Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Klima og energi Silkeborg Kommunes Klimaplan

Silkeborg Kommunes Klimaplan

Silkeborg Kommune arbejder mod at blive en CO2-neutral og klimarobust kommune senest i 2045. Det har vi forpligtet os til gennem Klimasamarbejdet DK2020.

Som en del af Klimasamarbejdet DK2020 har Silkeborg Kommune forpligtet sig til at gennemføre en grøn omstilling, der lever op til Parisaftalens målsætninger. Byrådet har nemlig med Silkeborg Kommunes Klimaplan 2045 vedtaget en plan, hvor Silkeborg Kommune vil opnå følgende mål:

  • I 2025 vil Silkeborg Kommune have en klimatilpasningsplan og være CO2-neutral som virksomhed
  • I 2030 vil Silkeborg Kommune reducere CO2-udledningen i Silkeborg Kommunes geografi med mindst 75 procent sammenholdt med 1990
  • I 2045 vil Silkeborg Kommune være CO2-neutral og modstandsdygtig over for klimaforandringer

Hvad skal der til for at opnå reduktionsmålene?

For at leve op til disse mål arbejder vi indenfor otte forskellige temaer med tilhørende indsatser, der skal reducere vores CO2 udledning, og desuden også med indsatser, der skal gøre Silkeborg Kommune mere klimarobust i fremtiden.

De otte CO2-reducerende temaer består af:

  • Energi
  • Mobilitet
  • Landbrug
  • Arealanvendelse
  • Affald og ressourcer
  • Erhverv og byggeri
  • Borgerrettede initiativer
  • Silkeborg Kommune som virksomhed

Størstedelen af reduktionerne skal ske inden for energisektoren, hvor produktionen af vedvarende energi fra f.eks. solceller og vindmøller, øges og der skal ske en stor udbygning af fjernvarmenettet.

Men også indenfor de øvrige temaer skal der findes reduktioner. Der skal bl.a. samarbejdes med landbruget og erhvervslivet. Og så skal der rejses mere skov, udtages flere kulstofrige lavbundsjorde og genanvendes mere. Det kræver fælles løsninger på tværs af sektorer.

I fremtiden kan vi forvente flere oversvømmelser, stigende grundvand og højere temperaturer. For at være på forkant med fremtidens klimaforandringer skal vores klimaindsats kunne håndtere store mængder regn og sikre borgere, virksomheder og kulturarv. Klimaindsatsen skal derfor tænkes ind i både eksisterende byområder, i den fremtidige byudvikling og i natur- og landområder.

Læs mere om Silkeborg Kommunes klimaindsats Se Silkeborg kommunes klimaplan 2045

Klimasekretariatet

Søvej 3 8600 Silkeborg
 
 

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje