---
title: "Kogevejledning i tilfælde af vandforurening"
description: "Vejledning til, hvordan du koger vandet i tilfælde af vandforurening"
date: "2024-12-18"
created: "2024-12-18"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Borger](https://silkeborg.dk/borger)

                    [Natur og miljø](https://silkeborg.dk/borger/natur-og-miljoe)

                    [Grundvand og drikkevand](https://silkeborg.dk/borger/natur-og-miljoe/grundvand-og-drikkevand)

                [Kogevejledning i tilfælde af vandforurening](https://silkeborg.dk/borger/natur-og-miljoe/grundvand-og-drikkevand/kogevejledning-i-tilfaelde-af-vandforurening)



# Kogevejledning i tilfælde af vandforurening

En
analyse af drikkevandet har vist, at det er forurenet med bakterier. Det anbefales
derfor, at **alt**
vand, der bruges til drikkevandsformål, koges inden
brug.

Ved
kogning forstås opvarmning til 100 grader (”spilkoge”) i 2 minutter. Ved brug
af el-kedel gives en portion vand 2 opkog med 2-5 minutters mellemrum.
Kaffemaskiner er ikke egnede.

Hvad skal jeg være opmærksom på?| Formål | Bemærkninger |
| --- | --- |
| Drikkevand | Drik kun afkølet kogt
vand! |
| Kaffemaskiner | Kaffemaskiner opnår
sjældent en temperatur på 100^0^ C i 2 minutter. Varmt vand fra disse
maskiner er derfor **ikke** anvendeligt. |
| Madlavning | Forurenet vand kan
bruges til kogning af kartofler, spaghetti o. lign |
| Personlig hygiejne | Såfremt der ikke er påvist<br>E.coli kan vandet benyttes til bruse- og karbad, men vær opmærksom på at børn<br>ikke drikker vandet. Håndvask inden madlavning foretages i kogt
afkølet vand |
| Tandbørstning | Forurenet vand må **ikke** bruges til tandbørstning. Kogt
afkølet vand kan anvendes. Proteser o. lign. kan ofte renses ved at blive lagt
i kogt afkølet vand |
| Opvask | Forurenet drikkevand er **ikke** egnet til opvask i hånden, idet
der kan ske smitte via hænderne eller via genstande (indirekte kontaktsmitte). |
| Tøjvask | Det forurenede vand kan
anvendes til tøjvask |
| Rengøring | Det forurenede vand kan
bruges til gulvvask, men bør **ikke**
anvendes til rengøring af køkkenborde, skabe og lignende. Rengøringsklude
lægges til vask efter brug. |
| Vanding | Grøntsager, der spises
rå, må **ikke** vandes med forurenet
vand |

## Hvor længe skal jeg koge vandet?

Kogeanbefalingen
gælder, indtil nye analyser har påvist, at forureningen er ophørt og Silkeborg
Kommune i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed beslutter, at
kogeanbefalingen kan ophæves.

 Du bliver kontaktet
af vandværket, når kogeanbefalingen ophører. Hold også øje med Silkeborg Kommune hjemmeside.

## Jeg har drukket af vandet, hvad gør jeg?

Der er kun en meget lille risiko for, at du bliver syg, hvis du
har drukket af vandet. Indtil nu er der fundet meget små mængder af bakterier.
Men kog vandet fra nu af, før du drikker det.

Denne PDF er genereret den  26-04-2026 12.12
