Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Social støtte og psykiatri Oversigt over bosteder, bofællesskaber og aktivitetstilbud for voksne Autismetilbuddet H.C. Branners Vej

Autismetilbuddet H.C. Branners Vej

Autismetilbuddet på H.C. Branners vej er for borgere med en autismeforstyrrelse og med behov for at træne kompetence til at bo selvstændigt i en tæt bemandet ramme.

Lidt om tilbuddet:

Stedet er et botilbud der tilbyder midlertidigt ophold efter § 107 i Lov om Social Service. Der samarbejdes målrettet på at opnå kompetencer til at kunne bo i egen bolig efter opholdet. Der sættes klare udviklingsmål sammen med borgerne som er styrende for de individuelle indsatser. Derudover trænes der relationer i sociale fælles aktiviteter i og udenfor huset. Indsatsen går hånd i hånd med de beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsatser som hver enkelt borger har. Pladserne ligger i sammenhæng med et tilbud for unge med psykisk lidelse og sårbarhed.

Der arbejdes sammen på tværs af autismetilbuddet og psykiatritilbuddet for borgere med behov for en dobbelt indsats hvor borgerne profiterer af kompetencer i de to tilbud.

Målgruppe:

Borgere med en autismeforstyrrelse og med behov for at træne kompetence til at bo selvstændigt i en tæt bemandet ramme.

Boligoplysninger:

Der er 10 pladser i tilbuddet. Alle er ét rums boliger med eget toilet. Der er køkkenområde med opvaskemaskine i alle boliger integreret i opholds/soverum. Størrelsen er 28,3 kvm personligt areal med egen indgang. Dertil kommer fælles opholdsstue/køkken/alrum og fælles vaskefaciliteter.

Kontakt
H.C. Branners vej - Autismetilbud H.C. Branners vej 1P 8600 Silkeborg
 
 

Funktionsleder

Kamilla Kjeldsen

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje