---
title: "Den Blå Gård"
description: "For borgere med handicap, der holder af at være i naturen"
date: "2026-08-27"
created: "2023-03-08"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Borger](https://silkeborg.dk/borger)

                    [Social støtte og psykiatri](https://silkeborg.dk/borger/social-stoette-og-psykiatri)

                    [Oversigt over bosteder, bofællesskaber og aktivitetstilbud for voksne](https://silkeborg.dk/borger/social-stoette-og-psykiatri/oversigt-over-bosteder-bofaellesskaber-og-aktivitetstilbud-for-voksne)

                [Den Blå Gård](https://silkeborg.dk/borger/social-stoette-og-psykiatri/oversigt-over-bosteder-bofaellesskaber-og-aktivitetstilbud-for-voksne/den-blaa-gaard)

# Den Blå Gård

Den Blå Gård er for voksne, som har et psykisk eller fysisk handicap.

## Lidt om tilbuddet:

Den Blå Gård er et tilbud til voksne borgere med forskellige funktionsnedsættelser. Tilbuddet henvender sig primært til borgere med udviklingshandicap og rummer også borgere med blandt andet senhjerneskade og autismespektrumforstyrrelser.

Den Blå Gård består af både aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 og beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103.

Fælles for tilbuddet er et stærkt fokus på natur, udeliv, fællesskab, selvbestemmelse og meningsfulde aktiviteter. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, behov og interesser og tilpasser aktiviteter og opgaver, så den enkelte får mulighed for at deltage, mestre og udvikle sig.

Tilbuddet er organiseret i forskellige grupper, så aktiviteter, støtte og pædagogisk tilgang kan tilpasses borgernes individuelle behov og forudsætninger.
Den Blå Gård har cirka 35 borgere fordelt på de tre grupper samt op til fem borgere tilknyttet Grønt Udehold.

### Naturen som ramme

Naturen og udeliv danner en central ramme om hverdagen på Den Blå Gård. Her er mulighed for at finde ro, være til stede i nuet og bruge kroppen. Naturen giver mulighed for at styrke fysisk formåen, sanser og udholdenhed og kan samtidig skabe gode rammer for fællesskab, samtaler og nye relationer.
Vi arbejder med at skabe en hverdag, hvor borgerne oplever medbestemmelse og får mulighed for at bruge deres ressourcer i meningsfulde sammenhænge.

Den Blå Gård er organiseret i tre grupper – Skovgruppen, Kunst, Kultur og Natur (KKN) samt Naturgruppen. Derudover har vi Grønt Udehold, som er et tilbud efter servicelovens § 103.

### Skovgruppen

Skovgruppen er for borgere, der trives med at være ude og arbejde med praktiske opgaver i naturen.
En væsentlig del af arbejdet består i at hugge, save og håndtere brænde, som sælges og leveres til borgere i lokalområdet. Gruppen løser desuden forskellige opgaver for blandt andre Naturstyrelsen og Silkeborg Kommune. Det kan eksempelvis være at klargøre brænde til spejderhytter og shelters, tømme skraldespande og bidrage til vedligeholdelse af naturstier og faciliteter.
Arbejdet tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og behov. Nogle opgaver løses i mindre grupper, mens andre løses individuelt eller i fællesskab.
Fællesskab og relationer er en vigtig del af hverdagen. Vi arbejder blandt andet med, at borgerne løser opgaver sammen og deltager i sociale aktiviteter på tværs af Den Blå Gård.

### ﻿﻿Kunst, Kultur og Natur (KKN)

I Kunst, Kultur og Natur arbejder vi med kunst, kultur, natur og sociale fællesskaber.
Naturen giver mulighed for at opleve årstidernes skiften, dyreliv, lyde, stilhed og forskellige sanseindtryk. Kunsten giver borgerne mulighed for at udtrykke sig på andre måder end gennem det talte sprog og kan være en vej til kreativ udfoldelse, mestring og personlig udvikling.
Vi arbejder med at skabe trygge og inkluderende fællesskaber, hvor den enkelte borger får mulighed for at deltage på egne præmisser. Den pædagogiske tilgang bygger på guidning, anerkendelse og respekt for den enkelte.
Et centralt fokus er mestring og størst mulig selvstændighed. Vi tager udgangspunkt i det, borgeren allerede kan, og skaber passende udfordringer, så den enkelte får mulighed for at udvikle og vedligeholde sine færdigheder.
Hverdagen er præget af genkendelige rutiner, som skaber struktur og forudsigelighed. Samtidig er der plads til at følge borgernes initiativer og udvikle nye aktiviteter og muligheder.
Vi opholder os så meget som muligt ude, når vejret tillader det.

### Naturgruppen

Naturen og udelivet er en vigtig del af hverdagen, og vi benytter Silkeborg og omegns mange muligheder for outdoor-oplevelser året rundt.
Aktiviteterne tilpasses den enkelte borgers funktionsniveau, ressourcer og behov. Naturen kan bidrage til struktur, ro, genkendelighed, sansemæssige oplevelser, fællesskab og fysisk aktivitet.
Pædagogisk arbejder vi habiliterende og rehabiliterende med fokus på, at borgerne kan vedligeholde eksisterende færdigheder og udvikle nye. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og understøtter mulighederne for deltagelse, selvbestemmelse og mestring.

