Ny ældrelov
Den nye ældrelov træder i kraft 1. juli. Se her, hvad det betyder for dig.
Modtager du på nuværende tidspunkt hjælp fra hjemmeplejen eller hjemmesygeplejen, vil du blive revisiteret efter den nye ældrelov i løbet af 2026 - eller når dit behov for hjælp ændrer sig. Du vil høre nærmere, når din hjælp skal revisiteres.
Vi arbejder på at blive klar til at visiterer efter den nye ældrelov. Det er en omfattende proces, som tager tid. Fra 13. oktober vil nye borgere, der ikke tidligere har modtaget hjemmepleje eller hjemmesygepleje, blive visiteret efter den nye ældrelov.
Den nye ældrelov, som træder i kraft 1. juli 2025, har til formål særligt at understøtte:
- Den ældres selvbestemmelse
- Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
- Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Helhedspleje er omdrejningspunktet for ældreloven, som betyder en mere sammenhængende og rummelige pleje og omsorgsforløb tilpasset borgerens aktuelle behov. Målet er at sikre sammenhæng i hjælpen og derigennem bidrage til færrest mulige forskellige medarbejdere i den ældres hjem.
Helhedspleje omfatter:
- Personlig hjælp og pleje
- Hjælp eller støtte til praktiske opgaver i hjemmet
- Genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse
Helhedspleje indebærer, at hjælpen i pleje- og omsorgsforløbene skal kunne leveres af én og samme leverandør.
Private leverandører skal derfor på lige fod med de kommunale leverandører fra 1. juli 2025 kunne levere praktisk hjælp, personlig pleje og vedligeholdende genoptræning.
Hvem omfatter ældreloven?
Ældreloven omfatter borgere, som har nået folkepensionsalderen, og som har behov for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i forbindelse med borgerens aldring.
Loven omfatter også borgere under folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering af borgerens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til varetagelse af den daglige livsførelse svarer til det behov, som ældre borgere, der har nået folkepensionsalderen, kan have.
