---
title: "Retningslinjer for tilskud til kulturelle aktiviteter i forsamlingshuse"
date: "2025-09-22"
created: "2023-03-02"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Borger](https://silkeborg.dk/borger)

                    [Foreninger og fritid](https://silkeborg.dk/borger/foreninger-og-fritid)

                    [Lån og leje af lokaler og indendørs faciliteter](https://silkeborg.dk/borger/foreninger-og-fritid/laan-og-leje-af-lokaler-og-indendoers-faciliteter)

                [Retningslinjer for tilskud til kulturelle aktiviteter i forsamlingshuse](https://silkeborg.dk/borger/foreninger-og-fritid/laan-og-leje-af-lokaler-og-indendoers-faciliteter/retningslinjer-for-tilskud-til-kulturelle-aktiviteter-i-forsamlingshuse)



# Retningslinjer for tilskud til kulturelle aktiviteter i forsamlingshuse

**Retningslinjer for: Tilskud til kulturel aktivitet i forsamlingshus** **Godkendt af: Kultur-, Fritids-, Outdoor- og Idrætsudvalget** **Godkendt dato: 6. november 2023**

## Baggrund

I Silkeborg Kommune er der 29 selvejende forsamlingshuse. Husene er meget forskellige, hvad angår alder, størrelse, standard og økonomi. Flere forsamlingshuse er økonomisk trængte, og det er derfor svært at igangsætte kulturelle aktiviteter, som kan styrke det lokale fællesskab af borgere i lokalsamfundene og som kan have positiv indflydelse på forsamlingshusenes eksistens.

## Formål

Kultur-, Fritids-, Outdoor- og Idrætsudvalget har besluttet at bidrage økonomisk til, at forsamlingshusene får mulighed for at udbyde flere kulturelle aktiviteter, som forhåbentligt kan være medvirkende til at husene bliver interessante og aktive omdrejningspunkter lokalt.

## Tilskud kan bevilges til:

- Koncerter
- Teaterforestillinger for alle aldersgrupper
- Foredrag
- Danseforestillinger
- Trylleri
- Andre kulturelle aktiviteter, der medvirker til opfyldelse af retningslinjernes formål.

## Vilkår for tilskud:

- Arrangementet skal foregå i det lokale forsamlingshus.
- Arrangøren skal som hovedregel være organiseret fx som forening eller fond med vedtægter.
- Arrangementet skal være offentligt.
- Arrangementet skal annonceres offentligt.
- Tilskud ydes til honorar i henhold til indgået kontrakt, samt koda.
- Annoncering skal blandt andet ske via Det Sker i Silkeborg.
- Arrangementet skal forud for arrangementets afholdelse være godkendt til tilskud af Kultur- og Fritidsafdelingen.
- Tilskud kan bevilges med 50% - max. 7.500 kr.
- Ansøgning godkendes efter princippet ”først til mølle”.
- Der kan ikke ydes tilskud til arrangementet fra andre kommunale puljer, hvis arrangementet i forvejen modtager støtte fra Silkeborg Kommune.

## Procedure for at ansøge:

- Ansøgningsskemaet findes digitalt på Silkeborg Kommunes hjemmeside under Kultur og Fritid.
- Ansøgningsformularen udfyldes.
- Ansøgningen behandles af Kultur- og Fritidsafdelingen og afgørelsen sendes til ansøger.
- Efter arrangementets afholdelse sendes/mailes godkendt ansøgning bilagt kopi af kontrakt m.v. til Kultur- og Fritidsafdelingen med anmodning om udbetaling af bevilget tilskud.
- Bevilget beløb udbetales.

## Kontakt

**Kulturteamet**
                                    Søvej 1

                                            8600

                                            Silkeborg

[Skriv til os](mailto:kultur@silkeborg.dk)

[Send sikkert](https://post.borger.dk/send/2e67d665-4d16-4a15-812c-1d554e7318cb/10095894-2dde-423a-8c65-fb8cacae7c4c/%C2%A0)

[21 12 34 03](tel:21%2012%2034%2003)

Denne PDF er genereret den  18-04-2026 14.43
