---
title: "Genoptræning og træning"
description: "Læs om tilbud til dig, der har brug for træning eller genoptræning."
date: "2026-10-02"
created: "2026-08-05"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Borger](https://silkeborg.dk/borger)

                    [Sundhed, forebyggelse og pleje](https://silkeborg.dk/borger/sundhed-forebyggelse-og-pleje)

                    [Sundhedstilbud og forebyggelse](https://silkeborg.dk/borger/sundhed-forebyggelse-og-pleje/sundhedstilbud-og-forebyggelse)

                [Genoptræning og træning](https://silkeborg.dk/borger/sundhed-forebyggelse-og-pleje/sundhedstilbud-og-forebyggelse/genoptraening-og-traening)

# Genoptræning og træning

Silkeborg Kommune har forskellige tilbud til dig, der har brug for træning eller genoptræning.

## Læs mere om:

Har du fået svært ved at klare nogle af hverdagens opgaver?

Få hjælp til at afklare dit behov for træning, så du fortsat kan klare din hverdag.

[Læs mere under hjemmepleje og helhedspleje](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/def84635-2b3e-4722-9255-9ae786a275d3 "Læs mere under hjemmepleje og helhedspleje")

Denne PDF er genereret den  05-10-2026 21.17

Træning, når du bor på plejecenter eller opholder dig på en midlertidig plads.

## Træning på døgnpladser i Silkeborg Kommune

###

                                    Midlertidige pladser i Gødvad

De midlertidige døgnophold er et tilbud til dig med behov for rehabilitering, pleje og omsorg.

Du bliver tilbudt hjælp til at komme til kræfterne igen efter sygdom, hospitalsophold eller behandling der ikke kræver indlæggelse.

Træningen tager udgangspunkt i din situation, og er tilpasset dit individuelle træningsbehov. Du og terapeuten sætter sammen mål med træningen. Du kan forvente at skulle træne selv mellem møderne med din terapeut.

Genoptræningen foregår individuelt eller på hold.

### Kontakt

Koordinerende terapeut
Tlf.: 21 29 85 38

Leder: Heidi Duelund Rudbjerg
Tlf.: 51 40 76 44
Mail : Hdp@silkeborg.dk

###

                                    Silkeborg Kommunes Genoptræningscenter Døgnafdeling

Genoptræningscentret er et døgntilbud til borgere, som har brug for genoptræning gennem hele døgnet. For eksempel på grund af hjerneskade, ulykker eller amputation.

[Se kontaktoplysninger og læs mere om Genoptræningscenter Remstruplund, Døgnafdeling](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/01e7bf5c-7c80-4d98-a3e6-655107e1d979 "Se kontaktoplysninger og læs mere om Genoptræningscenter Remstruplund, Døgnafdeling")

Denne PDF er genereret den  05-10-2026 21.17

Træningstilbud for voksne hvor træningen retter sig mod særlige behov

Silkeborg Kommune har en række træningstilbud for voksne, hvor træningen retter sig mod særlige behov.

## Læs om træning rettet mod særlige behov:

###

                                    Faldforebyggelse - Bliv bedre til at undgå fald

"Kom trygt omkring" er et forebyggende træningstilbud til dig, der har tendens til at falde på grund af svagere muskler eller fordi du har problemer med at holde balancen.

- Du skal være fyldt 65 år for at deltage på et hold.
- Træningen er holdtræning med op til 8 deltagere.
- Forløbet strækker sig over 10 uger.
- Der er træning 1 time hver onsdag formiddag.
- Der er opstart hver 5. onsdag.

**Bemærk:** for at deltage i holdet, skal du kunne bevæge dig rundt inden døre uden rollator. Du kan dog sagtens deltage, selvom du har brug for at støtte dig til noget for at komme rundt (fx en stok, møbler, vægge mv.). Holdet er **ikke** for kørestolsbrugere.

## Træningen indeholder:

- **Træning**: Træningen foregår som fysisk træning med forskellige styrke- og balanceøvelser. Derudover træner vi at komme op fra og ned på gulvet.
- **Hjemmeøvelser**: Én gang om måneden gennemgår vi et program med styrke- og balanceøvelser, du kan bruge hjemme hos dig selv.
- **Temadage**: Derudover vil du blive inviteret til to forskellige temadage, fordelt over året. Temadagene handler mere overordnet om, hvordan du undgår fald og bliver ved med at have en aktiv hverdag. Du vil få direkte besked om temadagene, når du er tilmeldt et hold.

