---
title: "Børne- og ungerådgivning"
description: "Støtte og rådgivning til børn og unge 0-18 år og deres familier"
date: "2026-04-08"
created: "2024-08-23"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Borger](https://silkeborg.dk/borger)

                    [Skole og uddannelse](https://silkeborg.dk/borger/skole-og-uddannelse)

                    [Trivsel, udvikling og læring for skolebørn](https://silkeborg.dk/borger/skole-og-uddannelse/trivsel-udvikling-og-laering-for-skoleboern)

                [Børne- og ungerådgivning](https://silkeborg.dk/borger/skole-og-uddannelse/trivsel-udvikling-og-laering-for-skoleboern/boerne-og-ungeraadgivning)



# Børne- og ungerådgivning

Børne- og Ungerådgivningen giver gratis rådgivning til børn og unge med et særligt behov og deres familier. Rådgivningen kan være anonym.

I Børne- og Ungerådgivningen tilbyder vi støtte, råd og vejledning til børn og unge, som har et særligt behov. Vi arbejder for, at børn og unge med særlige behov får samme muligheder som deres jævnaldrende for personlig udvikling, god sundhed og et selvstændigt voksenliv.

## Hvad kan du få hjælp til?

Bekymringer om et barns udvikling og opdragelse, forældrenes indbyrdes forhold, ungdomsproblemer, kriser i forbindelse med et handicap, sygdom, dødsfald, skilsmisse mv.

## Hvem kan henvende sig til Børne- og Ungerådgivningen?

Børne- og Ungerådgivningen er for både forældre og børn og unge. Rådgivningen er gratis og kan også være anonym.

## Hvordan kommer du i kontakt med Børne- og Ungerådgivningen?

Ring til os og lav en aftale. Se vores kontaktoplysninger nederst på siden.

## Akut behov for hjælp?

Har du akut behov for hjælp fra Børne- og Ungerådgivningen? Se vores kontaktoplysninger nederst på siden.

## Børn og unge i mistrivsel

###

                                    Støtte fra Børne- og Ungerådgivningen

Børne- og Ungerådgivningen yder støtten for at sikre barnets eller den unges bedste. Formålet med støtten er:

- At sikre kontinuitet opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk.
- At sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk.
- At understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse.
- At fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel.
- At forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.

Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø.

Vi har fokus på at løse barnets eller den unges vanskeligheder i samarbejde med familien.

###

                                    Under 18 år? Du har ret til hjælp hvis du har brug for det

Er du under 18 år, og er der noget i din hverdag, som gør, at du ikke har det godt?

[Se her hvordan du kan få hjælp](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/7c415314-334c-482d-a131-ece3891d2a6a "Se her hvordan du kan få hjælp")

###

                                    Råd og vejledning om børn og unge med særlige behov

Som forældre, barn eller ung har du mulighed for at få råd og vejledning gennem Børne- og Ungerådgivningen.

Har du brug for at tale med nogen, kan du kontakte Børne- og Ungerådgivningen. Hvis du har brug for yderligere støtte, hjælper vi med den videre proces. Se kontaktoplysningerne nederst på denne side.

### Åben ungerådgivning

Åben ungerådgivning er et tilbud til dig mellem 15 og 25 år, der har brug for én at tale med.

[Læs mere om Åben ungerådgivning](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/85011f3e-31be-49eb-8a30-6c5434a11802 "Læs mere om Åben ungerådgivning")

### Åben anonym rådgivning i Familie- og Ungekontakten (FUK)

Den åbne rådgivning i Familie- og Ungekontakten er et anonymt og gratis tilbud til familier, børn og unge i Silkeborg Kommune, der har brug for at drøfte problemer eller bekymringer med en Familie- og Ungekonsulent.

Den åbne, anonyme rådgivning er typisk 1 - 2 samtaler ved et fysisk møde eller pr. telefon.

Du behøver ikke en henvisning for at tale med os i Familie- og Ungekontakten, og vi registrerer ikke nogen oplysninger om dig eller om det, vi taler om.

Hvis du har brug for mere end det, vi tilbyder med den åbne, anonyme rådgivning, hjælper vi dig videre til Børne- og Ungerådgivningen.

[Kontakt Familie- og Ungekontaktens åbne anonyme rådgivning](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/b5418fa4-11b2-4ff1-8df7-b1331c3c67b8#fukfamilieogungekontakten521 "Kontakt Familie- og Ungekontaktens åbne anonyme rådgivning")

### Hjælp fra frivillige

I Silkeborg Kommune er der flere frivillige foreninger, der tilbyder hjælp eller fællesskaber.

Læs mere om hjælp fra frivillige hos Selvhjælp Silkeborg eller Frivillig Center Silkeborg:

[Gå til Selvhjælp Silkeborgs hjemmeside selvhjaelpsilkeborg.dk](https://selvhjaelpsilkeborg.dk/ "Gå til Selvhjælp Silkeborgs hjemmeside selvhjaelpsilkeborg.dk")

[Gå til Frivillig Center Silkeborgs hjemmeside frivilligcenter-silkeborg.dk](https://frivilligcenter-silkeborg.dk "Gå til Frivillig Center Silkeborgs hjemmeside frivilligcenter-silkeborg.dk")

###

                                    Underretning i forhold til børn og unge

Du er som borger forpligtet til at underrette kommunens børne- og ungerådgivning, hvis du oplever, at et barn er i mistrivsel, har skolevægring eller hvis du får mistanke om, at forældre eller andre omkring barnet udsætter det for vold eller overgreb.

Du har underretningspligt. Du kan indsende underretningen på tre forskellige måder:

- Underretning for offentligt ansatte
- Underretning som anonym borger
- Underretning som ikke anonym borger

### Du kan indsende en underretning via denne side:

[Gå til siden Underret kommunen](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/94409830-28cb-4c48-8b61-3cc3f513ad41 "Gå til siden Underret kommunen")

###

                                    Overgreb mod et barn eller en ung

Hvis du får du viden om, at et barn eller en ung er udsat for vold eller overgreb, har du underretningspligt.

Du kan sende os en underretning på flere måder.

[Læs mere om underretninger på siden Underret kommunen](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/94409830-28cb-4c48-8b61-3cc3f513ad41 "Læs mere om underretninger på siden Underret kommunen")

### Beredskabsplan for ansatte

[Se også beredskabsplan til ansatte ved mistanke om overgreb mod børn og unge i alderen 0-18 år](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingernes-delplaner/boerne-og-familieafdelingen/handleplan-ved-mistanke-om-overgreb-paa-et-barn "Se også beredskabsplan til ansatte ved mistanke om overgreb mod børn og unge i alderen 0-18 år")

### Har dit eget barn været udsat for vold eller overgreb?

Hvis det er dit eget barn, der har været udsat for vold eller overgreb, skal du kontakte Børne- og Ungerådgivningen - **Se vores kontaktoplysninger nederst på siden**.

[Læs mere om vold mod børn på hjemmesiden LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre](https://www.lokk.dk/viden-om-vold/vold-mod-born/)

###

                                    Stoffer og alkohol - børn og unge

Har dit barn problemer med rusmidler, er der mulighed for at modtage rusmiddelbehandling.

Er misbruget uafklaret, er der mulighed for, at dit barn kan få to anonyme samtaler med en rusmiddelbehandler i Familie- og Ungekontakten.

[Kontakt Familie- og Ungekontaktens åbne, anonyme rusmiddel rådgivning](https://silkeborg.dk/kommunen/afdelinger-og-ledelse/boerne-og-familieafdelingen/familie-og-boernehandicap#fukfamilieogungekontakten521 "https://silkeborg.dk/kommunen/afdelinger-og-ledelse/boerne-og-familieafdelingen/familie-og-boernehandicap#fukfamilieogungekontakten521")

###

                                    Bekymring for dit barn i forbindelse med skilsmisse

Står du over for skilsmisse eller samlivsophævelse, og har du brug for hjælp i forhold til forældremyndighed og samvær, skal du kontakte Familieretshuset.

[Gå til Familieretshusets hjemmeside familieretshuset.dk](https://familieretshuset.dk "Gå til Familieretshusets hjemmeside familieretshuset.dk")

Selvhjælp Silkeborg tilbyder grupper for skilsmissebørn og unge i forskellige aldersgrupper.

[Gå til Selvhjælp Silkeborgs hjemmeside på selvhjaelpsilkeborg.dk](https://selvhjaelpsilkeborg.dk/grupper/grupper-for-born "Gå til Selvhjælp Silkeborgs hjemmeside på selvhjaelpsilkeborg.dk")

SES Family (Samarbejde Efter Skilsmisse) er et gratis tilbud til skilsmisseforældre og børn i Silkeborg Kommune.

[Læs mere på siden Støtte til familier efter skilsmisse på silkeborg.dk](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/3acd5963-6eb6-4e9d-aaa6-a6ad5740716d "Læs mere på siden Støtte til familier efter skilsmisse på silkeborg.dk")

###

                                    Sorg og krise for børn og unge

Har dit barn oplevet sorg eller krise og er påvirket af det, har du mulighed for at kontakte Børne- og Ungerådgivningen - Se vores kontaktoplysninger nederst på siden.

Hos Børne- og Ungerådgivningen bliver du guidet videre til en indsats, som vil kunne hjælpe jeres familie.

Dette gælder både i forhold til vores Familie- og Ungekontakt og i det store netværk af frivillige hjælpeorganisationer, som findes i Silkeborg Kommune.

### Liste over frivillige tilbud til dig som privatperson:

[Det nationale sorgcenter - sorgcenter.dk](https://sorgcenter.dk "Det nationale sorgcenter - sorgcenter.dk")

[Frivillig Center Silkeborg - frivilligcenter-silkeborg.dk](https://frivilligcenter-silkeborg.dk "Frivillig Center Silkeborg - frivilligcenter-silkeborg.dk")

[Kræftens Bekæmpelse - cancer.dk](https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/raadgivning "Kræftens Bekæmpelse - cancer.dk")

[Selvhjælp Silkeborg - selvhjaelpsilkeborg.dk](https://selvhjaelpsilkeborg.dk "Selvhjælp Silkeborg - selvhjaelpsilkeborg.dk")

###

                                    Vold i familien

Som kvinde eller mand, udsat for vold i hjemmet, kan du kontakte en af landets mange krisecentre, hvis du har brug for at komme væk hjemmefra og i sikkerhed fra din partner.

Det er også muligt at modtage telefonisk vejledning fra et krisecenter.

[Læs mere hos LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre - lokk.dk](https://www.lokk.dk "Læs mere hos LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre - lokk.dk")

Har du brug for råd og vejledning, kan du kontakte Børne- og Ungerådgivningen - Se vores kontaktoplysninger nederst på siden.

I en **akut situation** skal du kontakte politiet på **tlf. 112**. Politiet vil herefter tage stilling til, om den sociale døgnvagt skal inddrages.

### Særligt for voldsramte mænd

[Læs mere om rådgivning til voldsramte mænd på mandecentret.dk](https://mandecentret.dk "Læs mere om rådgivning til voldsramte mænd på mandecentret.dk")

###

                                    Har du det svært i din forældrerolle

Har du problemer med eller er du usikker i din forældrerolle, så har du flere muligheder, hvor du kan få råd og vejledning.

### Børne- og Ungerådgivningen

Du kan kontakte Børne- og Ungerådgivningen - Se vores kontaktoplysninger nederst på siden.

### Åben anonym rådgivning hos Familie- og Ungekontakten (FUK)

Du kan også kontakte den åbne anonyme rådgivning hos en familiekonsulent i Familie- og Ungekontakten

Den åbne rådgivning er et anonymt og gratis tilbud til familier, børn og unge i Silkeborg Kommune, der har brug for at drøfte problemer eller bekymringer med en Familie- og Ungekonsulent.

[Kontakt Familie- og Ungekontaktens Åbne Anonyme Rådgivning](https://silkeborg.dk/kommunen/afdelinger-og-ledelse/boerne-og-familieafdelingen/familie-og-boernehandicap#fukfamilieogungekontakten521 "https://silkeborg.dk/kommunen/afdelinger-og-ledelse/boerne-og-familieafdelingen/familie-og-boernehandicap#fukfamilieogungekontakten521")

### Frivillige foreninger

Du kan også søge råd og vejledning hos forskellige frivillige foreninger.

[Læs mere på Frivilligcenter Silkeborgs hjemmeside](https://www.frivilligcenter-silkeborg.dk "Læs mere på Frivilligcenter Silkeborgs hjemmeside")

### Problemer med misbrug?

Har du som forælder udfordringer med alkohol- eller stofmisbrug, har du mulighed for at kontakte Rusmiddelcenter Silkeborg, hvor du vil kunne få individuelle samtaler.

[Læs mere på Rusmiddelcenter Silkeborgs hjemmeside](https://rusmiddelcenter-silkeborg.silkeborg.dk "Læs mere på Rusmiddelcenter Silkeborgs hjemmeside")

## Børn og unge med funktionsnedsættelse

Har du et barn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, er der forskellige muligheder for støtte. Det kan for eksempel være hjælp i hjemmet, ledsagelse, økonomisk støtte eller aflastning.

Silkeborg Kommune yder råd og vejledning, om relevante støttemuligheder til børn og unge med funktionsnedsættelse.

###

                                    Behov for konkret råd og vejledning?

Har du behov for konkret råd og vejledning i forhold dit barns funktionsnedsættelse, kan du kontakte os i Børne- og Ungerådgivningen - Se vores kontaktoplysninger nederst på siden.

###

                                    Familievejleder ordning

Har dit barn fået stillet en diagnose eller har dit barn en medfødt funktionsnedsættelse, har du **inden for de første 3 måneder**, efter funktionsnedsættelsen er konstateret, mulighed for en samtale via Familievejleder ordningen for en helhedsorienteret rådgivning og vejledning om dine/jeres rettigheder og hjælpemuligheder.

Du kan tage kontakt til Familievejleder ordningen via Børne- og Ungerådgivningen - Se vores kontaktoplysninger nederst på siden.

###

                                    Organisationer der yder råd og vejledning:

Ud over råd og vejledning via Børne- og Ungerådgivningen, har du mulighed for også selv at søge information hos flere forskellige organisationer.

**Bemærk**: listen af hjemmesider nedenfor er ikke udtømmende, men eksempler på, hvor du kan finde råd og vejledning:

[ADHD-foreningen - kurser og events](https://adhd.dk/kurser/ "ADHD-foreningen - kurser og events")

[Autismeforeningen](https://www.autismeforeningen.dk "Autismeforeningen")

[CP Danmark - Landsforeningen for cerebral parese](https://www.cpdanmark.dk "CP Danmark - Landsforeningen for cerebral parese")

[Danske Handicaporganisationer](https://handicap.dk/ "Danske Handicaporganisationer")

[Dansk Handicap Forbund](https://www.danskhandicapforbund.dk/ "Dansk Handicap Forbund")

[Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO)](https://sbst.dk/viso "Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO)")

[Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH)](https://www.dukh.dk/ "Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH)")

[Epilepsiforeningen](https://www.epilepsiforeningen.dk "Epilepsiforeningen")

[Kristelig Handicapforening - Småbørnsforældre på livstid](https://k-h.dk/smaaboernsforaeldre-paa-livstid/ "Kristelig Handicapforening - Småbørnsforældre på livstid")

[Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH)](https://sumh.dk/ "Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH)")

###

                                    Ledsagerordning

Er du/dit barn mellem 12-18 år er der mulighed for at ansøge om en ledsagerordning.

