---
title: "Kulturstrategi og aftaler"
description: "Politikker, handleplaner og aftaler indenfor kulturområdet"
date: "2025-07-29"
created: "2023-03-02"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Borger](https://silkeborg.dk/borger)

                    [Kunst og kultur](https://silkeborg.dk/borger/kunst-og-kultur)

                [Kulturstrategi og aftaler](https://silkeborg.dk/borger/kunst-og-kultur/kulturstrategi-og-aftaler)



# Kulturstrategi og aftaler

Inden for kulturområdet i Silkeborg Kommune er der lavet en række politikker, handleplaner og aftaler.

## Læs mere

###

                                    Kulturstrategi 2025-2031

### Uddrag fra Kulturstrategiens forord

" Kulturlivet i hele Silkeborg
Kommune gør vores kommune til et vidunderligt og levende sted at bo og besøge.
Et rigt kulturliv fremmer livskvalitet og trivsel, binder os sammen, skaber
fællesskaber og gør os klogere på os selv og hinanden. Kulturen har en stor
egenværdi, som vi skal værne om og give plads til at udfolde sig.

Strategien bygger videre på den
tidligere kulturstrategi Kultursporet og den gældende kunststrategi Tænk
kunsten ind. I tilblivelsesprocessen har vi snakket med borgere, herunder
tilflyttere, børnefamilier, aktører der arbejder med unge, lokale ildsjæle,
frivillige kræfter, nøgleaktører på kulturområdet og andre interne fagområder.
Jeg vil gerne benytte muligheden for at rette en stor tak til alle, der har
bidraget, og som hver eneste dag bidrager med deres engagement, tid og
faglighed.

Vi ser frem til et fortsat godt
samarbejde."

[Se Kulturstrategi 2025-2031](http:///MOLIRIPAGE/bdaa9ce5-568f-4b69-9849-13eed354f1d1 "Kulturstrategi 2025-2031")

###

                                    TÆNK KUNSTEN IND – Kunststrategi for kunst i det offentlige rum i Silkeborg Kommune

I august 2020 vedtog Silkeborg Byråd ”TÆNK KUNSTEN IND – Kunststrategi for kunst i det offentlige rum i Silkeborg Kommune”.

Silkeborg Kommune har med støtte fra Statens Kunstfond udarbejdet en strategi for kunst i det offentlige rum i Silkeborg Kommune. Som beskrevet i kulturstrategien, ønskes der en mere strategisk tilgang til arbejdet med kunst og kultur i det offentlige rum, med det formål at kunsten skal være tilgængelig for alle borgere i Silkeborg Kommune, og være med til at gøre byrummene og andre offentligt tilgængelige rum mere spændende at færdes i.

Kunststrategien er et redskab som er tilgængeligt for alle interesserede kunstinstitutioner, kunstnere, lodsejere, bygherrer m.fl., der ønsker at arbejde med kunst i arkitektur, byggeri, byplanlægning og andre offentlige rum i Silkeborg Kommune.

Der vil over en otte-årig periode blive arbejdet med forskellige typer af kunstprojekter, for målrettet at arbejde med implementeringen af Kunststrategien.

[TÆNK KUNSTEN IND (pdf)](https://silkeborg.dk/p/MOLIRIMEDIA/2c896081-297f-4d8d-63e1-08db1a431e19)

###

                                    Kulturudviklingsaftalen Østjysk Vækstbånd

De fire kommuner i kulturregionen, Horsens, Silkeborg, Randers og Viborg, har en ensartet størrelse (i alt ca. 360.000 indbyggere) og har et bredt kulturfelt med både formidlende og producerende, professionelle kulturinstitutioner samt et spirende vækstlag.

En anden fælles faktor er, at kommunerne er naboer til Aarhus, der har et omfattende videns-, kultur-, erhvervs- og uddannelsesmiljø.

Med denne aftale samarbejder de fire kommuner om at etablere netværk for at indfri et læringspotentiale og en øget effektivitet. Der er således et særligt potentiale i, at de fire kommuner med samlede kræfter angriber de problemstillinger, som de er fælles om på det kulturelle område.

## Kontakt

**Teresa Egballe**
                                    Kultur- og Borgerserviceafdelingen

[Skriv til os](mailto:teresa.egballe@silkeborg.dk)

[20 21 64 23](tel:20%2021%2064%2023)