## Sådan bliver du tilmeldt:

For at komme på et "Kom trygt omkring"-hold, skal du ringe til os i vores telefontid.

## Sted:

Træningen foregår i Sundhedshuset på Toldbodgade 29-31, 8600 Silkeborg.

## Transport:

Som udgangspunkt skal du selv sørge for transport.

Der er dog mulighed for transport med Midttrafik/Flex trafik, hvis du ikke kan køre med offentlig transport eller blive transporteret på andre måde. Der er en egenbetaling på transport med Midt Trafik/Flex trafik.

## Kontakt:

Telefon: 21 71 15 62

### Telefontider:

Hvis du ønsker at **tilmelde** **dig** et hold: **tirsdag** kl. 12.30-13.30

Hvis du allerede går på et hold: **onsdag** kl. 8.30-9.30

###

                                    Inkontinens - Få træning der afhjælper inkontinens

Silkeborg Kommune har et tilbud til kvinder og mænd med inkontinensproblemer.

Er du inkontinent og har du fået det bekræftet (blevet udredt) af Silkeborg Kommunens inkontinenssygeplejerske og/eller din egen læge, så har du mulighed for at deltage i et undersøgelsestilbud og et træningstilbud, der kan afhjælpe din inkontinens.

Træningen er gratis.

Du skal dog selv sørge for transport.

## Træningssteder:

### Sundhedshuset

Toldbodgade 29-31
8600 Silkeborg
[Se praktiske oplysninger om Sundhedshuset](https://sundhedshuset.silkeborg.dk/kontakt "Se praktiske oplysninger om Sundhedshuset")

eller

### Silkeborg Kommunes Genoptræningscenter

Gudenåvej 1A
8600 Silkeborg

## Kontakt:

Kontakt fysioterapeuterne på tlf. 24 28 65 90
Tirsdag og fredag kl. 8.30-9.00

###

                                    Motionsvenner

## Har du brug for en motionsven?

Er du ældre eller handicappet og vil du gerne have en mere aktiv hverdag - men magter ikke at gøre det på egen hånd?

Så kan en motionsven være en mulighed.

Motionsvennerne er frivillige personer, som ca. 1 gang om ugen træner sammen med dig. Et forløb kan vare et halvt år.

Motionsvennerne er et samarbejde mellem Idræt om Dagen Silkeborg, Ældre Sagen Silkeborg og Silkeborg Kommunes trænende terapeuter.

[Læs mere om Motionsvenner på Idræt om dagens hjemmeside](https://idraetomdagen.silkeborg.dk/samarbejdspartnere "Læs mere om Motionsvenner på Idræt om dagens hjemmeside")

## Kontaktpersoner for Motionsvenner i Silkeborg Kommune:

### Ældre Sagen, Silkeborg:

Inge Andersen, Tlf. 29 85 87 32

### Sundheds- og Omsorgsafdelingen:

Sidsel Nilou: Tlf. 21 29 81 54
Charlotte Bonner: Tlf. 21 70 40 26
Hanne Henriksen (Synsteamet): Tlf. 89 70 50 74
Malene Bjørnholdt (Synsteamet): Tlf. 89 70 50 78

### Socialafdelingen:

Anita Flindt Nielsen: Tlf. 51 57 27 55

###

                                    Rygsmerter

I Silkeborg Kommune har vi 2 forskellige tilbud til dig med rygsmerter:

## "Hold ryggen sund"

Hold ryggen sund-tilbuddet er til dig, der oplever perioder med ondt i lænden.

Tilbuddet giver dig konkrete redskaber, råd og vejledning, så du kan forebygge, at dine rygsmerter udvikler sig og giver dig tilbagevendende smerter.

Tilbuddet er gratis og kræver ikke henvisning.

[Læs mere om tilbuddet på Sundhed.dk under Hold ryggen sund](https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/opslag-og-vaerktoejer/sundhedstilbud/silkeborg/laende-og-ryglidelser/hold-ryggen-sund/ "Læs mere om tilbuddet på Sundhed.dk under Hold ryggen sund")

## "Et godt liv med rygsmerter"

Et godt liv med rygsmerter-tilbuddet er til dig, der oplever perioder med uspecifikke længerevarende lændesmerter og for dig, som er udredt for dit rygproblem via egen læge eller hospital.

Tilbuddet er et gratis smertemestringsforløb, **men det kræver en henvisning fra egen læge eller hospital**.

