---
title: "Lysbro Kunst"
date: "2026-08-25"
created: "2025-12-01"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Borger](https://silkeborg.dk/borger)

                    [Social støtte og psykiatri](https://silkeborg.dk/borger/social-stoette-og-psykiatri)

                    [Oversigt over bosteder, bofællesskaber og aktivitetstilbud for voksne](https://silkeborg.dk/borger/social-stoette-og-psykiatri/oversigt-over-bosteder-bofaellesskaber-og-aktivitetstilbud-for-voksne)

                [Lysbro Kunst](https://silkeborg.dk/borger/social-stoette-og-psykiatri/oversigt-over-bosteder-bofaellesskaber-og-aktivitetstilbud-for-voksne/lysbro-kunst)

# Lysbro Kunst

Lysbro Kunst er et § 104 aktivitets- og samværstilbud med fokus på kunstnerisk og kreativ udfoldelse med mulighed for at lære diverse teknikker inden for forskellige kunstretninger - alt efter interesse og forudsætninger. Der er værksteder til at arbejde inden for grafik, stof og design, keramik, billedkunst, glas, skulptur og formning.

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/7fb7f3a5-82f3-49cb-9940-08db254e4e8d?width=800)

## Lidt om Lysbro Kunst

Lysbro Kunst er et aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 for voksne borgere med udviklingshandicap og andre funktionsnedsættelser, som har interesse for kunst, kreativ udfoldelse og fællesskab.

På Lysbro Kunst får borgerne mulighed for at udforske forskellige kunstneriske udtryksformer og lære teknikker inden for flere forskellige kunstretninger. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes interesser, ressourcer, forudsætninger og ønsker og tilpasser aktiviteterne herefter.

Lysbro Kunst rummer blandt andet værksteder inden for:

- grafik
- tekstil, stof og design
- keramik
- billedkunst
- glas
- skulptur
- formning

### Kunstnerisk udfoldelse og fællesskab

Kunsten er omdrejningspunktet for hverdagen på Lysbro Kunst. Her får borgerne mulighed for at afprøve forskellige materialer og teknikker og udvikle deres egne kunstneriske udtryk.
Vi lægger vægt på, at der er plads til forskellighed, fordybelse og kreativitet. Den enkelte borger kan arbejde med egne idéer og projekter eller deltage i fælles aktiviteter og projekter.
Det kunstneriske arbejde giver mulighed for at opleve glæden ved at skabe noget selv og for at udvikle og vedligeholde forskellige færdigheder. Samtidig skaber værkstedsfællesskabet mulighed for sociale relationer, samarbejde og deltagelse i et fælles miljø.

### Kunst i og uden for Lysbro Kunst

Lysbro Kunst deltager løbende i forskellige kunstprojekter og samarbejder, hvor borgernes kunst kan indgå i både lokale og større sammenhænge.
Vi arrangerer og deltager i udstillinger i både offentlige og private rum. Her får kunstnerne mulighed for at vise deres værker frem og i nogle sammenhænge sælge deres kunst.
Det giver borgerne mulighed for at opleve, at deres kunstneriske arbejde har værdi og kan være en del af kulturlivet uden for Lysbro Kunst.

### Pædagogisk tilgang

Lysbro Kunst er både et kreativt miljø og et pædagogisk tilbud. Medarbejderne er primært uddannede pædagoger og har desuden kompetencer inden for forskellige kunstneriske områder.
Den pædagogiske støtte tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, interesser og behov. Medarbejderne understøtter borgerne i at afprøve nye teknikker, udvikle deres færdigheder og gennemføre egne idéer og projekter.
Vi arbejder med at skabe rammer, hvor borgerne får mulighed for at være aktive deltagere, træffe valg og opleve mestring. Den kunstneriske proces er vigtig i sig selv, og samtidig kan den give mulighed for personlig udvikling, selvstændighed og social deltagelse.

### Målgruppe

Lysbro Kunst er et aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 for voksne borgere med udviklingshandicap og lignende funktionsnedsættelser.
Borgernes forudsætninger og behov er forskellige. Derfor tilrettelægges aktiviteter, støtte og krav individuelt, så den enkelte får mulighed for at deltage og udvikle sig på egne præmisser.
På Lysbro Kunst er der plads til både den erfarne kunstner og den, der er nysgerrig på at prøve kræfter med kunst for første gang.

## Læs mere

###

                                    Lukkedage og Ferierådet

[Lukkedage og Feriedage for borgere i aktivitetstilbuddene i Silkeborg Kommune 2026](https://silkeborg.dk/p/Silkeborgdk/Borger/Social stoette og psykiatri/Lukkedage-og-Feriedage-for-borgere-i-aktivitetstilbud-2026.pdf "Lukkedage og Feriedage for borgere i aktivitetstilbuddene i Silkeborg Kommune 2026")

[​](https://silkeborg.dk/p/Silkeborgdk/Borger/Social stoette og psykiatri/Lukkedage-og-Feriedage-for-borgere-i-aktivitetstilbud-2026.pdf "Lukkedage og Feriedage for borgere i aktivitetstilbuddene i Silkeborg Kommune 2026")[Lukkedage og Feriedage for borgere i aktivitetstilbuddene i Silkeborg Kommune 2027](https://silkeborg.dk/p/Silkeborgdk/Borger/Social stoette og psykiatri/Lukkedage-2027.pdf "Lukkedage og Feriedage for borgere i aktivitetstilbuddene i Silkeborg Kommune 2027")

## Kontakt Lysbro Kunst

Lysbrohøjen 14
                                        8600 Silkeborg

[Skriv til os](mailto:lysbrokunst@silkeborg.dk)

20145273

**Funktionsleder**Sidsel Marie Nielsen
Tlf. 23 47 97 70
sidselmarie.nielsen@silkeborg.dk
