---
title: "Dit første kørekort"
description: "Skal du tage kørekort for første gang? - Se hvad du skal gøre"
date: "2026-04-20"
created: "2023-03-13"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Borger](https://silkeborg.dk/borger)

                    [Pas, kørekort og ID](https://silkeborg.dk/borger/pas-koerekort-og-id)

                    [Kørekort](https://silkeborg.dk/borger/pas-koerekort-og-id/koerekort)

                [Dit første kørekort](https://silkeborg.dk/borger/pas-koerekort-og-id/koerekort/dit-foerste-koerekort)



# Dit første kørekort

Her finder du information om, hvad du skal gøre, når du skal have dit første kørekort.

[Gå til borger.dk](https://www.borger.dk/transport-trafik-rejser/Biler-og-koerekort/koerekort/typer-af-koerekort/koerekort-til-bil?KommuneKode=740)

## Læs mere om selvbetjeningsmulighederne

###

                                                Sådan tager du kørekort til bil

Du kan tage kørekort til bil, når du er 17 år gammel. Køreuddannelsen udbydes af godkendte køreskoler i hele landet og består af teori og praksis.

Tager du kørekort til bil som 17-årig, gælder der særlige regler – fx skal du køre med en ledsager i bilen, indtil du fylder 18 år.

- [Kørekort til bil som 17-årig](https://www.borger.dk/transport-trafik-rejser/Biler-og-koerekort/koerekort/typer-af-koerekort/koerekort-til-bil-som-17-aarig "Side på borger.dk: Kørekort til bil som 17-årig")

**Hvornår kan du starte din køreuddannelse?**

- Du kan starte hos en kørelærer, før du fylder 17 år.
- Du må dog tidligst øve dig i kørsel i bil – herunder på manøvrebane – tre måneder før, du fylder 17 år.

Køreskoler planlægger undervisningen forskelligt – så spørg altid din køreskole, hvornår du kan starte.

**Hvad må du køre?**

- Med et kørekort til kategori B må du køre personbil og varebil.

**For at tage kørekort til bil, skal du gøre 5 ting:**

- Tilmeld dig en køreskole
- Udfyld ansøgningen om kørekort (P23)
- Gennemfør din køreundervisning
- Gennemfør et kursus i færdselsrelateret førstehjælp
- Bestå din køreprøve

Ansøgningen om kørekort skal udfyldes på blanket P23.

- [Hent blanketten til ansøgning om kørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside](https://www.fstyr.dk/blanketter-og-ansoegninger/ansoeg-om-koerekort-p23 "Hent blanketten til ansøgning om kørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside")

###

                                                Ansøg om kørekort i Borgerservice

I de fleste tilfælde er det din kørelærer, der indleverer din ansøgning om kørekort i Borgerservice. Det er Borgerservice, der opkræver betaling for din køreprøve.

5 ting, Borgerservice skal bruge:

1. **Ansøgning:** Ansøgning om kørekort (P23).
2. **Kørekortfoto:** Flere kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i Borgerservice mod betaling. Husk at bestille tid.
3. **Gyldig legitimation:**Du kan medbringe gyldigt pas, kørekort fra et EU- eller EØS-land, fysisk legitimationskort fra Borgerservice eller legitimationskort i AltID-appen (med navn, CPR-nummer og billede). Du kan også medbringe original dåbs-, fødsels-, navneattest, et identitetsbevis i AltID-appen (med navn og CPR-nummer) eller sundhedskort sammen med billedlegitimation udstedt af en offentlig myndighed, fx opholdskort.
4. **Lægeattest:**Du skal udfylde din del af den digitale lægeattest på borger.dk og derefter gå til en konsultation hos din læge. Lægen færdiggør attesten og sender den digitalt til den kommune, der behandler din kørekortansøgning.
5. **Førstehjælpsbevis:**    Borgerservice indhenter dit færdselsrelaterede førstehjælpsbevis digitalt.
    Beviset kan også indleveres fysisk. Førstehjælpsbeviset skal være modtaget,
    før der kan bookes en teoriprøve.

**Vigtigt:** E-wallet, studiekort og lignende accepteres ikke længere som gyldig billedlegitimation.

[Hent blanketten til ansøgning om kørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside](https://www.fstyr.dk/blanketter-og-ansoegninger/ansoeg-om-koerekort-p23 "Hent blanketten til ansøgning om kørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside")

#### Er du ikke dansk eller nordisk statsborger?

Du skal have sædvanlig bopæl i Danmark for at kunne få udstedt et dansk kørekort. Sædvanlig bopæl er det sted, hvor du normalt opholder dig i forbindelse med studie, arbejde eller familie.

Hvis du ikke er dansk eller nordisk statsborger, kan Borgerservice bede om:

- Dokumentation for sædvanlig bopæl i Danmark
- Opholdstilladelse eller opholdsbevis
- Dokumentation for, at du har opholdt dig i Danmark som studerende i mindst seks måneder

Det
er Borgerservice, der vurderer, om den dokumentation, du indleverer, er
tilstrækkelig.

[Læs mere om sædvanlig bopæl på Færdselsstyrelsens hjemmeside](https://www.fstyr.dk/privat/koerekort/koerekort-og-udland/ombytning-af-udenlandsk-koerekort "Læs om ombytning af udenlandsk kørekort til dansk på Færdselsstyrelsens hjemmeside")

###

                                                Sådan får du dit kørekort efter køreprøven

#### Midlertidigt kørekort

Når du har bestået din køreprøve, får du et midlertidigt kørekort på et stykke papir, som du må køre med i Norden (Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island), indtil du modtager dit nye kørekort i plastik.

#### Sådan får du dit rigtige kørekort

Din ansøgning bliver færdigbehandlet og Borgerservice bestiller dit kørekort. Du vælger selv, om du ønsker at afhente dit kørekort i Borgerservice eller modtage dit nye kørekort med posten.

Du kan forvente at
modtage dit kørekort 4 uger efter, at det er bestilt.

**Vigtigt:**Sørg for at dit fulde navn står på din postkasse. Hvis det ikke gør det, bliver kørekortet sendt til Borgerservice i din kommune, og det kan tage længere tid.

###

                                                Det skal du vide om lægeattesten

Du skal bruge en lægeattest, hvis:

- du ansøger om kørekort til en ny kategori (med undtagelse af lille knallert, her skal du ikke bruge en lægeattest).
- hvis du fornyr dit kørekort, som tidligere har været udstedt med en tidsbegrænsning af helbredsmæssige årsager.
- hvis du fornyr dit kørekort til en lastbilkategori, buskategori eller erhvervsmæssig personbefordring.

4 vigtige ting om din lægeattest:

1. Du skal selv sørge for at få en lægeattest, hvis der er krav om lægeattest i netop din kørekortsag
2. Lægeattesten skal normalt udstedes af din egen læge eller en speciallæge. Hvis du får attesten udstedt af en anden læge, skal du forklare hvorfor.
3. Din læge opkræver gebyret for din lægeattest.
4. Lægeattesten må ikke være mere end 6 måneder gammel, når du indleverer din ansøgning om kørekort i Borgerservice.

- [Læs om lægeattest i kørekortsager på Færdselsstyrelsens hjemmeside](https://www.fstyr.dk/privat/koerekort/krav-til-koerekort-/laegeattest- "Læs om lægeattest i kørekortsager på Færdselsstyrelsens hjemmeside")
- [Læs mere om lægeattest i kørekortsager på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside](https://stps.dk/borger-og-patient/koerekort-og-laegeattester "Læs mere om lægeattest i kørekortsager på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside")

###

                                                Krav til kørekortfoto

Du skal selv sørge for et foto til dit nye kørekort. Flere kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i borgerservice mod betaling. Husk at bestille tid.

Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:

- Det skal være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler eller andre skader.
- Det skal ligne dig.
- Det skal have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden.
- Det skal tages lige forfra og vise dit ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene.
- Ansigtet skal være jævnt belyst.
- Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet.
- Hovedbeklædning må kun bæres, hvis ansøger anmoder om det af religiøse grunde. Hvis der gives tilladelse, skal pandeparti, kindben og hage være tydelige. Den synlige del af ansigtet skal være jævnt belyst, og begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet.
- Munden skal være lukket.
- Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser.
- Baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.

- [Se eksempler på kørekortfotos på Færdselsstyrelsens hjemmeside](https://www.fstyr.dk/privat/koerekort/krav-til-koerekort-/foto-og-dokumentationskrav "Se eksempler på kørekortfotos på Færdselsstyrelsens hjemmeside ")

###

                                                Pris på køreprøve og udstedelse af kørekort

**Pris (2026):**

- Køreprøve og udstedelse af kørekort til bil koster 1.600 kr.

- [Se alle priser på kørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside](https://www.fstyr.dk/privat/koerekort/priser-paa-koerekort "Se alle priser på kørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside")

*Skrevet af Færdselsstyrelsen*

## Lovgivning

- [Retsinformation: Bekendtgørelse om kørekort](https://www.fstyr.dk/love-og-regler/bekendtgoerelse-om-koerekort "Retsinformation: Bekendtgørelse om kørekort ")

## Læs også

### På borger.dk

- [Kørekort til bil som 17-årig](https://www.borger.dk/transport-trafik-rejser/Biler-og-koerekort/koerekort/typer-af-koerekort/koerekort-til-bil-som-17-aarig "Side på borger.dk: Kørekort til bil som 17-årig")
- [Forny dit kørekort](https://www.borger.dk/transport-trafik-rejser/Biler-og-koerekort/koerekort/forny-dit-koerekort "Side på borger.dk: Forny dit kørekort")

### Andre sider

- [Læs om kørekort til traktor på Færdselsstyrelsens hjemmeside](https://www.fstyr.dk/privat/koerekort/dit-foerste-koerekort/koerekort-til-traktor "Læs om kørekort til traktor på Færdselsstyrelsens hjemmeside")
- [Læs om kørekort til knallert på Færdselsstyrelsens hjemmeside](https://www.fstyr.dk/privat/koerekort/dit-foerste-koerekort/koerekort-til-knallert "Læs om kørekort til knallert på Færdselsstyrelsens hjemmeside")
- [Læs om kørekort til 17-årige på Færdselsstyrelsens hjemmeside](https://www.fstyr.dk/privat/koerekort/dit-foerste-koerekort/koerekort-til-17-aarige "Læs om kørekort til 17-årige på Færdselsstyrelsens hjemmeside")

                            [Bestil tid i Borgerservice](https://reservation.frontdesksuite.com/silkeborg/borgerservice)

## Kontakt

**Borgerservice**
                                    Søvej 1
                                        8600 Silkeborg

[Bestil tid](https://reservation.frontdesksuite.com/silkeborg/borgerservice/Home/Index?Culture=da&amp;PageId=1d7fff17-927b-40ae-8018-b625da5fd014&amp;ButtonId=00000000-0000-0000-0000-000000000000)

Husk at bestil tid, når du skal i Borgerservice

### Ring til os

[Se vores direkte numre](http://../../MOLIRIPAGE/13f52d4c-8192-49cf-8734-fa866204afd4 "Du kan se vores direkte numre her")
