---
title: "Springvandet ved Silkeborg Langsø"
description: "Fakta om springvandet"
date: "2026-07-31"
created: "2023-03-02"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Borger](https://silkeborg.dk/borger)

                    [Kunst og kultur](https://silkeborg.dk/borger/kunst-og-kultur)

                [Springvandet ved Silkeborg Langsø](https://silkeborg.dk/borger/kunst-og-kultur/springvandet-ved-silkeborg-langsoe)

# Springvandet ved Silkeborg Langsø

Springvandet i Silkeborg Langsø blev oprindeligt skænket af den lokale virksomhed Dansk Arkitekt og Ingeniørkontor og er placeret i Langsøen – lige foran Rådhuset.

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/89dec470-93f2-4b60-ea58-08db245f737b?width=800)

            Springvandet ved solnedgang.

Lige foran Silkeborg Rådhus kan du opleve Springvandet ved Silkeborg Langsø. Springvandet opleves bedst fra træplateauet, som ligger umiddelbart foran Rådhuset. Det anbefales især at besøge springvandet efter mørkets frembrud.

## Om springvandet

- Skænket til Silkeborg By af Dansk Arkitekt og Ingeniørkontor (DAI) i anledning af virksomhedens 25-års jubilæum i 1970.
- Et af Nordeuropas største springvandsanlæg.
- Belyst om aftenen med farveskiftende LED-lys.
- Kører på hverdage et program på 58 minutter med 39 forskellige sekvenser.
- De fem pontoner har fontæner med højder fra 3 meter til hovedstrålen på ca. 30 meter.

Springvandet har gennem årene haft flere placeringer. Det stod oprindeligt tæt på Odden, men blev flyttet af hensyn til fuglevildtet i området til sin nuværende placering foran Rådhuset.

## Mere om springvandet

###

                                    Tændetider

Springvandet er normalt i drift fra 1. maj til ca. 20. november.

Originalt udtryk:

- Hverdage: kl. 12.00–24.00

Moderne udtryk med udvidet vand- og farvespil:

- Weekender: kl. 09.00–24.00

###

                                    Teknik

- 15 frekvensstyrede pumper med en samlet effekt på 100 kW, der kan pumpe op til 500.000 liter vand i timen (vandmængden reduceres dog for at spare energi).
- 64 RGBW LED-lamper à 50 W.
- Pontonerne blev første gang udskiftet i 1996 og igen ved renoveringen i 2022, hvor galvaniseret stål blev erstattet af 450 mm PE-plastcylindere for at undgå korrosion.
- Konstruktionerne, der bærer pumper og projektører, er udført i 316 rustfrit stål.
- Efter renoveringen i 2022 er ankeret på søbunden det eneste tilbageværende fra det oprindelige anlæg.
- En integreret vejrstation måler vindhastighed og -retning. Springhøjden reduceres gradvist, hvis vinden blæser mod Søvejen eller Viborgbroen, så vandet ikke driver ind over vejene. Ved vindhastigheder over 6 m/s slukker springvandet helt og genstarter først, når vinden har været lav i 60 sammenhængende minutter.
- Renoveringen i 2022 reducerede energiforbruget og forbedrede funktionaliteten – især i forhold til farver og vandspil.

## Kontakt

**Kultur, Fritid og Sekretariat**
                                    Kultur- og Borgerserviceafdelingen
                                    Søvej 1
                                        8600 Silkeborg

[Send sikkert](https://post.borger.dk/send/2e67d665-4d16-4a15-812c-1d554e7318cb/dfb10e3d-b45e-4ce5-b1d3-4ca2865ec4e8/)

[21 67 46 15](tel:21%2067%2046%2015)

**Telefontid**