[Læs mere om tilbuddet på Sundhed.dk under Et godt liv med rygsmerter](https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/opslag-og-vaerktoejer/sundhedstilbud/silkeborg/laende-og-ryglidelser/et-godt-liv-med-rygsmerter/ "Læs mere om tilbuddet på Sundhed.dk under Et godt liv med rygsmerter")

### Træningssted

Begge tilbud foregår på:

Silkeborg Kommunes Genoptræningscenter
Gudenåvej 1a
8600 Silkeborg

## Kontakt Rygrådgivningen

Tlf.: 21 71 87 30
Mail: ryg@silkeborg.dk

Denne PDF er genereret den  05-10-2026 21.17

Frit valg til genoptræning - Genoptræning i din egen kommune, i en anden kommune eller hos en privat leverandør.

Hvis du har en genoptræningsplan fra hospitalet, har du mulighed for at vælge mellem genoptræning i din egen kommune, i en anden kommune eller hos en privat leverandør.

## Genoptræningsformer

###

                                    Det kommunale frie valg

Med "Det kommunale frie valg" kan du vælge mellem genoptræning i din egen eller i en anden kommune, hvis den anden kommune har mulighed for at tilbyde dig forløbet.

Ønsker du, at din genoptræning skal foregå i en anden kommune end Silkeborg Kommune, skal du kontakte Genoptræningscentret, som så vil kontakte den pågældende kommune.

Vær opmærksom på, at andre kommuner har ret til at afvise dig, for eksempel på grund af ventelister.

Ønsker du genoptræning i Silkeborg Kommune, men bor i en anden kommune, skal du kontakte din hjemkommune med henblik på dette.

Du kan ringe til Genoptræningscentret, hvis du har spørgsmål til Det kommunale frie valg.

###

                                    Det udvidede frie valg

Med "Det udvidede frie valg" har du ret til at starte din genoptræning indenfor syv dage, efter du er udskrevet fra hospitalet.

Hvis Silkeborg Kommune ikke tilbyder dig dette, har du mulighed for at vælge en privat leverandør til genoptræningen.

Vi informerer dig om det udvidede frie valg i det brev, du vil modtage fra os i forbindelse med start af din genoptræning.

Du kan også ringe til Genoptræningscentret, hvis du har spørgsmål til Det udvidede frie valg.

## Kontakt

**Silkeborg Kommunes Genoptræningscenter**
                                    Gudenåvej 1A
                                        8600 Silkeborg

[Ambulant afdeling - Se Kontaktoplysninger](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/01e7bf5c-7c80-4d98-a3e6-655107e1d979#kontakt519 "Ambulant afdeling - Se Kontaktoplysninger")

[Døgnafdeling - Se Kontaktoplysninger](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/01e7bf5c-7c80-4d98-a3e6-655107e1d979#kontakt764 "Døgnafdeling - Se Kontaktoplysninger")

Denne PDF er genereret den  05-10-2026 21.17

Genoptræning efter hospitalskontakt - processen for genoptræning efter en behandling på hospitalet (hospitalskontakt).

## Sådan er processen for genoptræning efter en behandling på hospitalet:

1. Det er hospitalets læger på det hospital, hvor du har været behandlet, der vurderer, om du har behov for genoptræning efter hospitalets behandling.
2. Hospitalet laver en individuel genoptræningsplan til dig, som bliver sendt til os i Silkeborg Kommunes Sundheds- og Omsorgsafdeling.
3. Vi vurderer derefter, hvor din genoptræning bedst kan foregå.
4. Når det er afklaret, bliver du kontaktet af os med et tilbud om genoptræning.
5. Du hører fra os senest 4 dage efter, vi har modtaget din genoptræningsplan fra hospitalet.

## Genoptræning i Silkeborg Kommune

###

                                    Ambulant genoptræning (Silkeborg Kommunes Genoptræningscenter)

## Ambulant genoptræning

Ambulant genoptræning på Silkeborg Kommunes Genoptræningscenter er målrettet dig, der i høj grad klarer dig selv i det daglige.

Genoptræningen foregår på Genoptræningscentret og er et tidsbegrænset tilbud.

Dit genoptræningsforløb sigter mod, at et af følgende forhold er opfyldt:

- at din terapeut vurderer, at du er blevet så selvhjulpen som muligt og samtidig har opnået det bedst mulige funktionsniveau i forhold til de mål, der er sat for din genoptræning.
- at du selv kan fortsætte din genoptræning hen mod de aftalte mål uden støtte fra terapeuten.

Et typisk genoptræningsforløb indeholder: En individuel undersøgelse og test af dine evner inden selve genoptræningsforløbet og derefter en samtale, hvor du og terapeuten fastsætter målene for dit genoptræningsforløb.

## Træningsforløbet kan herefter foregå på følgende måder:

- Selvtræning efter grundig træningsinstruktion med opfølgning telefonisk
- Holdtræning
- Individuel træning med terapeut
- Eller en kombination af de forskellige træningsformer

Ved afslutning af dit træningsforløb deltager du i en afsluttende undersøgelse eller en samtale, hvor vi laver en slutstatus, som vi sender til hhv. det hospital, du blev behandlet på og til din egen læge, hvis du giver samtykke til det.

På grund af reglerne for frit valg til genoptræning vil nogle borgere blive tilbudt genoptræning i et privat tilbud.

[Læs mere om ”Frit valg til genoptræning”](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/a808793b-0907-4b44-b9d3-5fca45cffc62#guidegenoptrningefterhospitalskontakt-08f8db68-a81e-419b-80d9-84a89a1a47de "Læs mere om ”Frit valg til genoptræning”")

### Kontakt

[Se kontaktoplysninger for Genoptræningscenter Remstruplund, Ambulante afdeling](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/01e7bf5c-7c80-4d98-a3e6-655107e1d979#kontakt519 "Se kontaktoplysninger for Genoptræningscenter Remstruplund, Ambulante afdeling")

###

                                    Døgntilbud - genoptræning gennem hele døgnet (Genoptræningscenter Døgnafdeling)

Døgntilbuddet på Silkeborg Kommunes genoptræningscenter er et tilbud til dig, der har brug for genoptræning gennem hele døgnet efter en behandling på hospitalet.

Dit behov for døgntilbuddet kan fx skyldes at du har fået en hjerneskade, har haft en ulykke eller fået foretaget en amputation.

I pjecen nedenfor kan du læse om dagligdagen på genoptræningscentret.

[Læs mere om Silkeborg Kommunes Genoptræningscenter, Døgnafdeling](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/01e7bf5c-7c80-4d98-a3e6-655107e1d979 "Læs mere om Silkeborg Kommunes Genoptræningscenter, Døgnafdeling")

### Kontakt

[Se kontaktoplysninger for Genoptræningscenter Remstruplund, Døgnafdeling](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/01e7bf5c-7c80-4d98-a3e6-655107e1d979#kontakt764 "Se kontaktoplysninger for Genoptræningscenter Remstruplund")

###

                                    Genoptræning i Sundhedshuset Silkeborg

Hvis du har været indlagt med en hjertesygdom og modtager en genoptræningsplan, vil din genoptræning foregå i Sundhedshuset Silkeborg.

[Læs mere om tilbuddet Hjerterehabilitering efter hjertesygdom hos Sundhedshuset](https://sundhedshuset.silkeborg.dk/sundhedstilbud/hjerterehabilitering "Læs mere om tilbuddet Hjerterehabilitering efter hjertesygdom hos Sundhedshuset")

[Læs mere om Sundhedshusets øvrige tilbud](https://sundhedshuset.silkeborg.dk "Læs mere om Sundhedshusets øvrige tilbud")

###

                                    Genoptræning i eget hjem og på plejecenter

Genoptræningen drejer sig typisk om problemer med at klare daglige gøremål, fritidsliv og eventuelt arbejdsliv.

Gennem vejledning, træning og afprøvning arbejdes med hverdagens aktiviteter og evt. nye muligheder for at opretholde en meningsfuld dagligdag.

Træningen tager udgangspunkt i din situation. Du og terapeuten sætter sammen mål med træningen. Du kan forvente, at skulle træne selv mellem møderne med din terapeut.

Genoptræningen foregår individuelt eller på hold - på lokalcenter, træningscenter eller i dit eget hjem.

### Kontakt terapeuterne

Træning i eget hjem: 89 70 36 50

Træning på plejecenter: Kontakt centrets trænende terapeuter

###

                                    Genoptræning for børn under 18 år

De fleste børn med en genoptræningsplan bliver tilbudt træning på Silkeborg Kommunes Genoptræningscenter.

Genoptræningen retter sig typisk mod følger efter operation eller brud.

Nogle børn bliver tilbudt genoptræning på Videnshus Dybkær.

Det kan for eksempel være børn med motoriske vanskeligheder eller varig funktionsnedsættelse.

I Videnshuset har man særlige kompetencer til at undersøge, træne og vejlede børnene, deres netværk og andre fagpersoner.

