Godt at vide om hjælpemidler
Denne pjece omhandler hjælpemidler og forbrugsgoder, der bevilges efter servicelovens §§ 112 og 113.
Bemærk: Får du hjemmepleje og er der brug for et hjælpemiddel for, at plejen kan udføre opgaven, skal du kontakte din hjemmepleje.
Hjælpemidler og forbrugsgoder
Kommunen kan give støtte til et hjælpemiddel, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad:
- Afhjælper de varige følger af din nedsatte funktionsevne
- Letter dagligdagen i dit hjem
- Er nødvendigt for at du kan udøve et erhverv.
I hver enkelt sag foretages en individuel vurdering af om du opfylder betingelserne efter servicelovens §§ 112 og 113.
Du kan blive tilbudt træning, før du kan komme i betragtning til et hjælpemiddel.
Du kan ringe til myndighed hjælpemidler
- Ved behov for råd og vejledning om ansøgning af et hjælpemiddel
- Hvis du allerede er bevilget et hjælpemiddel og dit behov for hjælpemidler ændrer sig
- Hvis du ikke kan ansøge om et hjælpemiddel online
- Hvis du fraflytter Silkeborg Kommune og er i tvivl om hvilke hjælpemidler du skal tage med, og hvilke hjælpemidler du skal aflevere.
Ring til Myndighed Hjælpemidler
Telefonnummer: 89 70 18 76 - tast 2
Telefontid: Mandag - fredag kl. 8-10 og kl. 12-13
Afhentning af bevilgede hjælpemidler
Du kan afhente hjælpemidler på:
Hjælpemiddelcentret
Mads Clausens Vej 11, 8600 Silkeborg
Åbningstider:
Mandag - torsdag kl. 10-14 og fredag kl.10-13.30.
Når du ikke længere har behov for hjælpemidlet, skal det afleveres på Hjælpemiddelcentret ved port 4 alle hverdage mellem kl.7.00-14.00.
Er der ikke mulighed for aflevering i åbningstiden, kan Hjælpemiddelcentret kontaktes for aftale.
Du kan ringe til hjælpemiddelcentret
- Ved returnering / afhentning af et hjælpemiddel
- Ved reparation af et hjælpemiddel
- Ved flytning af tunge/større hjælpemidler
Ring til Hjælpemiddelcentret
Telefonnummer: 89 70 50 90
Telefontid: Mandag - fredag kl. 8-10 og kl. 12-13
Når du har lånt et hjælpemiddel
Vedligehold og reparation af hjælpemidlet
Du er selv ansvarlig for, at der er tilstrækkelig luft i dækkene, da kørestolen eller rollatoren bliver tung at køre og ikke kan bremse effektivt.
Du er selv ansvarlig for at vedligeholde dit hjælpemiddel, for eksempel lapning og udskiftning af dæk og slanger samt udskiftning af pærer og batterier.
En cykelhandler, mobilt cykelværksted eller lignende kan ofte være behjælpelig med dette.
- Har du brug for mere end én årlig udskiftning af dæk og slanger, betaler du selv den første. Har du behov for yderligere udskiftninger inden for samme år, kan Hjælpemiddelcentret refundere din udgift ved fremvisning af kvitteringer.
- Vi forventer, at du opbevarer de lånte hjælpemidler forsvarligt. Du må ikke sælge, udlåne eller pantsætte hjælpemidlerne.
Flytning
Du er selv ansvarlig for at flytte dine hjælpemidler, hvis du skifter adresse.
Hjælpemiddelcentret kan være behjælpelig med flytning af tunge/større hjælpemidler for eksempel plejeseng eller lift.
Har du nødkald, som du skal have flyttet med, skal du kontakte Visitationen:
Telefonnummer: 89 70 18 76 - tast 1
Telefontid: Mandag-fredag kl. 8-10 og kl. 12-13.