Skip til hoved indholdet Kontakt
    Hjem Borger Foreninger og fritid Voksenundervisning Erklæring om indhentelse af børneattest

Erklæring om indhentelse af børneattest

Modtager din forening tilskud eller låner/lejer lokaler af Silkeborg Kommune, skal I erklære, at I indhenter børneattester på foreningens ledere.

Hvem skal indhente børneattester?

Alle folkeoplysende foreninger og aftenskoler, der modtager tilskud eller låner/lejer lokaler af Silkeborg Kommune, skal indhente børneattester på personer, der skal have direkte og vedvarende kontakt med børn og unge under 15 år. Det er lovpligtigt at indhente den ved ansættelsen/opstart af personen.

Disse foreninger skal én gang årligt erklære overfor Kultur- og Borgerserviceafdelingen, at de indhenter børneattester i det nødvendige omfang. Foreningen skal indsende erklæringen uanset, om de på det afgivne tidspunkt ansætter eller beskæftiger personer, der har direkte og vedvarende kontakt med børn og unge under 15 år at gøre.

Hvordan indsender I erklæringen?

Hvis din forening søger tilskud – f.eks. medlemstilskud, lokaletilskud eller tilskud til aftenskoleundervisning – og/eller booker kommunale faciliteter skal I afgive erklæringen i forbindelse med booking af lokaler og/eller ansøgning om tilskud i Fritidsportalen. Det er foreningens kasserer, der skal underskrive erklæringen med MitID.

Vi skriver ud til foreningens formand og kasserer hvert år i januar måned om, at det er tid til at underskrive den årlige erklæring. Indtil den er underskrevet, er det ikke muligt at søge lokaler og/eller søge tilskud.

Bestil børneattest

Selve børneattesten skal foreningen selv beholde. Det er kun erklæringen om, at I indhenter børneattester, som I skal sende til Kultur- og Borgerserviceafdelingen.

Bestil børneattesten på politiets hjemmeside

Yderligere info om børneattest:

Læs om lov om indhentelse af børneattest

Se mere i Folkeoplysningsloven

Kontakt

Bettina Gundlund Johansen Kultur- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg
 

Denne PDF er genereret den 05-11-2025 18.29

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje