Skip til hoved indholdet Kontakt
    Hjem Borger Skole og uddannelse Ny fodboldlinje i Silkeborg: Skole og fodbold går hånd i hånd

Ny fodboldlinje i Silkeborg: Skole og fodbold går hånd i hånd

Silkeborg Ungdomsskole lancerer en ny 10. klasse med fodboldlinje i samarbejde med Young Boys Future. Et gratis tilbud til unge med passion for fodbold, der ønsker at kombinere skolegang med seriøs træning.

Skolegang med bolden i centrum

Silkeborg Ungdomsskole tilbyder nu en 10. klasse med særligt fokus på fodbold. Eleverne følger den almindelige undervisning og får samtidig tre ugentlige træningspas i skoletiden – tilrettelagt i tæt samarbejde med Young Boys Future.

Ambitiøst tilbud til talenter

Fodboldlinjen er skabt til spillere, der ønsker at udvikle sig seriøst som fodboldspillere, uden at give afkald på hverdagen, træningsmiljøet og fællesskabet i klubben. Træningen foregår tre gange om ugen i skoletiden og suppleres af klubbens almindelige træning og kampe. Det giver optimale rammer for udvikling i et vigtigt år – kun få år før overgangen til seniorfodbold.

Et attraktivt alternativ til efterskole

Fodboldlinjen er gratis og henvender sig til unge, der ønsker faste rammer, et stærkt socialt fællesskab og mulighed for at dyrke både uddannelse og sport på højt niveau.
Der er allerede tilmeldt elever fra Young Boys Future og andre lokale klubber – et tegn på, at tilbuddet rammer et behov hos unge fodboldtalenter.

Hvem kan søge?

Tilbuddet henvender sig til spillere, som:

  • har spillet fodbold i flere år
  • er motiverede for regelmæssig træning
  • har ambitioner om at spille fodbold på eliteniveau

Skole og fremtid

På Silkeborg Ungdomsskole kan elever vælge mellem GYM10 , EUD10 og FOKUS10, så både skolegang og fremtidsplaner kan tilpasses den enkelte. Året giver de bedste muligheder for at vælge, hvad der skal ske efter 10. klasse – samtidig med at fodbolddrømmen holdes i live.

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje