden med venner og med familien.

Fordi børnekulturen således handler om noget så grundlæggende som livsmestring og dannelse, fokuserer vi i vores vision på den lige adgang til børnekultur i en hverdagssammenhæng. Vi skaber fællesskaber på tværs af fagligheder og niveauer – og det gør vi ved at arbejde med netværk, videndeling og opkvalificering af de voksne der omgiver børnene i det daglige, og ved at synliggøre de mange læringstilbud, ressourcer og faciliteter, der findes i kommunen.

Hvad enten du er pædagog, lærer, kulturarbejder eller privatperson er du altid velkommen til at kontakte Kultur- og Borgerserviceafdelingen.

Find vej til børnekulturen

Børnefamilier i Silkeborg Kommune har en mangfoldighed af oplevelses- og udfoldelsesmuligheder gennem blandt andre kulturinstitutionerne og kulturforeningernes mange højt kvalificerede tilbud og arrangementer. Året rundt står kulturstedernes døre åbne med en målrettet formidling for børn og deres familier.

Læs mere om mulighederne på Det Sker i Silkeborg:

Det sker i Silkeborg

Børnenes Kulturdag

En gang om året, i forbindelse med Børnenes Kulturdag, markeres det på særlig synlig og inviterende vis, at kulturinstitutionerne er mangfoldige, og at de året rundt er børnefamiliernes åbne rum for læring, oplevelser og aktivitet.

Kulturhuset 1B

Kulturhuset 1B er et tre-etagers kulturhus beliggende i hjertet af Silkeborg. Her er der plads til både børn, unge og familier, og huset er designet til at være en inspirerende ramme for kreativitet og fællesskab.

Hver sæson har vi familielørdage, hvor huset er åbent fra 10 til 14 med gratis kreative aktiviteter, hyggeligt samvær, mulighed for at spise madpakker og drikke kaffe og saftevand.

Kulturhuset 1B tilbyder desuden workshops til skoler og dagtilbud og er hjem for en række fællesskaber og foreninger. Har du lyst til at booke huset til en kreaklub for børn, en barselscafé eller noget helt tredje, så kontakt os endelig.

Kontakt og Følg

Hjemmeside

Få et overblik over alle aktiviteter og muligheder på Kulturhuset 1B's hjemmeside:
Gå til hjemmesiden

Kontakt

Rasmus Ott Kultur- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg
 
 

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje