MitID
Find information om MitID. Brug gerne vores chatbot til at finde svar.
Du får besked, når du skal gøre noget
Du får besked i din net- og mobilbank eller i Digital Post, når det er din tur til at få MitID.
MitID er først og fremmest en app
De fleste vil få MitID som en app. Men du kan også vælge at få en MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser, hvis du ikke kan bruge en app.
Det fysiske nøglekort forsvinder helt.
Gem dit NemID
Selvom du får MitID, skal du beholde dit NemID indtil videre. Du får besked, når du ikke har brug for NemID mere.
Hjælp til at skifte fra NemID til MitID
Du skal have MitID igennem din bank. Du får automatisk besked, når det er din tur. Du får beskeden, når du logger ind i din netbank eller mobilbank.
Har du brug for hjælp, skal du kontakte din bank.
Hvis du hverken har netbank eller mobilbank, får du besked via Digital Post.
Hvis du er fritaget for Digital Post, får du besked via et fysisk brev fra din bank.
Før du kan få MitID, kan det være nødvendigt, at du opdaterer dine ID-oplysninger i dit nuværende NemID.
Det vil stå i et brev fra din bank, om du skal opdatere dine ID-oplysninger.
Bemærk tidsfrist fra banken
Du skal have opdateret dine ID-oplysninger og have fået MitID, inden for den frist, der fremgår i din netbank eller mobilbank.
Hvis du har fået en MitID tidsfrist af din bank og ikke kan få en tid i Borgerservice, inden fristen udløber, skal du ringe til telefonsupporten i din bank og bede om udsættelse.
Find din banks support-telefonnummer på mitid.dk
Problemer med at opdatere NemID?
Har du problemer med at opdatere dit NemID, kan du få hjælp i Borgerservice
Vores chatbot Muni kan forklare hvordan du opdaterer dine ID-oplysninger
Bestil tid
Du kan få hjælp i Borgerservice, hvis du oplever problemer med overgangen til MitID.
Du skal altid bestille en tid, inden du møder op:
Bestil tid i Borgerservice til hjælp med MitID
Sådan skal du forberede dig
Du skal vælge et bruger-ID, når du får oprettet MitID. Bruger-ID'et skal være svært for andre at gætte.
Du må ikke bruge dit CPR-nr.
Bruger-ID'et skal være på mindst 5 tegn (tal, bogstaver og de fleste specialtegn kan anvendes)
Hvis du ønsker at bruge MitID-app'en, kan du spare tid i Borgerservice ved at hente app'en, inden du kommer.
Find app'en i App Store eller Play Butik.
Det skal du medbringe ved fysisk fremmøde i Borgerservice
Når du har bestilt en tid og møder op i Borgerservice, for at få hjælp til MitID, skal du medbringe følgende:
- Dit NemID
- Dit gyldige danske pas eller kørekort/kørekortapp'en
Bemærk: Hvis ikke du har dansk pas/kørekort kan du i stedet medbringe 2 af følgende dokumenter:
- opholdstilladelse med billede
- gyldigt udenlandsk pas, kørekort eller identitetskort
- personattest
- dåbsattest/fødselsattest
- sundhedskort, det særlige sundhedskort eller sundhedskort-app'en
Når du er i Borgerservice
Ud over at vise din legitimation (nævnt ovenfor) skal du svare på et antal spørgsmål.
Det skal du for, at vi kan bekræfte din identitet. Spørgsmålene bliver automatisk hentet fra CPR-registret.
Brug evt. et vidne
Du kan også medbringe et vidne i Borgerservice, som kan bekræfte din identitet.
Vidnet skal:
- være fyldt 18 år
- medbringe sit eget MitID
- have haft MitID i mindst 10 dage
- medbringe dansk pas eller kørekort
Bemærk: Hvis du har boet i Danmark i mindre end ca. 3-5 år, har vi ikke nødvendigvis nok spørgsmål som automatisk kan hentes fra CPR-registret. Derfor bør du - for en sikkerheds skyld - tage et vidne med.
Afslag på MitID
Hvis Borgerservice vurderer, at du ikke selv kan administrere dit MitID, har Borgerservice pligt til at give et afslag.
Spørg chatbotten
Vores chatbot Muni kan forklare hvilken legitimation du skal medbringe
Hvis du har problemer med dit nye MitID eller har glemt din kode, kan du kontakte MitID Support:
Bemærk: Det ikke er Silkeborg Kommunes medarbejedere, der sidder i denne support. MitID support kan udelukkende svare på spørgsmål vedr. overgang fra NemID til MitID.
Vejledninger til MitID og MitID app
På MitID.dk finder du en række vejledninger til brugen af MitID, MitID appen, kodeviseren mv.