### Kontakt

#### Videnshus Dybkær

Arendalsvej 271
8600 Silkeborg
Email: videnshus@silkeborg.dk

#### Silkeborg Kommunes Genoptræningscenter

Gudenåvej 1a
8600 Silkeborg
Tlf. 89 70 36 50

###

                                    Midlertidige pladser i Gødvad

De midlertidige døgnophold er et tilbud til dig med behov for rehabilitering, pleje og omsorg.

Du bliver tilbudt hjælp til at komme til kræfterne igen efter sygdom, hospitalsophold eller behandling der ikke kræver indlæggelse.

Træningen tager udgangspunkt i din situation, og er tilpasset dit individuelle træningsbehov.

Du og terapeuten sætter sammen mål med træningen. Du kan forvente at skulle træne selv mellem møderne med din terapeut.

Genoptræningen foregår individuelt eller på hold.

### Kontakt

Koordinerende terapeut
Tlf. 21 29 85 38

## Kontakt

**Silkeborg Kommunes Genoptræningscenter**
                                    Gudenåvej 1A
                                        8600 Silkeborg

[Ambulant afdeling - Se Kontaktoplysninger](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/01e7bf5c-7c80-4d98-a3e6-655107e1d979#kontakt519 "Ambulant afdeling - Se Kontaktoplysninger")

[Døgnafdeling - Se Kontaktoplysninger](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/01e7bf5c-7c80-4d98-a3e6-655107e1d979#kontakt764 "Døgnafdeling - Se Kontaktoplysninger")

Denne PDF er genereret den  05-10-2026 21.17

Mulighederne for kørsel til og fra træning i forbindelse med genoptræning

Som udgangspunkt skal du selv sørge for kørsel til og fra genoptræning.

Der er dog mulighed for, at du kan blive kørt eller få tilskud til kørselsudgift.

Mulighederne for kørsel er forskellige afhængigt af, hvilken type træning, du er tilbudt.

## Kørsel og træningstyper:

###

                                    Kørsel - når du har en genoptræningsplan

Når du har en genoptræningsplan og hvis du ikke kan transportere dig selv til genoptræning på grund af din funktionsnedsættelse, kan du søge om kørsel til og fra træning.

**Alle pensionister** har ret til transport (befordring) eller økonomisk godtgørelse for transporten (befordringsgodtgørelse) til og fra genoptræningsstedet.

**Personer som ikke er pensionister** kan søge om kørsel hvis:

- Afstanden mellem din bopæl og genoptræningsstedet skal være mere end 50 km.
- Eller din tilstand gør, at det ikke er muligt at bruge offentlige transportmidler.

Du skal kontakte Silkeborg Kommunes Genoptræningscenter, hvis du ønsker at søge om transport eller godtgørelse for transport (befordring eller befordringsgodtgørelse).

## Kontakt:

[Se kontaktoplysninger for Silkeborg Kommunes Genoptræningscenter](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/01e7bf5c-7c80-4d98-a3e6-655107e1d979#kontakt519 "Se kontaktoplysninger for Silkeborg Kommunes Genoptræningscenter")

## Genoptræning i anden kommune eller via Det udvidede frie valg

Du er **ikke** berettiget til kørsel til og fra træning hvis:

- du vælger genoptræning i en anden kommune end den kommune, du bor i.
- du benytter det udvidede frie valg (privat genoptræning).

Du har dog stadig ret til en økonomisk godtgørelse (befordringsgodtgørelse), der svarer til det beløb, du ville være berettiget til, hvis du modtog genoptræning i din egen kommune.

[Læs mere om Det udvidede frie valg](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/a808793b-0907-4b44-b9d3-5fca45cffc62 "Læs mere om Det udvidede frie valg")

###

                                    Kørsel - når du ikke har en genoptræningsplan

Hvis du **ikke** har en genoptræningsplan og du på grund af din funktionsnedsættelse hverken kan transportere dig selv eller benytte offentlige transportmidler til genoptræning, kan vi bevilge dig kørsel.

Aftale om kørsel sker i dialog med den din ergoterapeut eller fysioterapeut, som både bevilger og bestiller kørslen.

Hovedreglen er, at kørslen foregår til nærmeste relevante tilbud eller træningscenter.

Silkeborg Kommune har en fast transportaftale, som vi benytter.

**Bemærk**: Der er egenbetaling for kørslen.

Hvis du undervejs i dit træningsforløb bliver i stand til at transportere dig selv, stopper bevillingen af kørsel.

Denne PDF er genereret den  05-10-2026 21.17

[Kvalitetsstandarder for hjemmepleje og træning](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/286da231-c5c8-423d-b961-6ac5a460c6ea)