### Grønt Udehold

Grønt Udehold er et tilbud efter servicelovens § 103 om beskyttet beskæftigelse.
Holdet består af op til fem borgere og et personale. Sammen løser vi forskellige praktiske arbejdsopgaver på offentlige adresser i Silkeborg Kommune. Opgaverne kan blandt andet være græsslåning, lugning, hækklipning, oprydning og kørsel til genbrugsplads.
Arbejdsdagen foregår på forskellige adresser, og opgaverne varierer fra dag til dag. Borgerne arbejder enten sammen to og to, i hele gruppen eller med individuelle opgaver, afhængigt af opgaven og den enkeltes ønsker og forudsætninger.
Personalet koordinerer arbejdsdagen og støtter borgerne før, under og efter opgaverne. Støtten tilpasses den enkelte og kan bestå af guidning, strukturering, instruktion eller hjælp til at skabe overblik.
Relationsarbejde og fællesskab er samtidig en vigtig del af Grønt Udehold. Det lille hold giver gode muligheder for at arbejde med relationer, samarbejde og social deltagelse.
Grønt Udehold deltager desuden så vidt muligt i fælles aktiviteter på tværs af Socialafdelingen.

### Vores pædagogiske tilgang

På Den Blå Gård tager vi udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, ønsker, behov og forudsætninger.
Vi arbejder blandt andet med:

- selvbestemmelse og medbestemmelse
- mestring og udvikling af færdigheder
- størst mulig selvstændighed
- struktur og forudsigelighed
- relationer og fællesskaber
- KRAP og neuropædagogiske principper

Vi ønsker at skabe en hverdag, hvor borgerne oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet, og hvor aktiviteterne giver mening for den enkelte.

Målgruppe:

Borgere med udviklingshandicap samt borgere med blandt andet senhjerneskade og autismespektrumforstyrrelser. Der er cirka 35 borgere fordelt i de tre grupper på Den Blå Gård, og op til fem borgere på Grønt Udehold.

[Få mere information om køb og levering af brænde hos Den Blå Gård](https://webshop.silkeborgkommune.dk/shop/109-blaa-gaard/)

## Kontakt

###

                                    Kontakt Grønt Udehold

Tlf. 24 20 17 87
OBS: Fast
opsamlingssted for borgere er pt. Frydenslund, Grønnegade 10, 8600 Silkeborg

###

                                    Kontakt Kunst-Kultur-Natur

Tlf. 30 54 26 64/21 54 16 45
OBS: Kan IKKE kontaktes
mellem kl.12.00-13.00. Send gerne sms, så ringes der tilbage.

###

                                    Kontakt Naturgruppen

Tlf. 21 78 67 02/23 88 43 73
OBS: Kan
IKKE kontaktes mellem kl.12.00-13.00. Send gerne sms, så ringes der tilbage.

###

                                    Kontakt Skovgruppen

Tlf. 29 11 55 04/29 11 44 37
OBS: Kan
IKKE kontaktes mellem kl.12.00-13.00. Send gerne sms, så ringes der tilbage.

## Læs mere

###

                                    Lukkedage og Ferierådet

[Lukkedage og Feriedage for borgere i aktivitetstilbuddene i Silkeborg Kommune 2026](https://silkeborg.dk/p/Silkeborgdk/Borger/Social stoette og psykiatri/Lukkedage-og-Feriedage-for-borgere-i-aktivitetstilbud-2026.pdf "Lukkedage og Feriedage for borgere i aktivitetstilbuddene i Silkeborg Kommune 2026")

[​](https://silkeborg.dk/p/Silkeborgdk/Borger/Social stoette og psykiatri/Lukkedage-og-Feriedage-for-borgere-i-aktivitetstilbud-2026.pdf "Lukkedage og Feriedage for borgere i aktivitetstilbuddene i Silkeborg Kommune 2026")[Lukkedage og Feriedage for borgere i aktivitetstilbuddene i Silkeborg Kommune 2027](https://silkeborg.dk/p/Silkeborgdk/Borger/Social stoette og psykiatri/Lukkedage-2027.pdf "Lukkedage og Feriedage for borgere i aktivitetstilbuddene i Silkeborg Kommune 2027")

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/f63e70d4-941f-429d-3acb-08dda22a7775?width=800)

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/1c6569e0-6074-4fc8-3ac9-08dda22a7775?width=800)

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/fc11f052-1d0a-4819-3ac8-08dda22a7775?width=800)

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/67becfd4-8b8b-4802-3ac7-08dda22a7775?width=800)

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/d8b5f736-f032-4e15-3ace-08dda22a7775?width=800)

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/253f68e1-a07b-41aa-3ac2-08dda22a7775?width=800)

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/1d2247d8-e96a-4971-3acc-08dda22a7775?width=800)

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/1ef831bd-131d-4f54-3ad0-08dda22a7775?width=800)

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/1336dbc1-f015-4f9c-3ac6-08dda22a7775?width=800)

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/7c11afd7-179e-4a36-3ac5-08dda22a7775?width=800)

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/1c79940b-5a0d-4121-3ac4-08dda22a7775?width=800)

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/cae66cab-23d7-484e-3ac1-08dda22a7775?width=800)

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/14a47155-7cad-4b2b-3ac0-08dda22a7775?width=800)

## Kontakt

**Den Blå Gård**
                                    Ryvej 7
                                        8653 Them

[Skriv til os](mailto:sidselmarie.nielsen@silkeborg.dk)

[23 47 97 70](tel:23%2047%2097%2070)

**Funktionsleder**
Sidsel Marie Nielsen
