Bofællesskabet Amerikavej
Bofællesskabet Amerikavej er for borgere med psykiske lidelser, der har brug for lidt tættere kontakt til personalet, men som klarer sig primært med bostøtte.
Lidt om tilbuddet:
Bofællesskabet Amerikavej er et botilbudslignende bofællesskab for 6 borgere i den voksne målgruppe. Tilbuddet er ikke med døgndækning. De 6 lejligheder er ejet af Silkeborg Boligselskab.
I forbindelse med lejlighederne er der et fælleshus, som kan benyttes af borgerne i tilbuddet – også når der ikke er personale til stede.
Målgruppe:
Målgruppen i bofællesskabet er borgere med psykiske lidelser, der har brug for lidt tættere kontakt til personalet, men som klarer sig primært med bostøtte. Borgernes funktionsniveau skal være på et niveau, så de kan klare sig med personale i hverdagene i dagtimerne.
Det er ønskeligt, at borgerne vil indgå i bofællesskabets åbningstid.
Kommunen visiterer til tilbuddet jf. § 105 i Almenboligloven og støtten gives efter Servicelovens § 85.
Aktiviteter:
Pt. er åbningstiderne i bofællesskabet:
- Tirsdag fra kl. 13.00-14.30 . Her laves der kaffe, snakkes om stort og småt og spilles
- Torsdag fra 10.30-13.00. Her laves der frokost hvor opgaverne bliver fordelt mellem os. En gang om måneden er der husmøde
- Som noget nyt, er der hver fredag borgerstyret samvær. Her spises rundstykker og drikkes kaffe. Her er der ikke medarbejdere til stede.
Kontakt
Funktionsleder
Pernille Vibjerg Bech