Ordningen er et ekstra tilbud til børn og unge med funktionsnedsættelse, og ordningen kan derfor ikke erstatte anden hjælp som for eksempel støtte i hjemmet.

Ledsagerordning kan for eksempel bruges til ledsagelse til en fritidsaktivitet.

Ønsker du at ansøge om ledsagerordning kan du kontakte Børne- og Ungerådgivningen (se kontaktoplysninger nederst på siden) eller du kan kontakte din børne- og ungerådgiver, hvis du allerede er i kontakt med Børne- og Ungerådgivningen.

###

                                    Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Du kan være berettiget til økonomisk støtte i form af merudgifter eller kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis:

- det er nødvendigt, at du er hjemme hos dit barn i dagtimerne
- det er nødvendigt, at du ledsager dit barn til sygehusbesøg o.l.
- du har udgifter til forsørgelse af dit barn, som følge af dit barns funktionsnedsættelse

Hvis du ønsker yderligere råd og vejledning om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, kan du kontakte Børne- og Ungerådgivningen - Se vores kontaktoplysninger nederst på siden.

Er du allerede tilknyttet en børne- og ungerådgiver, kan du kontakte din rådgiver direkte.

### Ansøgning om merudgifter eller kompensation for tabt arbejdsfortjeneste:

[Ansøgning om merudgiftsydelse](https://selvbetjening.egki.dk/740/BU900 "Ansøgning om merudgiftsydelse")

[Ansøgning om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste](https://selvbetjening.egki.dk/740/BU920 "Ansøgning om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (servicelovens § 42)")

### Sagsbehandlingsfrister

[Se vores sagsbehandlingsfrister](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/9eba4fb0-471c-4cdc-ae1a-215557a8e45e "Se vores sagsbehandlingsfrister")

###

                                    Samarbejde på tværs af afdelinger

Afhængigt af dit barns alder og behov kan der også være behov for et samarbejde med andre afdelinger, som vi også indgår i.

Du kan altid få råd og vejledning i forhold til samarbejde på tværs af afdelinger i samarbejde med din børne- og ungerådgiver.

## Solvejg Lund

Myndighedsleder

Solvejg.Lund@silkeborg.dk

## Anette Møller Nordgaard

Teamleder

AnetteMoller.Nordgaard@silkeborg.dk

## Sussie Rasmussen

Teamleder

Sussie.Rasmussen@silkeborg.dk

## Vinnie Svinth Nielsen

Teamleder

VinnieSvinth.Nielsen@silkeborg.dk

## Kontakt

**Børne- og Ungerådgivningen**
                                    Børne- og Familieafdelingen
                                    Søvej 1

                                            8600

                                            Silkeborg

[Send sikkert](https://post.borger.dk/send/2e67d665-4d16-4a15-812c-1d554e7318cb/70fa279a-8f58-47f1-b6a6-9ac43a94b812/)

[89 70 17 10](tel:89%2070%2017%2010)

**Telefontider:**

### Er du under 18 år?

Hvis du er barn eller ung under 18 år, kan du ringe til vores **b** **ørnetelefon på** **89 70 25 00**
[Hvis vi ikke har åbent kan du få hjælp via bornetelefonen.dk](https://bornetelefonen.dk/ "Hvis vi ikke har åbent kan du få hjælp på bornetelefonen.dk")

### Akut behov for hjælp

Har du brug for hjælp **uden for almindelig arbejdstid**, skal du kontakte **den social døgnvagt: Ring til politiet på tlf. 114** og bed om at tale med vagthavende. Du vil derefter kunne blive stillet om til den sociale døgnvagt.

Den social døgnvagt løser kun opgaver, som ikke kan løses i Børne- og Ungerådgivningens almindelige åbningstid.
